Ársfundur Vestnorræna ráðsins

Ávarp samstarfsráðherra, Valgerðar Sverrisdóttur,

á ársfundi Vestnorræna ráðsins,

Ísafirði, 23. ágúst 2005.

Formand, ærede mødedeltagere,

Først vil jeg takke for invitationen til at deltage i Vestnordisk Råds årsmøde. Det vestnordiske samarbejde er og bliver vigtigt for os islændinge. Vi som bor på øerne her i Nordatlanten lever under de samme vilkår, da vi for en stor del bygger vores udkomme på hvad havet giver. Netop derfor er det afgørende at vores samarbejde er godt og at vi kan være solidariske når det gælder. Helt bortset fra al praktisk nytte har vi i Island også meget varme følelser for dette samarbejde. I grønlændere og færinger er vores nærmeste naboer, og vore tre folk er knyttet til hinanden med stærke kulturelle bånd, hvilket sagaerne måske er det bedste udtryk for.

Det har derfor været os islændinge en kær pligt at holde den vestnordiske fane højt i det nordiske samarbejde. Det gjorde vi i 1999, da vi varetog formandskabet i Nordisk Ministerråd. Det gjorde vi også sidste år, da vi på ny havde formandskabet. Da var det en af vore hovedprioriteringer at styrke det vestnordiske samarbejde og bidrage til udformningen af en politik om et forøget samarbejde mellem Norden og naboområderne ved Nordatlanten. For at føre denne prioritering ud i livet, lagde vi især vægt på at iværksætte de forslag, der blev fremsat i redegørelsen Vest-Norden i det nordiske samarbejde, der blev udarbejdet på samarbejdsministrenes inititativ og udkom i 2003. Redegørelsen blev efterfølgende præsenteret i alle ministerråd og de blev opfordret til at sætte fokus på nordisk samarbejde i det nordatlantiske område.

Det nordiske samarbejde følger det princip at det er konsensus der gælder. Intet land kan alene tvinge de andre til at tage en politik op hvis ikke alle implicerede er enige. Derfor er det vigtigt at arbejde for en sags fremgang. Med det argument som ballast, at nordisk samarbejde i det nordatlantiske område ikke afgrænses af Vestnorden, men er i overensstemmelse med Nordens fællesinteresser, har vi forsøgt at få "den vestnordiske dimension" og "det arktiske vindue" opprioriteret. De sidste måneder har vi set tegn på at disse bestræbelser er begyndt at bære frugt. Vi kan roligt sige, at der nu hersker større forståelse for de vestnordiske landes særstilling og betydning for nordisk samarbejde end ofte tidligere.

Den 15. april 2002 undertegnede de vestnordiske samarbejdsministre og Vestnordisk Råd en erklæring om samarbejde. Erklæringen indebar blandt andet at ministrene påtog sig at afgive en årlig redegørelse om opfølgningen af Rådets rekommandationer og de tre landes samarbejde generelt. Island påtog sig rapporteringen i 2002, så Færøerne og derefter Grønland. Nu er det igen Islands tur, og jeg har ladet udarbejde den redegørelse, der er på dagsordenen på dette årsmøde. Redegørelsen blev sendt til Rådet allerede i begyndelsen af juli måned.

Oplysningerne blev indhentet på den måde, at rekommandationerne blev udsendt til de ansvarlige fagministerier i landene, med begæring om en redegørelse for hvordan de var fulgt op. Rapporten sammenfatter i så høj grad som det var muligt landenes svar, og den er godkendt af de berørte ministerier.

Af de rekommandationer som Vestnordisk Råd har udgivet de sidste år, kan man se at det parlamentariske samarbejde er bredt og omfatter mange emner. Som man kunne forvente, er udnyttelsen af naturressourcer, miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling vigtige samarbejdsspørgsmål, men man kunne også nævne ligestilling, sundhed, kultur og energi.

Jeg har ikke i sinde at gå i detaljer vedrørende Rådets rekommandationer, men man lægger unægtelig mærke til, at nogle rekommandationers levetid efterhånden er temmelig lang. Det gælder især rekommandation 1/1998, men også rekommandation 1/2000, rekommandation 2/2000 og rekommandation 1/2001 – alle sammen rekommandationer på kulturområdet. Nu er sagen den, at Island, Færøerne og Grønland har indgået en samarbejdsaftale om kultur, uddannelse og forskning. Aftalen gælder for perioden 2004-2006. I år drejer dette samarbejde sig om litteratur og næste år fokuseres der på Vestnordens historie. I betragtning af det, og i betragtning af at dokumentationen af Vestnordens historie er påbegyndt, håber jeg at det bliver muligt at afskrive nogle af disse rekommandationer efter årsmødet.

Samarbejdet mellem Vestnordisk Råd og samarbejdsministrene i Vestnorden har været udmærket de sidste år. Der er tradition for, at parterne holder et møde i forbindelse med Nordisk Råds årlige session, og der har vi lejlighed til at udveksle synspunkter og formidle oplysninger. Med undertegnelsen af samarbejdserklæringen kom der fastere rammer. Jeg tror at vi kan være enige om at samarbejdserklæringen på mange måder har givet de resultater vi håbede på. Der er dog altid plads til forbedringer. Her tænker jeg både på opfølgningen af rekommandationerne og afskrivningen af dem. Jeg er af den mening, at det kunne forøge effektiviteten, hvis landene fik en form for reaktion fra Vestnordisk Råd på disse redegørelser. Jeg mener også det er nødvendigt, at der findes frem til en kanal for rekommandationerne så de med mindst mulig forsinkelse når frem til de myndigheder, der har mulighed for at reagere på dem. Jeg fremsætter dette som stof til eftertanke for Rådet, da målet må være at forkorte rekommandationernes levetid – en afskrivning betyder jo at hensigten er opnået.

Præsident, ærede mødedeltagere,

Jeg overbringer jer en hilsen fra mine kolleger på Færøerne og Grønland – de er netop nu på vej hjem fra nordisk samarbejdsministermøde i Narsaq på Grønland – og jeg er sikker på at I får et godt og udbytterigt møde her i Ísafjörður.