Ræða samstarfsráðherra á 57. þingi Norðurlandaráðs

Samarbejdsminister Sigríður Anna Þórðardóttirs indlæg i generaldebatten
på Nordisk Råds session i Reykjavík
25.-27. oktober 2005

Præsident.

Arktiske spørgsmål har i det sidste årti fået forøget politisk relevans, både internationalt og i nordisk sammenhæng. Klimaændringer i Arktis er en indikator for hvad der vil ske i andre verdensdele de næste årtier. Det internationale samfund må derfor nødvendigvis i voksende grad følge nøje med i hvad der foregår i Arktis.

Island prioriterede i sit formandskab i Arktisk Råd 2002-4 den arktiske befolknings levevilkår og livsbetingelser. En rapport om livsbetingelserne i Arktis – Arctic Human Development Report – blev udarbejdet samt en omfattende rapport om virkningen af klimaændringer i Arktis – Arctic Climate Impact Assessment, der har vakt international opmærksomhed.

På denne session fremlægger Nordisk Ministerråd et nyt program for samarbejdet i det arktiske område for 2006-8. En af de vigtigste prioriteringer i det nye samarbejdsprogram er netop at følge op på de forskningsresultater, der blev præsenteret i førnævnte rapporter – dette er i sig selv positivt, men det er også positivt hvor tæt og godt samarbejdet mellem Arktisk Råd og Nordisk Ministerråd er. Det er i god harmoni med ministerrådets mål om at styrke samarbejdet med andre internationale organisationer, hvor der er sammenfald af interesser. Det er så sandelig tilfældet i denne sammenhæng.

Jeg gør opmærksom på i denne forbindelse at samarbejdsministrenes besluttede at prioritere Vestnorden i budgettet for 2006 med særlige midler til NORA fra omprioriteringspuljen, et beløb på 1,8 millioner DKK. Det glæder mig naturligvis som islandsk samarbejdsminister – at styrke NORA´s rolle var en af det islandske formandskabs prioriteringer i 2004.

***

Sprogsamarbejdet er en af de allervigtigste opgaver i det nordiske samarbejde – formålet er at styrke og vedligeholde den nordiske sprogforståelse. Sproget er uden tvivl vor dyrebareste kulturarv – på sproget bygger vi vores identitet. I denne forbindelse er det vigtigt at samarbejdsministrene besluttede, at den generelle reduktion der var bestemt på det nordiske budget 2006, ikke skulle ramme sprogsamarbejdet.

Det er også en særlig glæde at Islands og Sveriges regeringer i fællesskab vil støtte en netudgave af en islandsk/svensk og svensk/islands ordbog.

Præsident.

Vi har de sidste år lagt et stort arbejde i at fjerne hindringer ved de nordiske grænser. Mangel på gensidig sprogforståelse er så sandelig også en grænsehindring. Det er vores pligt målbevidst at modarbejde enhver forhindring, der står i vejen for at vi kan nå de mål vi har sat os for samarbejdet.