Rapport om IT og demokrati og elektronisk handel

Guðríður Sigurðardóttir, departmentschef, undervisningsministeriet

Ærede konferencegæster

Jeg vil byde jeg hjertelig velkommen til Island. Jeg ved, at mange af jer er kommet langvejs fra til denne konference og jeg håber I har haft lejlighed til at se vores land og dets natur nu i årets lyseste tid.
Det er mig en fornøjelse at åbne denne nordiske embedsmandskonference om IT-politik i Norden. Hensigten med konferencen er at forberede de nordiske IT-ministres møde den 25. oktober i år. De nordiske landes samarbejde inden for informationsteknologi har været omfattende i de seneste år og det vokser stadig. I 1997 og 1998, mens Norge og Sverige havde formandskabet i Nordisk Ministerråd blev grunden lagt til det nordiske samarbejde inden for informationsteknologi, som denne konference der baseret på. Det var så på et ministermøde i Haga-hallen den 20. marts 1998, at man besluttede at styrke nationernes samarbejde inden for IT og danne et nordisk netværk mellem de ministerier, der er ansvarlige for koordineringen inden for IT. Der blev det vedtaget at lægge publikationen "Norden i den digitale verden" til grund for det nordiske samarbejde på dette område.

Det primære formål med dette samarbejde er at:

• styrke demokratiet
• sikre alle adgang til informationssamfundet
• styrke de nordiske sprog og nordisk kultur
• bane vejen for elektronisk handel
• stimulere opbygningen af kontakt mellem små og store virksomheder

I januar 1999 blev så formelt stiftet ministerrådet IT-ministre (MR-IT) og embedsmandskomitéen (EK-IT. Her til konferencen er kommet folk, der arbejder med planlægning og implementering af landenes politik om informationssamfundet og formålet er at udveksle information om hvad landene foretager sig på dette område, hvad der under forberedelse, at stille prognoser om udviklingen i de næste år, at forberede embedsmændenes videre samarbejde og dermed skabe det nødvendige grundlag for IT-ministrenes møde næste efterår.

De nordiske landes samarbejde hviler på et solidt fundament og er baseret på betingelser og værdier, der er fælles for de nordiske lande. Landene ligger op til hinanden og deres kontakt er formeet af den fælles kulturarv, den fælles historie og sprogenes slægtskab. Og der er i lige så høj grad en lignende samfundstype,der former det nordiske samarbejde. Samtlige de nordiske lande har en blandet økonomi, der er stor velfærd og en fælles retsbevidsthed. Der er også en lang tradition for demokrati og decentralisering, enkelte landområder har udpræget selvstyre og der lægges vægt på borgernes ligeret. Disse faktorer gør det muligt for Norden at være blandt de første nationer til at indføre ny teknologi, ikke alene i næringslivet, men i lige så høj grad for at øge livsværdien og service over for borgerne.

Ved udgangen af dette århundrede oplever vi store omvæltningstider, vi oplever alle steder i vor dagligdag ændringer, der sommetider er skjulte for offentligheden men ikke desto mindre vigtigere og med større konsekvenser til følge end mange bitre krige og store begivenheder i historien. Vi ser et nyt verdensbillede opstå, en verdensbillede, hvor fysiske grænser og distancer ikke har nogen betydning og hvor folk arbejder og kommunikerer i en virtuel verden, som konvergensen af computer- og telekommunikationsteknologien har gjort mulig. Vi ser, hvorledes informationssamfundet overtager industrisamfundet og hvor megen sprængkraft der ligger i de enorme teknologiske ændringer, der nu gennemføres inden for computerteknologi og telekommunikation. Ingen kan forudse, hvilke konsekvenser denne teknologiske udvikling vil få for nationerne og kommunikationen mellem dem men vi ved, at den vil volde ændringer, der berører næsten hver enkelt borgers liv og arbejde. Det er dog sikkert, at størst velfærd vil der være, hvor myndighederne oplyser og forbereder borgerne på næste århundredes informationssamfund og hvor der målbevidst arbejdes på at tilpasse den offentlige service nye behov. Udformning af en offentlig politik i informationsteknologi og implementering af denne politik er derfor en betydningsfuld og nødvendig faktor med hensyn til at lette overgangen fra industrisamfund til informationssamfund, og samarbejde mellem brødrenationer som de nordiske omkring udarbejdelse af en sådan politik er derfor at stor værdi.

Nordisk IT-samarbejde berører en række vitale områder. God brug af informationsteknologi kan styrke demokratiet, blandt andet ved at gøre forvaltningen mere åben, styrke ytringsfriheden og skabe nye muligheder for uddannelse og arbejde i provinsen. IT har også konsekvenser for udviklingen af de nordiske sprog og den nordiske kultur. Samtidig bliver IT stadig vigtigere for handel og nærningsliv.

På konferencen er der to hovedtemaer, dels informationsteknologi og demokrati, dels elektronisk handel. Dette er to vigtige og påtrængende områder, hvor en utrolig hastig udvikling gør sig gældende i disse tider. Informationsteknologi og demokrati er et vigtigt tema fordi den nye teknologi overalt har påvirket spillereglerne i og rammen omkring næringslivet og offentlig service og ændret magtforholdene så de, der har nem og hurtig adgang til informationer og kommandoveje, er bedst stillet. De fleste steder har offentlige instanser i noget omfang taget informationsteknologien i brug, men de første skridt på dette område har ofte først og fremmest været afgjort af forvaltningens behov, teknologien er blevet taget i brug fordi den øgede effektiviteten og reducerede omkostningerne. Men det er ikke mindre vigtigt, at den nye informationsteknologi udnyttes til at øge den almindelige borgers indflydelse og bevidsthed og dermed bidrager til at skabe øget decentralisering. De nye teknologiske muligheder skal være med til at skabe øget kvalitet i vores velfærdssamfund. Den enkelte får nye muligheder for at øve indflydelse. Og når flere deltager i samfundsdebatten, får vi et mere aktivt folkestyre. Grundlovsfæstede rettigheder som ytringsfrihed, ejendomsret og den personlige frihed påvirkes af Internettet. Brugen af informationsteknologi burde øge demokratiet og service over for borgerne. I dokumentet Norden i den digitale verden opregnes følgende mål for den offentlige forvaltning som alle går i denne retning:

• Offentlig information og offentlig service skal gøres lettere tilgængelig ved hjælp af elektroniske informationstjenester.
• Offentlig forvaltning skal være åben.
• Det skal være enklere for publikum at komme i kontakt med det offentlige.
• Kommunikation med offentlige instanser skal kunne ske elektronisk.
• Ved hjælp af IT skal sagsbehandlingen i forvaltningen effektiviseres og informationsudvekslingen mellem forvaltningerne i de nordiske lande styrkes.
• IT skal gøre det enklere for den almindelige borger at deltage i og påvirke beslutninger.

Det andet tema på denne konference er elektronisk kommunikation.
Informationsteknologien bidrager til at omforme grundlaget for økonomisk virksomhed og værdiskabelse. Elektronisk handel giver nye muligheder for næringslivet i de nordiske lande. Tilrettelæggelsen af regelværker og tekniske løsninger for elektronisk handel er afhængig af et bredt internationalt samarbejde.

I dokumentet Norden i den digitale verden opregnes følgende mål, der letter elektronisk handel:

• Transaktioner via elektroniske net skal samme juridiske gyldighed og tillid som traditionel papirsbaseret kommunikation.
• Systemer for skatter og afgifter skal tilpasses elektronisk handel.
• Systemet skal indrettes så små og mellemstore bedrifter og næringslivet i provinsen kan deltage på lige linie inden for elektronisk handel.

Jeg vil gerne afslutte dette indlæg med at fortælle en smule om det arbejde, der er udført i Island på dette område og nævne eksempler fra mit ministerium, Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet var det første af de islandske ministerier, der lagde en særlig politik inden for informationsteknologi i 1996 og den er nu ført ud i praksis. Desværre kunne undervisningsminister Björn Bjarnason ikke være sammen med os her i dag. Han har selv lagt særlig vægt på anvendelse af informationsteknologi i skolesystemet og kulturlivet. Han har også indført nye arbejdsmetoder i den islandske forvaltning og lagt vægt på at så mange informationer som muligt skal være umiddelbart tilgængeligepå Undervisningsministeriets web-sider. Skriftligt materiale, som ministeriet udgiver, udgives nu også samtidig på websiderne og web'en anvendes ligeledes til formidling af informationer om sager, der er under behandling (et eksempel på dette er netop arbejdet med den nye læseplan for grundskolen og skolerne for de 16-19 årige, der nu er ved dets afslutning), og på den måde gøre det muligt for borgerne at fremføre synspunkter og bemærkninger inden sagerne færdigbehandles endeligt.

I 1996 blev den islandske regerings politik om informationssamfundet udarbejdet og i fortsættelse heraf blev der etableret en IT-projektstyrelse, der nu er beskæftige med gennemførelse af denne politik, og nogle af repræsentanterne i denne styrelse er til stede her på konferencen. Denne projektstyrelse ledes af Guðbjörg Sigurðardóttir, som også er formand for den nordiske komité EK-IT, der forberedte konferencen her i et godt samarbejde med Nordisk Sekretariat.

Jeg har nu løseligt beskrevet dette nordiske samarbejdes forhistorie, som denne konference er baseret på og gennemgået de store ændringer, der kendetegner den tid vi nu lever i, en tid, hvor informationssamfundet afløser industrisamfundet og hvor konvergensen af computer- og telekommunikationsteknologi påvirker hver enkelt borgers liv og arbejde. Jeg har også omtalt de to temaer, der er til debat her på konferencen, informationsteknologi og demokrati samt elektronisk handel og sluttelig har jeg redegjort for forholdene her i Island og arbejdet på dette område. Jeg håber, at denne konferende bliver nyttig og udbytterig for yderligere nordisk samarbejde om IT-politik og takker for jeres opmærksomhed.