Opnun farandsýningar um arfleifð Vilhjálms Stefánssonar
Ávarp utanríkisráðherra við opnum sýningar
um arfleifð Vilhjálms Stefánssonar
í Kaupmannahöfn 1. mars 2007
Deres kongelige højhed kronprins Frederik, mine damer og herrer,
Jeg er glad over at være kommet her til Nordatlantens Brygge hele vejen fra Afrika. Jeg vil gerne takke Bryggen for at tage imod udstillingen Det venlige Arktis. Jeg siger tak til producerne Stefansson Artiske Institut og designerne Þórunn og Páll samt Bryggens personale. Ligeledes vil jeg rette tak til dem som har lånt udstillingsgenstande dvs National Museet, Kofoeds Skole, Moesgård Museum og Rauner Special Collections Library ved Dartmouth College i USA.
Vilhjálmur Stefansson blev født i den islandske koloni i Manitoba, og voksede op på en gård på Norddakotas sletter. Hans modersmål var islandsk, men hans forældre, som var islandske immigranter, kom fra en gård i Eyjafjörður egnen i det nordlige Island hvor jeg selv stammer fra og hvor Stefansson Artiske Institut også ligger.
Vilhjálmur foretog sine første ekspeditioner – til Island og Grønland – da han var studerende i antropologi ved Harvard Universitet. Vilhjálmur Stefansson blev dog mest kendt for sine omfattende videnskabelige ekspeditioner til de uudforskede egne af de arktiske regioner i Kanada hvor han tilbragte i alt ti vintre og syv somre som rejsende sammen med sine ledsagere til fods og med hundeslæde, og tilbagelagde en afstand på omtrent 32.000 kilometer, ofte under ekstreme forhold. Vi kan nu fejre 100 års dagen for Vilhjámur’s første rejse til det nordlige Kanada, som fandt sted i 1906-07.
Et af den Kanadiske Arktiske Ekspeditions resultater var Vilhjálmurs opdagelse af et for europæerne ukendt område i det kanadiske øhav med øer som han navngav efter ministre i den kanadiske regering, som havde støttet hans ekspeditioner. Han har med selv-kritisk ironi engang bemærket at ”et land er ikke opdaget før det er blevet navngivet efter en hvid man, og fortrinsvist en mand fra England.”
Men Vilhjalmurs største lidenskab og interesse havde at gøre med at lære om inuitternes levevis og at leve som dem. Han blev ofte spurgt, om han havde været på Nordpolen, hvortil han svarede, at han var forsker og ikke turist – mens han dog tilføjede at hans hustru, Evelyn havde været der. Evelyn Stefansson Nef, som har deltaget i åbningen af udstillingen “Det Venlige Arktis” i alt tre gange, har bedt mig om at overbringe hendes hilsen til jer alle. På en alder af 94 år har Evelyn stadigvæk en travl dag.
Mine damer og herrer,
Måske er Vilhjalmurs arv især vigtig, fordi han mere end nogen anden har bidraget til, at det arktiske område ikke længere opfattes som et øde og evigt tilfrosset område, men derimod som en rig og mangfoldig verden og et hjemland for folk, der fortjener det internationale samfunds opmærksomhed.
Vilhjalmurs filosofi var, at vi ville blive bevidste om det arktiske områdes alsidige potentiale ved at lære af efterkommerne af de generationer, der har levet der i årtusinder. For at kunne gøre dette må vi åbne vores sind, befri os fra fordomme og være villige til at tilegne os viden fra de indfødte.
Med åbningen af udstillingen “Det Venlige Arktis” kan vi nu fejre ikke blot Stefanssons arv, men også udførelsen af mange af hans ambitioner og optimistiske fremtidsvisioner. Med tak til det omfangsrige og vidtspændende circumplære samarbejde mellem forskere, indfødte folk, politikere og andre interessegrupper i dagens Arktis, har vi været vidne til en stor vækst i Arktisk natur- og social videnskab og initiativer siden begyndelsen af 1990ere.
Blandt den senere forskning finder vi blandt andet Arctic Climate Impact Assessment rapporten, og ligeledes Arctic Human Development rapporten, som blev udarbejdet under det islandske formandsskab i det Arktiske råd.
Og med hjælp fra det nyeste indenfor ICT teknologi kan vi her ved IPY åbningen introducere jer til Arctic Portal, et islandsk ledt projekt, som blev åbnet tidligere i dag. Arctic Portal vil fungere som et on-line mødested for IPY aktiviteter og projekter. Portalet vil stille web-casting, projekt websider, data håndtering og administration, samt andre funktioner, til rådighed.
Blandt det materiale som snart vil være at finde på Arctic Portal webstedet vil f.eks. være Arctic Human Development Rapporten, på russisk, finsk og engelsk, samt information og resultater fra Arctic Social Indicators projektet, som er igang med at konstruere indikatorer for vigtige aspekter af menneskelig udvikling i Arktis.
Jeg åbner hermed udstillingen ”Det Venlige Arktis: Vilhjálmur Stefanssons arv og syn”. Når besøgende bevæger sig ind i udstillingen – i Stefanssons fodspor – begiver de sig på en rejse ud over de kæmpe regioner i det Nordamerikanske Arktis, og får indsigt i Stefanssons tanker, erfaringer, og fremtidsvisioner i begyndelsen af det sidste århundrede.