Hoppa yfir valmynd
29. júní 2010

Den islandske borgerlige straffelov

Oversættelse fra islandsk til dansk

Den islandske borgerlige straffelov
nr. 19, 1940 med senere ændringer

(pr. 1. juli 2009)



Trådte i kraft 12. august 1940. Ændret ved l. 47/1941 (trådte i kraft 30. juni 1941), l. 36/1944 (trådte i kraft 24. august 1944), l. 101/1950 (trådte i kraft 31. dec. 1950), l. 100/1951 (trådte i kraft 20. marts 1951), l. 22/1955 (trådte i kraft 23. maj 1955), l. 20/1956 (trådte i kraft 24. april 1956), l. 21/1957 (trådte i kraft 3. september 1957), l. 31/1961 (trådte i kraft 2. maj 1961), l. 8/1962 (trådte i kraft 28. september 1962), l. 17/1962 (trådte i kraft 4. maj 1962), l. 69/1964 (trådte i kraft 15. januar 1965), l. 41/1973 (trådte i kraft 24. maj 1973), l. 96/1973 (trådte i kraft 31. dec. 1973, l. 64/1974 (trådte i kraft 11. juni 1974), l. 16/1976 (trådte i kraft 10. maj 1976), l. 24/1976 (trådte i kraft 9. juni 1980), l. 101/1976 (trådte i kraft 29. dec. 1976), l. 34/1980 (trådte i kraft 9. juni 1980), l. 52/1980 (trådte i kraft 16. juni 1980), l. 20/1981 (trådte i kraft 1. okt. 1981), l. 69/1981 (trådte i kraft 18. juni 1981), l. 13/1984 (trådte i kraft 1. juli 1984, l. 42/1985 (trådte i kraft 1. juli 1985), l. 48/1988 (trådte i kraft 1. jan. 1989), l. 16/1990 (trådte i kraft 6. april 1990), l. 19/1991 (trådte i kraft 1. juli 1992 undtagen § 29, stk. 2 og stk. 3 som trådte i kraft 17. april 1991), l. 21/1991 (trådte i kraft 1. juli 1992), l. 92/1991 (trådte i kraft 1.juli 1992 undtagen § 103 om trådte i kraft 10. jan. 1992), l. 40/1992 (trådte i kraft 10. juni 1992), l. 39/1993 (trådte i kraft 7. maj 1993), l. 50/1993 (trådte i kraft 1. juli 1993), l. 72/1993 (trådte i kraft 27. maj 1993), l. 133/1993 (trådte i kraft 1. jan. 1994), l. 39/1995 (trådte i kraft 1. jan. 1995), l. 71/1995 (trådte i kraft 13. marts 1995), l. 142/1995 (trådte i kraft 29. dec. 1995), l. 84/1996 (trådte i kraft 1. juli 1997), l. 90/1996 (trådte i kraft 1. juli 1997), l. 135/1996 (trådte i kraft 30. dec. 1996), l. 10/1997 (trådte i kraft 26. marts 1997), l. 57/1997 (trådte i kraft 1. juli 1997), l. 30/1998 (trådte i kraft 29. april 1998), l. 63/1998 (trådte i kraft 18. juni 1998), l. 82/1998 (trådte i kraft 1. okt. 1998), l. 140/1998 (trådte i kraft 30. dec. 1998), l. 147/1998 (trådte i kraft 30. dec. 1998), l. 24/1999 (trådte i kraft 30. marts 1999), l. 122/1999 (trådte i kraft 30. dec. 1999), l. 15/2000 (trådte i kraft 28. april 2000), l. 39/2000 (trådte i kraft 26. maj 2000), l. 94/2000 (trådte i kraft 6. juni 2000), l. 25/2001 (trådte i kraft 16. maj 2001), l. 32/2001 (trådte i kraft 16. maj 2001), l. 44/2001 (trådte i kraft 13. juni 2001), l. 14/2002 (trådte i kraft 3. april 2002), l. 56/2002 (trådte i kraft 14. maj 2002), l. 70/2002 (trådte i kraft 17. maj 2002), l. 99/2002 (trådte i kraft 31. maj 2002), l. 40/2003 (trådte i kraft 3. april 2003), l. 54/2003 (trådte i kraft 7. april 2003) og l. 125/2003 (trådte i kraft 30. dec. 2003), l. 73/2004 (trådte i kraft 18. juni 2004), l. 129/2004 (trådte i kraft 31. dec. 2005), l. 21/2005 (trådte i kraft 25. maj 2005), l. 49/2005 (trådte i kraft 1. juli 2005), l. 81/2005 (trådte i kraft 9. juni 2005), l. 83/2005 (trådte i kraft 9. juni 2005), l. 27/2006 (trådte i kraft 3. maj 2006), l. 74/2006 (trådte i kraft 30. juni 2006), l. 25/2007 (trådte i kraft 29. marts 2007), l. 61/2007 ( trådte i kraft 4. april 2007), l. 88/2008 (trådte i kraft 1. jan. 2009, undtagen provisorisk bestemmelse VII som trådte i kraft 21. juni 2008) og l. 54/2009 (trådte i kraft 1. maj 2009).

Indholdsfortegnelse

Almindelig del

1. kapitel Indledende bestemmelser og almindelige bestemmelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse ............ §§ 1-11

2. kapitel Strafbarhedsbetingelser ........................................................................................................................................................... §§ 12-19

2. kapitel A Juridiske personers strafansvar............................................................................................................................................§§ 19a-c

3. kapitel Forsøg og medvirken ................................................................................................................................................................. §§ 20-23

4. kapitel Privat påtale .................................................................................................................................................................................. §§ 24-30

5. kapitel Straffene ........................................................................................................................................................................................ §§ 31-55

6. kapitel Betinget tiltalefrafald og betingede domme ........................................................................................................................... §§ 56-61

7. kapitel Sikkerhedsforvaring, tab af borgerlige rettigheder og konfiskation ................................................................................... §§ 62-69

8. kapitel Straffens fastsættelse ................................................................................................................................................................ §§ 70-79

9. kapitel Forældelse af lovovertrædelsen, bortfald af sanktioner og æresoprejsning .................................................................. §§ 80-85

Særlig del

10. kapitel Forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed................................................................................................ §§ 86-97

11. kapitel Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v. ................................................................. §§ 97-105

12. kapitel Forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v. ............................................................................................................. §§ 106-117

13. kapitel Forbrydelse mod den offentlige orden og fred ................................................................................................................... §§ 118-127

14. kapitel Forbrydelse i offentlig tjeneste eller hverv ........................................................................................................................... §§ 128-141

15. kapitel Falsk forklaring og falsk anklage .......................................................................................................................................... §§ 142-149

16. kapitel Forbrydelser vedrørende penge ............................................................................................................................................ §§ 150-154

17. kapitel Dokumentfalsk og andre forbrydelser vedrørende bevismidler ...................................................................................... §§ 155-163

18. kapitel Almenfarlige forbrydelser ........................................................................................................................................................ §§ 164-175

19. kapitel Forskellige almenskadelige handlinger .............................................................................................................................. §§ 176-179

20. kapitel Betleri og skadelig virksomhed ............................................................................................................................................. §§ 180-187

21. kapitel Forbrydelser i familieforhold .................................................................................................................................................. §§ 188-193

22. kapitel Forbrydelser mod kønssædeligheden ................................................................................................................................ §§ 194-210

23. kapitel Forbrydelser mod liv og legeme ........................................................................................................................................... §§ 211-224

24. kapitel Forbrydelser mod den personlige frihed ............................................................................................................................ §§ 225-227

25. kapitel Freds- og æreskrænkelser .................................................................................................................................................... §§ 228-242

26. kapitel Berigelsesforbrydelser ........................................................................................................................................................... §§ 243-256

27. kapitel Andre strafbare formuekrænkelser ...................................................................................................................................... §§ 257-263

28. kapitel Bestemmelser om erstatning, arverettens bortfald, m.v. ................................................................................................. §§ 264-267

29. kapitel Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v. ........................................................................................................... §§ 268-271

1. KAPITEL

Indledende bestemmelser og almindelige bestemmelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse . . . 1) m.v.

1) Lov nr. 72/1993, § 1.

§ 1. Ingen skal straffes, med mindre han har gjort sig skyldig i et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov eller som ganske må ligestilles med en handling, som deri er anført som en lovovertrædelse.

Stk. 2. [Sanktioner i henhold til denne lovs 7. kapitel vil ikke kunne finde anvendelse, med mindre de er hjemlet på den i stk. 1 anførte måde.]1)

1) Lov nr. 31/1961, § 1.

§ 2. Er den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning ændret fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse, afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov. Dog må straf aldrig idømmes undtagen denne var hjemlet ved lov på det tidspunkt da handlingen blev foretaget, og den må ikke blive strengere end efter den ældre lov. Er en straffebestemmelse bortfaldet af grunde der ikke tyder på lovgivningsmagtens ændrede syn på handlingens strafbarhed, skal forholdet dømmes efter den lov der var gældende på gerningstidspunktet.

Stk. 2. Bortfalder en handlings strafbarhed af andre end de sidst anførte grunde, bortfalder den for sådan handling idømte, men ikke fuldbyrdede straf. Handlingens øvrige følger bortfalder, som strafbarhed i henhold til den ældre lov indebar, undtagen pligten til at betale sagsomkostninger. Spørgsmålet kan indbringes for retten, der påkendte sagen i herredet, eller for retten ved den pågældendes hjemting, der afgør hvorvidt dommen bør ophæves eller nedsættes i det tilfælde at dommen omfatter flere strafbare forhold. Herredsrettens afgørelse kan påankes.

[§ 2 a. Retsfølger af de i 7. kapitel nævnte strafbare handlinger, bringes ikke i anvendelse medmindre de er blevet nævnt blandt de hjemler som er anført i § 1 på gerningstidspunktet, og hovedprincippet i § 2 skal iagttages ved afgørelsen. ]1)

1) Lov nr. 31/1961, § 2.

§ 3. Hvor forhøjet straf eller andre retsfølger er foreskrevet i gentagelsestilfælde, har afgørelsen der er truffet i henhold til tidligere ret, gentagelsesvirkning i henhold til sin ordlyd, som om den var fastsat i henhold til den nyere lov.

§ 4. Under islandsk straffemyndighed hører:

1. Handlinger, som er foretaget i den islandske stat. Er handlingen foretaget af en person, der gennem tjenesteforhold hører til eller som rejsende følger med et fremmed fartøj eller luftfartøj, som befinder sig på islandsk område, imod nogen der følger med fartøjet, eller imod interesser, der er nært knyttet til dette, skal den ikke påtales af den islandske stat, medmindre justitsministeren træffer afgørelse om at iværksætte efterforskning og retsforfølgning.

2. Handlinger, som foretages om bord i islandske fartøjer eller luftfartøjer, uden hensyn til hvor de da befandt sig. Er handlingen foretaget på en anden stats folkeretlig anerkendte område og af en person, der hverken gennem tjenesteforhold hørte til fartøjet eller som rejsende fulgte med dette, skal den dog ikke påtales her i landet, medmindre der er hjemmel hertil i medfør af § 5 eller § 6.

[3. Overtrædelse af § 264 begået i den islandske stat, uanset om den oprindelige handling som udbyttet hidrører fra, blev begået i udlandet og uden hensyn til hvem har begået handlingen. ]1)

1) Lov nr. 10/1997, § 1.

§ 5. Under islandsk straffemyndighed hører handlinger som personer, der er islandske statsborgere eller er bosat i den islandske stat, har foretaget uden for denne:

1. For så vidt handlingen er foretaget uden for folkeretlig anerkendt statsområde, hvis den var strafbar også efter lovgivningen i gerningsmandens hjemstat.

2. For så vidt handlingen er foretaget inden for folkeretlig anerkendt statsområde, hvis den var strafbar også efter den dér gældende lovgivning.

[Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til handlinger begået af en person, der har indfødsret eller bopæl i Danmark, Finland, Norge eller Sverige, og som opholder sig her i landet.]1)

[Stk. 3. I de i stk. 1, nr. 2 anførte tilfælde bør der straffes efter islandsk straffelovs bestemmelser for handlinger som begås af en person som var islandsk statsborger eller bosat her i landet på gerningstidspunktet, som falder ind under § 218 a og blev begået i udlandet, selv om den ikke er strafbar efter denne stats lovgivning.]2)

1) Lov nr. 101/1976, § 2.

2) Lov nr. 83/2005, § 1.

§ 6. Under islandsk straffemyndighed hører endvidere handlinger, foretagne uden for den islandske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden hører hjemme:

1. Når handlingen krænker den islandske stats selvstændighed, sikkerhed, forfatning eller offentlige myndigheder, en embedspligt eller anden offentlig pligt mod staten eller sådanne interesser, hvis retsbeskyttelse i den islandske stat forudsætter en nær tilknytning til denne.

2. Når handlingen krænker en forpligtelse, som det ifølge islandsk lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet, eller en ham over for islandsk fartøj påhvilende tjenestepligt.

3. Når en uden for folkeretlig anerkendt statsområde foretagen handling krænker interesser tilhørende nogen, der er islandsk statsborger eller er bosat i Island.[...]1)

[4. Når handlingen er omfattet af § 165, stk. 2, 3 eller 4, samt manddrab, legemsangreb, frihedsberøvelse og andre voldsforbrydelser, som er begået i forbindelse med overtrædelsen af disse bestemmelser, og endvidere når handlingen er omfattet af konventionen af 23. september 1971 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed, eller af dens tillægsprotokol af 24. februar 1988. I dette tilfælde afgør justitsministeren, om påtale skal finde sted.]2)

[5. Når handlingen er omfattet af konventionen af 14. december 1973 om forebyggelse af og straf for forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder diplomatiske repræsentanter.]3)

[6. Når handlingen er omfattet af artikel 1 i den europæiske konvention af 27. januar 1977 om bekæmpelse af terrorisme. I dette tilfælde afgør justitsministeren, om påtale skal finde sted.]4)

[7. [Når handlingen er omfattet af konventionen om bekæmpelse af gidseltagning af 18. december 1979.]5) I dette tilfælde afgør justitsministeren, om påtale skal finde sted.] 6)

[8. Når handlingen består i urigtig edsvoren forklaring for EFTA-domstolen, og domstolen kræver retsforfølgning. ] 7)

[9. Når handlingen er omfattet af konventionen af 10. december 1984 mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. I dette tilfælde afgør justitsministeren, om påtale skal finde sted.] 8)

[ 10. Når handlingen er omfattet af konvention af bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med internationale forretningstransaktioner af 21. november 1998.] 9)

[ 11. Når handlingen er omfattet af konvention om totalt forbud mod forsøg med kernevåben af 10. september 1996.] 10)

[ 12. Når handlingen er omfattet af international konvention om sikkerhed for tjenestemænd hos De forenede Nationer og tilknyttet personale af 9. december 1994.] 11)

[ 13. Når handlingen er omfattet af konventionen til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartens sikkerhed af 10. marts 1988.

14. Når handlingen er omfattet af protokol til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod fastgjorte platformer, der befinder sig på kontintalsoklen, af 10. marts 1988.

15. Når handlingen er omfattet af konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer af 3. marts 1980.]12)

[[ 16.]13) Når handlingen er omfattet af international konvention til bekæmpelse af terrorbombninger af 15. december 1997.

[ 17.] 13) Når handlingen er omfattet af internation konvention til bekæmpelse af financiering af terrorisme af 9. december 1997.]14)

[ 18. Når handlingen er omfattet af konvention på strafferettens område til bekæmpelse af bestikkelse af 27. januar 1999.]15)

1) Lov nr. 72/1993, § 2.

2) Lov nr. 16/1990, § 1.

3) Lov nr. 24/1976, § 1.

4) Lov nr. 52/1980, § 1.

5) Lov nr. 72/1993, § 3.

6) Lov nr. 69/1981, § 1.

7) Lov nr. 133/1993, § 3.

8) Lov nr. 142/1995, § 1.

9) Lov nr. 147/1998, § 1.

10) Lov nr. 25/2001, § 6.

11) Lov nr. 44/2001, § 1.

12) Lov nr. 70/2002, § 1.

13) I Lovtidende er disse punkter nr. 13 og 14, men skal vistnok være nr. 16 og 17.

14) Lov nr. 99/2002, § 1.

15) Lov nr. 125/2003, § 1.

§ 7. I de tilfælde, i hvilke en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af handlingens følge, betragtes handlingen tillige som foretaget dér, hvor virkningen er indtrådt eller tilsigtet at skulle indtræde.

§ 8. Når påtale sker for islandske domstole, skal afgørelsen såvel om straf som om andre retsfølger af handlingen ske efter islandsk lovgivning.

Stk. 2. Straffen for en handling, der påtales her i landet ifølge § 5, kan ikke overstige den maksimale straf, som dette kunne medføre i gerningsmandens hjemstat, jfr. nr. 1, eller i den stat, hvor handlingen blev begået, jfr. nr. 2.

[Stk. 3. ...]1)

1) Lov nr. 72/1993, § 4.

[§ 8 a. En person, overfor hvem der var afsagt straffedom i den stat hvor handlingen er begået, jfr. § 5, stk. 2, nr. 1, eller den stat der har tiltrådt den europæiske konvention om straffedommes internationale retsvirkninger af 28. maj 1970 [eller internationale konventioner indenfor Schengen-samarbejdet]1), kan ikke dømmes her i landet eller idømte sanktioner fuldbyrdes mod ham for den samme handling han blev dømt for i denne stat, såfremt:

1. han er frifundet,

2. den idømte sanktion er fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse eller er bortfaldet eller eftergivet efter domslandets regler.

3. han er fundet skyldig, uden at der er fastsat nogen sanktion.

Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke om handlinger, der falder ind under § 4 og § 6, stk. 1, medmindre strafforfølgning i domslandet er sket efter anmodning fra islandske myndigheder.] 2)

1) Lov nr. 15/2000, § 1.

2) Lov nr. 72/1993, § 5.

[§ 8 b. Sker der strafforfølgning mod en person som i en anden stat er pålagt en sanktion for samme handling, skal der, i det omfang denne sanktion er fuldbyrdet, ske en tilsvarende nedsættelse eller eventuelt bortfald af den sanktion, der pålægges her i landet.1)

1) Lov nr. 72/1993, § 6.

§ 9. ... 1)

1) Lov nr. 13/1984, § 28.

§ 10. Har den islandske stat fået udleveret til strafforfølgning en person fra en anden stat, kan han ikke dømmes for andre overtrædelser, der er begået forud for udleveringen, end dem som han er udleveret for, såfremt den fremmede stat havde sat en sådan betingelse, og ikke strengere straf end det har betinget.

§ 11. Anvendelsen af reglerne i §§ 4-6 [...]1) begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser.

1) Lov nr. 42/1985, § 1.

2. KAPITEL.

Strafbarhedsbetingelser.

§ 12. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende uretsmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed eller dettes forventede skade er forsvarligt.

Stk. 2. Har en person overskredet grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet fremkaldte skræk eller overraskelse.

§ 13. En handling er straffri når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på lovmæssige interesser, selv om den krænkede andre interesser, der anses af væsentlig mindre betydning.

§ 14. En handling som en person har foretaget inden han fylder 15 år straffes ikke.

§ 15. De personer bør ikke straffes som ved handlingens foretagelse befandt sig i en ved sindsygdom, mental åndssvaghed eller senilitet, bevidstløshed eller anden ligestillet tilstand, hvor de var helt uegnede til at styre deres handlinger.

§ 16. Befandt personen som foretog gerningen sig i mental forstyrret tilstand, som f. eks. på grund af mangelfuld udvikling, svækkelse af sjælsevnerne, seksuel abnormitet eller anden tilstand, der er af lettere grad eller beskaffenhed end de i § 15 anførte tilstande, kan retten afgøre, at han bør straffes efter de i sagen foreliggende omstændigheder og efter indhentet lægeerklæring, hvis han anses for egnet til påvirkning gennem straf.

Stk. 2. Bliver der oprettet en behandlingsanstalt beregnet for de i denne paragraf angivne personer, kan det ved straffedom bestemmes, at personen skal udstå sin [straf]1) i anstalten.

1) Lov nr. 82/1998, § 1.

§ 17. Straf bør anvendes selv om den person som foretog handlingen befandt sig i beruset tilstand eller i lignende tilstand efter indtagelse af andre rusmidler. Har han handlet uden bevidsthed bør der ikke pålægges straf medmindre gerningsmanden vidste eller havde klart kendskab til at han ville foretage den strafbare handling i rusen eller at denne tilstand ville forårsage den.

§ 18. En lovovertrædelse som medfører straf i medfør af denne lov er ikke strafskyldig medmindre den er begået af forsæt eller uagtsomhed. Uagtsomhed straffes kun, når det i denne lov er særlig hjemlet.

§ 19. Hvor straf eller forhøjet straf betinges af at en lovovertrædelse har en bestemt følge, indtræder denne straf kun, når sådan følge kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom, eller han har undladt efter evne at afværge den, efter at han er blevet opmærksom på faren.

[ 2. KAPITEL A.

Juridiske personers strafansvar.] 1)

1) Lov nr. 140/1998, § 1.

[ § 19 a. En juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved lov eller i medfør af lov.] 1)

1) Lov nr. 140/1998, § 1.

[ § 19 b. Bestemmelser i lov om strafansvar for selskaber omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, som kan bære ansvar og pligter, herunder aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, europæiske finansielle interessentskaber, interestskaber, kooperative foreninger, almindelige foreninger, fonde, statslige myndigheder, stiftelser og kommuner.] 1)

1) Lov nr. 140/1998, § 1.

[ § 19 c. Strafansvar for en juridisk person forudsætter, medmindre andet er fremhævet ved lov, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes lederen, medarbejderne eller andre til den juridiske person knyttede personer. Den juridiske person vil pålægges strafansvaret selv om det ikke bliver påvist hvem af disse har skylden. Statslige myndigheders strafansvar er betinget af at den tilregnelige handling er begået ved udøvelse af virksomhed, der svarer til eller kan sidestilles med virksomhed der er udøvet af private.] 1)

1) Lov nr. 140/1998, § 1.

[ § 19 d. Såfremt de i dette kapitels bestemmelser er opfyldte, kan den juridiske person pålægges strafansvar for overtrædelse af denne lov.] 1)

1) Lov nr. 74/2006, § 1.

3. KAPITEL.

Forsøg og medvirken.

§ 20. Den der har truffet beslutning om at foretage en handling, der er strafbar ifølge denne lov, og på udtrykkelig måde har udvist sit forsæt hertil ved en handling, der fremmer eller bevirker udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg.

Stk. 2. Den for lovovertrædelsen foreskrevne straf kan ved forsøg nedsættes, navnlig når forsøget vidner om at han ikke er så farlig eller viljen så hård i det forbryderiske forsæt, som hos personer som fuldbyrder sådan overtrædelse.

Stk. 3. Såfremt de interesser som handlingen rettes mod eller selve handlingen er sådan beskaffen, at forsøget ikke kunne have ført til fuldbyrdelse af lovovertrædelsen, kan det bestemmes at straf bortfalder.

§ 21. Straf for forsøg bortfalder, hvis gerningsmanden frivilligt og ikke på grund af tilfældige forhindringer for gerningens udførelse eller for opnåelsen af det ved denne tilsigtede øjemed afstår fra iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen eller foretager handlinger, som ville have forhindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.

§ 22. Den som ved tilskyndelse, bistand i form af råd eller dåd, overtalelse eller på anden måde har medvirket til en gerning der er strafbar i henhold til denne lov, bør straffes i henhold til den for lovovertrædelsen givne straffebestemmelse.

Stk. 2. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.

Stk. 3. Under de i stk. 2 anførte forhold samt hvis en persons medvirken skyldes uagtsomhed, kan straf for medvirken bortfalde, hvis lovovertrædelsen ikke straffes med højere straf end [fængsel indtil et år.]1)

Stk. 4. Er en lovovertrædelse fuldbyrdet skal den som yder gerningsmanden selv eller en anden bistand til at opretholde uretsmæssig tilstand, der er opnået på grund af overtrædelsen eller nyder udbytte heraf, straffes i henhold til denne paragrafs bestemmelser, såfremt andre lovbestemmelser ikke finder anvendelse på forholdet.

1) Lov nr. 82/1998, § 2.

§ 23. En medvirkende straffes ikke, hvis han på de i § 21 angivne betingelser hindrer forbrydelsen eller foretager handlinger, som ville have forhindret forbrydelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.

4. KAPITEL.

[Privat påtale.]1)

1) Lov nr. 88/2008, § 234.

§ 24. . . . 1)

1) Lov nr. 88/2008, § 234.

§ 25. Såfremt der ikke bør rejses offentlig påtale . . . 1) fra anklagemyndighedens side for en forbrydelse . . . 1) tilkommer retten til privat påtale . . . 1) forurettede alene.

Stk. 2. Er den forurettede ikke myndig optræder dennes værge på hans vegne. I fornødent fald kan der beskikkes en værge til dette formål.

Stk. 3. Er den forurettede afgået ved døden, eller er en handling strafbar, som er rettet mod en død person, er afdødes ægtefælle, forældre, børn, stedbørn, [børnebørn] 2) og søskende rette parter til at anlægge retssag. - - - 1)

1) Lov nr. 88/2008, § 234.

2) Lov nr. 39/2000, § 1.

§ 26. . . . 1)

[Er flere end en person krænket ved en gerning kan enhver af dem fremsætte begæring om privat påtale, såfremt det ikke tilkommer anklagemyndigheden at rejse offentlig påtale for overtrædelsen.]1)

Stk. 2. . . . 1)

1) Lov nr. 88/2008, § 234.

§ 27. . . . 1)

1) Lov nr. 88/2008, § 234.

§ 28. Såfremt strafforfølgning ikke skal indledes, medmindre begæring om privat påtale er rejst, bortfalder strafansvaret, hvis den forurettede frafalder sin påtaleret eller strafforfølgning eller opgiver forfølgningen af andre årsager, inden der er afsagt dom i herredsretten.

Stk. 2. . . .1)

Stk. 3. . . . 2)

1) Lov nr. 19/1991, § 194.

2) Lov nr. 88/2008, § 234.

§ 29. [Adgang til at fremsætte begæring om privat påtale bortfalder, hvis sagen ikke er rejst inden 6 måneder efter at den berettigede er kommet til kundskab om gerningsmanden. Afgår den forurettede ved døden, inden denne frist er udløbet, kan den som kommer i stedet for ham, altid fremsætte krav om privat påtale, indenfor de næste tre måneder efter døden, selv om fristen ellers er udløbet.] 1)

Stk. 2. Hvis en privat strafforfølgning ikke har ført til en domsafgørelse af påstanden, kan der rejses en ny sag, indtil 6 måneders fristen er forløbet. Endvidere kan der stedse . . . 1) fremsættes begæring om privat påtale indenfor de næste 3 måneder efter at en sag forspildtes.

1) Lov nr. 88/2008, § 234.

§ 30. . . . 1)

1) Lov nr. 19/1991, § 194.

5. KAPITEL.

Straffene.

§ 31. [Straffe ifølge denne lov er fængsel og bøde.

Stk. 2. Fængsel bør fastsættes i dage, måneder eller år. Hver dag betyder 24 timer og hver måned betyder 30 dage og hvert år betyder 360 dage.]1)

1) Lov nr. 82/1998, § 3.

§ 32. ... 1)

1) Lov nr. 82/1998, § 4.

§ 33. ... 1)

1) Lov nr. 48/1988, § 31.

§ 34. Fængsel idømmes på livstid eller på bestemt tid, ikke under 30 dage og ikke over 16 år.

Stk. 2. Når der i loven er fastsat fængsel for en overtrædelse, bør det forstås som fængsel på bestemt tid, medmindre andet særlig er fremhævet.

§§ 35-39. ... 1)

1) Lov nr. 48/1988, § 31.

§§ 40 – 42. . . . 1)

1) Lov nr. 48/2008, § 31.

§ 43. ... 1)

1) Lov nr. 48/1988, § 31.

§ 44. ... 1)

1) Lov nr. 82/1998, § 7.

§§ 45-48. ... 1)

1) Lov nr. 48/1988, § 31.

§ 49. [Bøder tilfalder statskassen, medmindre andet er fremhævet ved lov.

Stk. 2. Bøde kan idømmes som tillægsstraf til [fængselsstraf]1), når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller tilsigtet at opnå økonomisk vinding for sig selv eller andre.]2)

1) Lov nr. 82/1998, § 8.

2) Lov nr. 101/1976, § 4.

§ 50. - - - 1)

1) Lov nr. 39/2000, § 2.

[§ 51. Når en bøde fastsættes, skal der så vidt muligt, tages hensyn til den skyldiges indtægter og formue, til hans livsvilkår samt hans betalingsevne og til den opnåede eller tilsigtede fortjeneste eller besparelse.] 1)

Stk. 2. Beslutning om fastsættelse af forvandlingsstraf i stedet for bøde ifølge § 54, skal være uafhængig af betalingsevnen hos domfældte i stk. 1.] 2)

1) Lov nr. 140, 1998 § 2.

2) Lov nr. 101/1976, § 6.

§ 52. Retten skal i dom, bødevedtagelse eller kendelse fastsætte en frist til bødens betaling, dog ikke længere end i 6 måneder.

Stk. 2. . . . 1)

1) Lov nr. 49/ 2005, § 82.

§ 53. [Indgår en bøde ikke, indtræder i dennes sted en forvandlingsstraf af [...]1) fængsel, medmindre det strafbare forhold ikke var retsstridigt og i så fald fastsættes ingen forvandlingsstraf. [For bøde der pålægges en juridisk person fastsættes ikke forvandlingsstraf]. 2) ] 3)

1) Lov nr. 82/1998, § 9.

2) Lov nr. 140/1998, § 4.

3) Lov nr. 101/1976, § 7.

§ 54. [Domstole fastsætter ved dom, kendelse eller bødevedtagelse, hvor en bøde er pålagt, varigheden af forvandlingsstraffen, der ikke kan sættes under 2 dage og ikke overstige 1 år.]1)

Stk. 2. Er en del af bøden betalt, bestemmer [politimesteren]2) eller den som sørger for bødedommens fuldbyrdelse, forholdsvis nedsættelse af forvandlingsstraffen, dog således, at den ikke nedsættes under ovennævnte mindstetal, og at bødebeløbet som svarer til del af en dag, regnes som en hel dag.

Stk. 3. [...]1)

Stk. 4. [Bøder på indtil 300.000 kroner, der ikke er pålagt af domstole og som bødefældte skriftlig har vedtaget hos politimesteren [eller en politibetjent], 3) bør afsones med fængsel efter følgende skala:

Bøden: Forvandlingsstraffen:

0 - 29.999 kr. ....................................... 2 dage

30.000 – 59.999 kr................................... 4 dage

60.000 - 89.999 kr. ................................ 6 dage

90.000 - 119.999 kr. ................................ 8 dage

120.000 - 149.999 kr. ................................ 10 dage

150.000 - 179.999 kr. ................................ 12 dage

180.000 - 209.999 kr. ................................ 14 dage

210.000 - 239.999 kr. ................................ 16 dage

240.000 - 269.999 kr. ................................. 18 dage

270.000 - 300.000 kr. .................................. 20 dage] 4)

Stk. 5. Lovgrundlaget for forvandlingsstraffen og [fængselsstraffens længde]1) bør anføres i politimesterens bødeforlæg og bødefældte bør skriftlig vedtage forvandlingsstraffen samt andre sanktioner.]5)

1) Lov nr. 82/1998, § 10.

2) Lov nr. 92/1991, § 23.

3) Lov nr. 81/2005, § 7.

4) Lov nr. 21/2005, § 1.

5) Lov nr. 57/1997, § 2.

§ 55. [Bøder samt andre pålagte betalinger som skal afsones i medfør af loven og er bestemt på en anden måde end den i § 54 anførte måde, afsones efter reglerne om straf af fængsel.

Stk. 2. Dagbøder bør afsones i fængsel og sysselmanden fastsætter beregningen af opholdet. Om hjemmel til at indbringe spørgsmålet herom for domstolene gælder reglerne i udpantningsloven om hjemmel til at indbringe beslutninger som sysselmanden træffer om udpantningens gennemførelse, for herredsretten.

Stk. 3. Angående afsoning af forvandlingsstraf og andre betalinger ifølge denne bestemmelse skal den fastsatte beregnede tid ikke sættes under 2 dage og ikke overstige 1 år. Er en del af gælden betalt, bør forvandlingsstraffen nedsættes forholdsvis, dog således at retsstraffen ikke sættes under 2 dage. Gæld, som udgør brøkdel af en dag, afsones med en hel dag.]1)

1) Lov nr. 82/1998, § 11.

6. KAPITEL.

[Betinget tiltalefrafald og betingede domme.] 1)

1) Lov nr. 22/1955, § 2.

§ 56. [Når den pågældende har erkendt sin lovovertrædelse, kan [anklageren]1) bestemme at spørgsmålet om straffastsættelse udsættes, i følgende tilfælde:

1. Når overtrædelserne er begået af unge i alderen 15-21 år.

2. Når den sigtedes forhold er sådan beskaffen, at det skønnes at tilsyn eller andre foranstaltninger efter § 57, stk. 3 findes bedre egnet til at give resultat end straf, forsåvidt overtrædelsen ikke er sådan beskaffen, at almene hensyn finder strafforfølgning påkrævet.

Stk. 2. Prøvetiden skal ikke være under 1 år og ikke overstige 5 år. I almindelighed skal prøvetiden være 2-3 år. [Anklageren]1) fastsætter i hvert tilfælde fra hvilket tidspunkt fristen skal beregnes.

Stk. 3. Når spørgsmålet om straffastsættelse udsættes, kan der stilles som betingelse at sigtede overholder passende vilkår som måtte være være fastsat i medfør af § 57, stk. 3. Vilkårene kan ændres i prøvetiden, heriblandt kan prøvetiden forlænges, dog må den ikke overstige 5 år.

[Stk.4. Den pågældende sag kan genoptages hvis der foretages rettergangsskridt mod ham af politiet, hvorved han sigtes for nyt strafbart forhold, inden prøvetidens udløb, som han har begået i prøvetiden eller inden sagen blev udsat, samt hvis han i væsentlige punkter overtræder de vilkår som var blevet fastsat.] 2)

Stk. 5. Når [efterforskeren]3) skønner at tiltale eventuelt bliver udsat i medfør af denne bestemmelse, bør han forelægge sagen for [anklageren]1) og indsende ham sine forslag.

Stk. 6. Er rettergangsskridt udsat i henhold til denne paragrafs bestemmelser, bør [anklageren]1) forklare vilkårene nøje for den pågældende og forklare udførligt hvilken følger vilkårsovertrædelse vil medføre.]4)

1) Lov nr. 84/1996, § 12.

2) Lov nr. 24/1999, § 4.

3) Lov nr. 19/1991, § 195.

4) Lov nr. 22/1955, § 3.

§ 57. [Retten kan bestemme at udsætte med vilkår på bestemt tid spørgsmålet om:

a. straffastsættelse,

b. fuldbyrdelse af straf.

Stk. 2. Stk. 2. Prøvetiden skal ikke være under 1 år og ikke overstige 5 år. I almindelighed skal prøvetiden være 2-3 år. Retten fastsætter i hvert tilfælde fra hvilket tidspunkt fristen skal beregnes.

Stk. 3. Udsættelsen skal betinges af vilkår om at den dømte ikke gør sig skyldig i strafbare handlinger i prøvetiden, jfr. § 60. Endvidere kan andre vilkår fastsættes, herunder:

1. at den dømte skal undergives tilsyn hos enkelte personer, foreninger eller institutioner. Som regel bør den dømte underkastes sådan tilsyn, hvis der fastsættes vilkår efter nr. 2-5 her nedenfor.

2. at den dømte overholder den tilsynsførendes pålæg om opholdssted, uddannelse, arbejde, omgang med andre personer og anvendelse af fritid.

3. at den dømte afholder sig i prøvetiden fra misbrug af alkohol og narkotika eller lignende medikamenter.

4. at den dømte underkaster sig ophold på behandlingsanstalt, såfremt det skønnes fornødent, indtil 18 måneder, hvis det angår afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, men ellers indtil 1 år.

5. at den dømte retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænkning i rådigheden over indtægter eller andre dispositioner angående hans formue.

6. at den dømte efter evne betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen.

[...]1)

Stk. 4. Dommeren bør gøre den dømte helt klar over vilkårene og forklare udførligt hvilken følger vilkårsovertrædelse vil medføre.[Har domfældte ikke været til stede ved dommens afsigelse kan dommeren påbyde politiet at gøre ham bekendt med vilkårene og følgerne af vilkårsovertrædelse samtidig med at dommen forkyndes]2)] 3)

1) Lov nr. 101/1976, § 8.

2) Lov nr. 39/2000, § 3.

3) Lov nr. 22/1955, § 4.

[ § 57 a. [Retten kan i dommen bestemme at indtil 3 måneder af fængselsstraffen skal være ubetinget, medens den øvrige del af straffen skal være betinget.]1)

Stk. 2. Retten kan i forbindelse med betinget dom idømme bøde, selv om bøde ikke i øvrigt er en strafart der er hjemlet for overtrædelsen.]2)

1) Lov nr. 82/1988, § 12.

2) Lov nr. 101/1976, § 9.

§ 58. . . . 1)

1) Lov nr. 49/2005, § 82.

§ 59. [Hvis den dømte overtræder i væsentlig grad de i medfør af § 57, skt. 3. nr. 1-6 fastsatte vilkår kan anklageren kræve at sagen forelægges dommeren påny, forsåvidt prøvetiden ikke er udløbet når undersøgelse af vilkårsovertrædelsen indledes hos politiet mod den pågældende.] 1)

Stk. 2. Bestrider den pågældende at have overtrådt de fastsatte vilkår eller at han ikke kunne opfylde vilkårene, af grunde han ikke ikke bærer skylden for, kan han indbringe spørgsmålet for retten og kræve rettens kendelse. Kendelse ifølge dette stykke kan påkæres efter krav fra [anklageren] 2) eller den pågældende.

Stk. 3. Selv om vilkårene er blevet overtrådt, kan retten ved kendelse bestemme at prøvetiden skal fortsætte, eventuelt med ændring af vilkårene, herunder om prøvetidens længde, dog således at den er inden for den i § 57, stk. 2, fastsatte længstetid. [Anklageren] 2) kan påkære denne kendelse.

Stk. 4. Er straffen ikke tidligere blevet fastsat, kan dommeren idømme straf, på vilkår eller uden vilkår.

Stk. 5. Er straffen tidligere blevet fastsat ved dom, træffer dommeren afgørelse om fuldbyrdelse af dommen, såfremt der ikke er er truffet afgørelse om prøvetid ifølge bestemmelsen i stk. 3.]3)

Stk. 6. [Sager ifølge denne artikel bør behandles i henhold til strafferetsplejelovens bestemmelser.] 2)

1) Lov nr. 24/1999, § 6.

2) Lov nr. 88/2008, § 234.

3) Lov nr. 22/1955, § 6.

§ 60. [[Er der inden prøvetidens udløb indledt efterforskning hos politiet mod den dømte, hvorved han sigtes for strafbart forhold, kan retten idømme straf for dette forhold alene uden vilkår, og lade den betingede dom stå uændret.]1) Dette kommer navnlig i betragtning, hvor det nye strafbare forhold ikke er begået af forsæt eller kun straffes med bøde. Ellers fastsætter dommeren en samlet straf for den tidligere pådømte lovovertrædelse og det nye forhold. Dommeren kan bestemme at afsige betinget dom. Såfremt straf eller anden retsfølge fastsættes, skal dette ske i medfør af bestemmelserne i § 77, hvis det nye strabare forhold blev begået efter herredsretsommens afsigelse af den tidligere pådømte lovovertrædelse, men i medfør af reglerne i § 78, hvis det nye strafbare forhold blev begået før.]2)

1) Lov nr. 24/1999, § 7.

2) Lov nr. 22/1955, § 7.

§ 61. [Når straf ikke idømmes eller den bortfalder efter dette kapitels bestemmelser, har dommen ikke gentagelsesvirkning.

[...] 1) ] 2)

1) Lov nr. 17/1962, § 5.

2) Lov nr. 22/1955, § 8.

7. KAPITEL.

Sikkerhedsforvaring, tab af borgerlige rettigheder og konfiskation.

§ 62. Bliver en tiltalt frifundet for straf i henhold til § 15 eller findes straf i henhold til § 16 uanvendelig, men det af retssikkerheden skønnes fornødent, at der anvendes andre foranstaltninger over for ham, træffer retten bestemmelse herom. Kan sikkerhed ikke ventes opnået ved mindre indgribende forholdsregler, såsom sikkerhedsstillelse, anvisning af eller forbud imod ophold på et bestemt sted eller umyndiggørelse, bliver den pågældende at anbringe i en forvaringsanstalt. Højesteret beskikker ham i så fald en tilsynsværge, der drager omsorg for at opholdet i anstalten ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Når omstændighederne taler derfor, kan justitsministeren indbringe spørgsmålet for herredsretten, hvor anstalten er beliggende, hvorvidt de trufne foranstaltninger fortsat anses nødvendige, efter indhentet udtalelse fra en læge. Tilsynsværgen kan også begære, når 1 år er forløbet fra dommens afsigelse eller den sidste kendelses afsigelse eller tidligere, såfremt justitsministeren bifalder det, at spørgsmålet påny indbringes for herredsretten, som tidligere er nævnt, til afgørelse. Rettens afgørelse kan pånkes efter reglerne om kære i straffesager. [Sager ifølge denne artikel bør behandles i henhold til strafferetsplejelovens bestemmelser.] 1)

1) Lov nr. 88/2008, § 234.

§ 63. Er den, der har begået en strafbar handling, efter dennes foretagelse, men før endelig dom er afsagt, kommet i en varig tilstand af den i § 15 eller § 16 omhandlede art, afgør retten, om straf skal idømmes, eller om den forskyldte straf skal bortfalde. Retten kan i dommen træffe bestemmelse om, såfremt betingelserne i § 62 skønnes at være til stede, at foranstaltninger i overensstemmelse med denne bestemmelse skal bringes i anvendelse i stedet for straf, eller indtil straffen måtte kunne fuldbyrdes.

§ 64. ... 1)

1) Lov nr. 31/1961, § 4.

§ 65. [Fremgår det af sagens omstændigheder og af indhentet udtalelse fra en læge, at en strafskyldig person, som har begået den strafbare handing under påvirkning af spirituøse drikke, er forfalden til drukkenskab, kan det ved dommen bestemmes, at han skal anbringes i en dertil egnet helbredsanstalt til helbredelse.]1) Det længste tidsrum for anbringelsen fastsættes ved dommen til 18 måneder, i gentagelsestilfælde til 3 år. Justitsministeren bestemmer, efter indstilling af anstaltens styrelse og pågældende læge, om anbringelsen skal bringes til ophør, før det fastsatte tidsrums udløb, fordi den anbragte antages for helbredt.

1) Lov nr. 31/1961, § 5.

§ 66. Fremsætter nogen trusler mod en anden eller truer ham mod livet eller truer med brand eller anden ulykke, og straf anses ikke at kunne finde anvendelse eller den findes ikke at give tilstrækkelig sikkerhed, kan anklagemyndigheden foranledige efter den truedes begæring, eller uden dennes begæring når almene hensyn kræver det for retssikkerheden, rejse sag og kræve rettens kendelse om, hvorvidt der skal træffes foranstaltninger til at forhindre, hvad retten finder fornødent for at sikre mod truslens udførelse, herunder hvorvidt den truende skal stille sikkerhed eller om han skal tages i varetægt. Domstolen kan ophæve foranstaltningerne når det findes ikke længere nødvendigt at opretholde dem på grund af ændrede forhold.

Stk. 2. Spørgsmålet om ophævelse kan anklagemyndigheden, når den ønsker, indbringe til ny prøvelse for retten. Domfældte kan også forlange, når 6 måneder er hengået fra dommens afsigelse og senere med 6 måneders mellemrum efter sidste kendelse, og før hvis anklagemyndigheden bifalder det, at spørgsmålet om ophævelse forelægges retten af anklagemyndigheden.

Stk. 3. [Sager ifølge denne artikel bør behandles i henhold til strafferetsplejelovens bestemmelser.] 1)

1) Lov nr. 88/2008, § 234.

§ 67. Er en person blevet idømt [fængelsstraf]1) og det skønnes meget sandsynligt af omstændighederne omkring udførelsen af overtrædelsen og hvordan hans åndelige tilstand er beskaffen, samt hvordan den har været på det sidste, at han er beredt på at begå kriminalitet af vane eller i erhversmæssigt øjemed, og således er farlig for sine omgivelser, kan det ved straffedom bestemmes eller i en senere særlig sag, der er rejst af anklagemyndigheden, at der skal anvendes sikkerhedsforanstaltninger ifølge § 66 efter straffens udståelse. Denne art af foranstaltninger kan ophæves igen i medfør af de samme regler som er anført i § 66.

1) Lov nr. 82/1998, § 13.

§ 68. [Hvis en en person i offentligt hverv begår strafbart forhold, kan han i en straffesag mod ham frakendes retten til at beklæde stillingen, hvis han ikke længere anses at være i besiddelse af den dertil fornødne agtelse eller tillid.

Stk. 2. Er en person fundet skyldig i strafbart forhold, kan han i en straffesag mod ham frakendes retten til fortsat at udøve virksomhed, som kræver offentlig autorisation eller godkendelse, bevilling eller eksamen, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Er der tale om groft strafbart forhold, kan han også frakendes ovennævnte rettigheder, såfremt han ikke længere anses værdig at udøve hvervet eller nyde rettighederne.

Stk. 3. Frakendelse af de i stk. 2 anførte rettigheder sker på bestemt tid, indtil 5 år, eller for livstid.

Stk. 4. Særbestemmelser i særlovgivningen om frakendelse af de i stk. 1 og stk. 2 anførte rettigheder, skal holde deres gyldighed.

Stk. 5. Frakendelse af rettighederne regnes fra det tidspunkt, som er fastsat i dommen, eller i sidste fald fra forkyndelse af en endelig dom.

Stk. 6. Når en islandsk statsborger eller en her i landet bosat person, frakendes rettigheder i udlandet ved dom på grund af strafbart forhold, kan anklagemyndigheden rejse straffesag mod ham til frakendelse af rettighederne. Det samme gælder hvis manden er blevet idømt straf i udlandet, selv om rettighedstab ikke er blevet dømt. Islandsk lov finder anvendelse på afgørelse om ovenstående rettighedstab.]1)

1) Lov nr. 31/1961, § 6.

[§ 68 a. Er en person blevet udelukket fra at beklæde en offentlig stilling eller hverv, eller virksomhed hvortil der kræves offentlig autorisation eller godkendelse, på det grundlag at han har begået strafbart forhold, kan han indbringe forvaltningsmyndighedens afslag for retten efter strafferetsplejelovens regler. Herredsrettens dom kan påkæres til Højesteret.

Stk. 2. Er en person blevet frakendt rettigheder utidsbegrænset i en dom i straffesag, kan han efter 5 års forløb indbringe spørgsmålet for retten, der afgør efter strafferetsplejelovens regler hvorvidt rettighedstabet skal ophæves. Herredsrettens dom kan påkæres til Højesteret. Særbestemmelser i særlovgivningen om ophævelse af rettighedsfrakendelse skal holde deres gyldighed.]1)

1) Lov nr. 31/1961, § 7.

§ 69. Ved dom kan der konfiskeres:

1. Genstande, der er frembragt ved en strafbar handling eller har været brugt ved en strafbar handling, undtagen hvis de ejes af en person, der slet ikke er knyttet til handlingen.

2. Genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar handling, såfremt det skønnes fornødent med hensyn til retssikkerheden.

3. Genstande eller udbytte, som er tilvejebragt ved en strafbar handling, for så vidt ingen kan gøre retsligt krav derpå, eller et beløb, der skønnes at svare dertil [eller genstande der er købt for udbyttet. Er det ikke muligt at føre fuldt bevis for udbyttets størrelsesbeløb, kan dommeren anslå beløbet.]1)

Stk. 2. Det konfiskerede tilfalder statskassen, medmindre andet særlig er fremhævet i lov. Har nogen lidt skade ved den strafbare handling, og erstatning ikke på anden måde kan fås, har han fortrinsret til at få dækning af konfiskatet.

Stk. 3. Når en forening opløses ved dom, kan dens formue konfiskeres til fordel for statskassen og statsmagten kan tage dens arkiv og protokoller og lignende til opbevaring.

1) Lov nr. 10/1997, § 2.

8. KAPITEL.

Straffens udmålingsfaktorer.

§ 70. Ved straffens udmåling bliver der at tage hensyn til følgende faktorer:

1. Hvor vægtige interesser overtrædelsen blev rettet mod.

2. Hvor omfattende skade overtrædelsen har medført.

3. Hvor stor fare overtrædelsen kunne forvolde, navnlig når der henses til

hvornår, hvor og på hvilken måde den blev udført.

4. Gerningsmandens alder.

5. Gerningsmandens foregående vandel.

6. Styrken af hans for dagen lagte forbryderiske sindelag.

7. Bevæggrundene til handlingen.

8. Gerningsmandens optræden og forhold før og efter gerningen.

9. [ Hvorvidt han har givet oplysninger om andres deltagelse i overtrædelsen.] 1)

Stk. 2. Hvis gerningen er udført af flere i forening skal det som regel være at anse som en skærpende omstændighed.

Stk. 3. [Er en gerning rettet mod en mand, kvinde eller barn, som er nærtstående til gerningsmanden, og deres forbindelse findes at have øget grovheden, bør dette som regel være at anse som en skærpende omstændighed.]2)

1) Lov nr. 39/2000, § 4.

2) Lov nr. 27/2006, § 1.

§ 71. Når loven foreskriver eller tillader forhøjet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde, skal disse bestemmelser ikke anvendes, medmindre gerningsmanden, inden han påny forbrød sig, i denne stat er blevet dømt skyldig i eller har vedtaget en straf for en strafbar handling, som loven tillægger gentagelsesvirkning på den nu begåede, eller i forsøg på eller medvirken til en sådan, samt at han var fyldt 18 år da han begik handlingen.

Stk. 2. Retten kan tillægge straffedomme afsagte i udlandet samme gentagelsesvirkning som om de var blevet afsagt her i landet.

Stk. 3. Gentagelsesvirkningen ophører, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 5 år, efter at den tidligere straf er udstået, eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes fristen dog fra datoen for den endelige dom eller bødens vedtagelse.

§ 72. Har nogen gjort det til vane at begå strafbare handlinger, af en eller flere arter, eller hvis han gør det i erhvervsmæssigt øjemed, kan straffen forhøjes med indtil det halve. I gentagelsestilfælde kan straffen forhøjes med indtil det dobbelte.

§ 73. Begås nogen af lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 106, ...1) , 126, 127, 164, 211, 217, 218, 225, 226, 233 eller 257, stk. 2, af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, kan straffen når den fastsættes, overstige de for de anførte forbrydelser fastsatte grænser, men dog ikke forhøjes til mere end det dobbelte. I disse tilfælde kan der ikke dømmes mildere straf end [fængsel].2) ...2)

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, dersom de dér nævnte forbrydelser begås af en tidligere fange over for en ved den pågældende anstalt overordnet eller ansat person eller med hensyn til anstalten eller dens ejendele, samt når en tidligere fange gør sig skyldig i en af de i § 111 omhandlede forbrydelser i forhold til en i den pågældende anstalt hensiddende fange.

Stk. 3. Dersom den, der er dømt til fængsel på livstid og ikke benådet, i eller uden for fængslet begår en ny forbrydelse, fastsættes det ved dommen, hvilken frihedsstraf han ville have forskyldt, hvis den straf han tidligere er idømt, ikke var livsvarig. Desuden kan det idømmes ham sanktioner ifølge § 47, dog således at det under denne bestemmelses nr. 3 foreskrevne største tidsrum kan fordobles.

1) Lov nr. 71/1995, § 1.

2) Lov nr. 82/1998, § 14.

§ 74. Den for en strafbar handling i loven foreskrevne straf kan nedsættes:

1. Når nogen har overskredet grænserne for lovligt nødværge eller nødret.

2. Når gerningsmanden, da han foretog den strafbare handling, ikke var fyldt 18 år, og anvendelsen af lovens fulde straf på grund af hans ungdom må anses unødvendig eller skadelig. Straffen for sådanne personer må aldrig overstige fængsel i 8 år.

3. Når gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldende misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse.

4. Når gerningen er udført i en af den skadelidende retsstridigt angreb eller grov formærmelse fremkaldt oprørt sindsstemning.

5. Når nogen ved sit afhængighedsforhold til en anden har ladet sig bevæge til gerningen.

6. Når gerningsmanden er blevet truet til at foretage handlingen, men truslerne var dog ikke sådan beskaffen, at den gør handlingen straffri for ham.

7. Når gerningsmanden, efter at den strafbare handling er fuldbyrdet, frivilligt har afværget den af hans handling flydende fare.

8. Når gerningsmanden, efter at den strafbare handling er fuldbyrdet, fuldt ud har genoprettet den ved gerningen forvoldte skade, eller frivilligt har bestræbt sig for at forebygge handlingens skadelige følger eller efter bedste evne har forsøgt at erstatte skaden.

9. Når gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse.

Stk. 2. I de under nr. 1- 8 omhandlede tilfælde kan straffen under i øvrigt formildende omstændigheder bortfalde.

§ 75. Når en strafbar handling er begået under indflydelse af stærk sindsbevægelse, anden kortvarig oprørt sindsstemning eller når der foreligger andre særlige oplysninger om gerningsmandens sindstilstand, således at gerningen ikke findes nær så strafbar som sædvanligt for en lignende overtrædelse, kan straffen nedsættes, og endda kan straffen bortfalde, hvis den ikke medfører højere straf end indtil [1 års fængsel]1). Er den situation i hvilken gerningsmanden befinder sig, selvforskyldt, som f. eks. på grund af alkoholindtagelse, finder de anførte bestemmelser kun anvendelse, såfremt der findes formildende omstændigheder, og at gerningsmanden ikke tidligere er fundet skyldig i samme eller lignende strafbare forhold eller af § 123, stk. 1 eller stk. 2.

... 2)

1) Lov nr. 82/1998, § 15.

2) Lov nr. 22/1955, § 9.

§ 76. Har den sigtede været underkastet varetægtsfængsel, der ikke kan tilskrives hans eget forhold om hvordan han har opført sig under sagens behandling eller medens efterforskningen blev foretaget, kan det i straffedommen fastsættes at varetægtsopholdet helt eller delvis skal medføre afkortning af fængselsstraffen.

§ 77. Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere lovovertrædelser, fastsættes der for disse en fælles straf, og således at der tages hensyn til dem alle. Hvis den groveste lovovertrædelse medfører livsvarigt fængsel, vil yderligere straf for de øvrige lovovertrædelser ikke komme i betragtning.

Stk. 2. Straffen bør sædvanligvis fastsættes inden for de for handlingerne foreskrevne strafferammer, og hvis de falder ikke alle under den samme straffebestemmelse, så skal den fastsættes indenfor den strengeste af disse. Under skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det halve. Domstolene kan, når den samme person dømmes samtidig for en grov lovovertrædelse og en anden overtrædelse af ringe strafværdighed, anvende den mildeste straf som overtrædelse af den grovere lovovertrædelse medfører.

Stk. 3 ...1)

Stk. 4. Hvis der pådømmes samlet to eller flere lovovertrædelser, hvor nogen medfører [fængsel]1), men andre bøder, kan retten bestemme at der foruden [fængsel] 1) også kan idømmes bøder.

1) Lov nr. 82/1998, § 16.

§ 78. Findes nogen, som allerede er blevet dømt for en eller flere handlinger, yderligere skyldig i en eller flere forud for dommen begået strafbare handlinger, skal der idømmes tillægsstraf, svarende til den forhøjelse af straffen som samtidig påkendelse for alle handlingerne ville have medført. [ I slige tilfælde kan der idømmes frihedsstraf af kortere varighed end 30 dage.]1)

[...]2)

1) Lov nr. 82/1998, § 17.

2) Lov nr. 48/1988, § 31.

§ 79. [I tilfælde hvor loven tillader forhøjet straf for en overtrædelse, er de i § 34 fastsatte grænser, ikke til hinder for at der kan idømmes fængsel indtil 20 år.]1)

1) Lov nr. 82/1998, § 18.

9. KAPITEL.

[Forældelse af lovovertrædelser, bortfald af sanktioner og æresoprejsning.]1)

1) Lov nr. 20/1981, § 3.

§ 80. [Strafbar skyld forældes efter reglerne i §§ 81- 82. Det samme gælder overtrædelser ifølge særlovgivningen, medmindre andet er fremhævet.]1)

1) Lov nr. 20/1981, § 4.

§ 81. [Forældelsesfristen er

1. 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen, eller når straffen for overtrædelsen ikke ville overstige bøde.

2. 5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.

3. 10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år.

4. [15 år, når den højeste hjemlede straf er mere end 10 år tidsfastsat fængsel.]1)

Stk. 2. [Til trods for bestemmelsen i stk. 1 forældes overtrædelse af denne lovs § 194, § 200, stk.1 og § 201, stk. 1 dog ikke når gerningen er øvet mod et barn som ikke er fyldt 18 år.] 2)

Stk. 3. [For overtrædelse hvorved nogen unddrager sig betaling af told, skat eller afgifter til det offentlige, er forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 5 år.]1)

Stk. 4. Har nogen ved samme handling begået flere lovovertrædelser, for hvilke der gælder forskellige forældelsesfrister, skal den af disse frister anvendes, der gælder for den overtrædelse som har den højeste strafferamme.] 3)

[Stk. 5. Forældelse for juridiske personers strafansvar er 5 år.] 4)

1) Lov nr. 63/1998, § 1.

2) Lov nr. 61/2007, §1.

3) Lov nr. 20/1981, § 5.

4) Lov nr. 39/2000, § 5.

§ 82. [Forældelsesfristen løber fra den dag da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt. [Forældelsesfrist for overtrædelser af bestemmelser i §197, § 198, § 199, § 200, stk. 2 - 3, § 201, stk. 2, § 202 og § 218 a løber dog ikke før end fra den dag da forurettede fylder 18 år.]1)

Stk. 2. Er strafbarheden helt eller delvis afhængig af eller påvirkes af en indtrådt følge, regnes fristen dog først fra følgens indtræden. Det samme gælder, hvis strafbarheden er afhængig af eller påvirkes af anden senere begivenhed, så regnes fristen først fra begivenhedens indtræden.

Stk. 3. Er forholdet begået på et islandsk skib eller luftfartøj, uden for rigets [jurisdiktion]1), regnes fristen først fra den dag da skibet eller luftfartøjet er kommet til islandsk havn eller lufthavn. Forældelsesfristen begyndelsestidspunkt kan dog ikke efter denne bestemmelse udskydes mere end 1 år fra gerningstidspunktet.

Stk. 4. [Forældelsesfristen afbrydes ved rettergangsskridt når efterforskning af en straffesag indledes af en efterforsker mod en person som sigtet. I sager der kan afgøres ved vedtagelse af bødeforelæg udfærdiget af politiet, afbrydes forældelsesfristen når politiet sigter ham og sigtede gøres bekendt med forelægget. I andre tilfælde, hvor straf for en overtrædelse kan pålægges af en administrativ myndighed, afbrydes fristen, når den pågældende gøres bekendt med, at han er sigtet for overtrædelsen. [Afbrydes forældelsesfristen overfor lederen, en medarbejder eller nogle andre som har handlet på en juridisk persons vegne, har fristafbrydelsen også virkning i forhold til den pågældende juridiske person. Afbrydelse af forældelsesfristen over for en juridisk person har ikke virkning i forhold til lederen, en medarbejder eller andre personer, der har handlet på den juridiske persons vegne.] 4) ]2)

Stk. 5. [Efterforskning i henhold til stk. 4 afbryder ikke forældelsesfristen hvis efterforskeren opgiver efterforskningen, anklageren bestemmmer at undlade at rejse tiltale mod sigtede eller anklageren tilbagekalder tiltale som har været rejst. Standses efterforskningen på ubestemt tid afbryder efterforskningen ikke forældelsesfristen. Standses efterforskning af en straffesag mod en sigtet fordi han har unddraget sig forfølgningen, afbryder efterforskning forældelsesfristen, men den tid som efterforskningen blev stillet i bero medregnes ikke ved beregning af forældelsestiden. . . 3)]2)

Stk. 6. Når en handling er forældet kan der ikke straffes for den og den medfører heller ikke retsfølger efter §§ 62-67. Det samme gælder konfiskation eller frakendelse af rettigheder og foranstaltninger efter § 148, stk. 2 og § 241, stk. 2. For konfiskation er forældesesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år og for konfiskation efter § 69, stk. 1 og lignende bestemmelser i særlovgivningen ikke mindre end 10 år, medmindre andet særlig er fremhævet.] 5)

1) Lov nr. 61/2007, § 2. Bestemmelsen finder også anvendelse på overtrædelser som blev begået inden lov nr. 61/2007 trådte i kraft, forsåvidt forældelsesfristen ikke allerede er begyndt at løbe jf § 14 i samme lov.

2) Lov nr. 63/1998, § 2.

3) Lov nr. 88/2008, § 234.

4) Lov nr. 140/1998, § 5.

5) Lov nr. 20/1981, § 6.

§ 83. Idømt [fængsel]1) og anstaltsanbringelse bortfalder ved forældelse, hvis udståelsen ikke er begyndt indenfor de nedenfor anførte frister:

1. 5 år, hvis straffen er ...1) fængsel indtil 1 år eller der er idømt anstaltsanbringelse.

2. 10 år, hvis straffen er fængsel over 1 år men ikke overstiger 4 år, samt hvis der er idømt foranstaltninger efter §§ 62, 66 og 67.

3. 15 år, hvis straffen er mere end fængsel i 4 år men ikke over 8 år.

4. 20 år, hvis straffen er fængsel på tid over 8 år.

Stk. 2. Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, da dommen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbyrdes.

Stk. 3. Udsættelse af fuldbyrdelse af en betinget dom regnes ikke med i forældelsestiden og heller ikke den tid som den pågældende udstår [fængsel]1) eller anstaltsanbringelse ifølge en anden dom. Det samme gælder betinget benådning, dog således at forældelsestiden ikke forlænges med mere tid end svarer til vilkårstiden.

Stk. 4. Forældelsesfristen afbrydes, når fulbyrdelsen påbegyndes.

Stk. 5. Har en indsat afsonet en del af [fængselsstraffen]1) eller anstaltsanbringelsen, men har fået meddelt prøveløsladelse eller betinget benådning, bør, hvis han overtræder betingelserne, og der træffes bestemmelse om genindsætning til afsoning af den resterende [fængselsstraf] 1) eller anstaltsophold, forældelsesfristen regnes for reststraffen eller den resterende del af anden retsfølge, fra bestemmelsen om genindsættelse. Afbrydes fuldbyrdelsen af straffen eller anden retsfølge efter stk. 1 på anden måde end ved prøveløsladelse ifølge denne bestemmelse, regnes fristen fra afbrydelsen.]2).

1) Lov nr. 82/1998, § 19.

2) Lov nr. 20/1981, § 7.

[§ 83.a. [Bøde der er fastsat ved dom eller vedtagelse af bødeforelæg bortfalder når der er forløbet 3 år fra at dom, kendelse eller vedtagelse kunne fuldbyrdes. For bøde på kr. 60.000 eller større beløb er fristen dog 5 år.]1)

[Stk. 2. Er betaling af bøde sikret ved udpantning eller anden tilsvarende sikkerhed indenfor fristen i henhold til stk. 1, forlænges forældelsesfristen med 2 år.]1)

Stk. 3. Forvandlingsstraf for bøde, jfr. § 53, bortfalder efter de [ i stk. 1 og stk. 2] 1) nævnte tidsrum, medmindre dens fuldbyrdelse er begyndt forinden.

Stk. 4. Konfiskation, som er bestemt ved dom, kendelse eller bødevedtagelse bortfalder efter 5 år fra det tidspunkt at bestemmelse om konfiskation kunne fuldbyrdes. Der kan dog ved dommen fastsættes en frist på indtil 10 år. Bestemmelsen i stk. 2 finder også anvendelse på konfiskation.

Stk. 5. Den tid, som fuldbyrdelse udsættes på grund af bestemmelser i betinget dom eller betinget benådning, medregnes ikke i forældelsesfristen.]2)

1) Lov nr. 63/1998, § 3.

2) Lov nr. 20/1981, § 8.

[ § 83.b. Dom, kendelse eller bødevedtagelse om straf eller anden retsfølge efter kap. 7 kan ikke fuldbyrdes efter den dømtes død, jfr. dog stk. 2, medmindre der findes lovhjemmel til andet.

Stk. 2. Er bestemmelse i dom, kendelse eller vedtagelse om konfiskation ikke eller kun delvis blevet fuldbyrdet, når den dømte døde, kan rigsadvokaten dog indbringe spørgsmålet om opretholdelse af den for den herredsret, hvor den dømte sidst havde værneting, såfremt den hidrører fra den dømtes udbytte ved en strafbar handling eller angår genstande, der er frembragt ved misgerning. Dommeren kan dog ændre bestemmelsen om konfiskation, således at der i stedet for genstande konfiskeres et nærmere fastsat beløb. [Sag ifølge denne artikel bør behandles i henhold til strafferetsplejelovens bestemmelser.] 1)

Stk. 3. Afgørelser efter § 148, stk. 2 og § 241, stk. 2, kan fuldbyrdes efter den dømtes død.]2)

1) Lov nr. 88/2008, § 234.

2) Lov nr. 20/1981, § 9.

§ 84. ...1)

Stk. 2. Er en person for første gang dømt for en strafbar handling, som medfører tab af borgerlige rettigheder, og straffen ikke overstiger [fængsel]2) i 1 år, så nyder han igen efter et tidsrum på 5 år efter at straffen er fuldt udstået, forældet eller opgivet, alle rettigheder som kan fås ved æresoprejsning, for så vidt den pågældende ikke er blevet tiltalt i denne periode for en strafbar handling som medfører større straf end bøder.

1) Lov nr. 22/1955, § 9.

2) Lov nr. 82/1998, § 20.

§ 85. Når der er hengået 2 år af det i § 84, stk. 2 nævnte tidsrum, og når de i øvrigt stillede betingelser ellers er opfyldt, kan [Præsidenten]1), såfremt domfældte i denne tid har ført en hæderlig vandel, meddele ham æresoprejsning.

Stk. 2. [Præsidenten]1) kan også meddele en person æresoprejsning, når der er hengået mindst 5 år siden straffen er fuldt udstået, forældet eller opgivet, for så vidt ansøgeren klart har påvist at hans vandel i den givne periode har været hæderlig.

[Stk. 3. Når særlige forhold taler herfor, kan æresoprejsning meddeles, selv om straffetiden ifølge stk. 2 ikke er opfyldt, når den i stk. 1 angivne tid er hengået.]2)

1) Lov nr. 100/1951, § 4.

2) Lov nr. 36/1944, § 1.

10. KAPITEL.

Forbrydelser mod statens selsvstændighed og sikkerhed.

§ 86. Den, som foretager en handling, der sigter til, ved vold, trusler, trussel om vold, anden tvang eller forræderi, at bringe den islandske stat eller nogen dele af denne under fremmed herredømme eller at løsrive nogen del af staten, straffes med fængsel ikke under 4 år eller indtil på livstid.

§ 87. Den, som uden at handlingen falder under § 86, træder i forbindelse med en anden stats regering for at påføre den islandske stat eller nogen med den for krigstilfælde forbunden stat krig, besættelse eller andre fjendtligheder, , straffes med fængsel ikke under 2 år eller indtil på livstid. Sker det for at formå en fremmed stat til på anden måde at krænke den islandske stats bestemmelsesfrihed er straffen fængsel indtil 8 år.

§ 88. [Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til eller bidrager til at en fremmed magt indleder fjendtligheder eller indblander sig i den islandske stats anliggender, samt den, der fremkalder fare for sådan indblanding med fornærmelser, legemsangreb, hærværk eller andre handlinger, der er egnede til at fremkalde sådan fare, straffes med ...1) fængsel indtil 6 år. Findes handlingen af ringe strafværdighed, kan den straffes med bøde.]2)

1) Lov nr. 82/1998, § 21.

2) Lov nr. 47/1941, § 1.

§ 89. Islandsk statsborger som i krigstilfælde bærer våben mod den islandske stat eller dens forbundsfæller straffes med fængsel, ikke under 2 år.

Stk. 2. Med samme straf anses den, der under krig eller truende udsigt dertil yder fjenden bistand i råd eller dåd eller svækker den islandske stats eller dens forbundsfælles kampdygtighed.

§ 90. Den, som under krig eller under truende udsigt dertil misligholder en kontrakt eller forpligtelse som vedrører de af den islandske stat i den anledning trufne foranstaltninger, straffes med ...1) fængsel indtil 3 år.

Stk. 2. Hvis misligholdelsen har fundet sted af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller [fængsel indtil 1 år]1).

1) Lov nr. 82/1998, § 22.

§ 91. Den der offentliggør, røber eller på anden måde videregiver meddelelse til uvedkommende personer om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller angår betydelige samfundsøkonomiske interesser overfor udlandet, straffes med fængsel indtil 16 år.

Stk. 2. Med samme straf anses den der forfalsker, ødelægger eller bortskaffer noget dokument eller anden genstand, der er af betydning for statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater.

Stk. 3. Med samme straf anses endvidere den der er blevet overdraget det hverv på statens vegne at forhandle om eller afgøre noget med en fremmed stat, hvis han i sit forretningsføre handler mod statens tarv.

Stk. 4. Foretages de nævnte handlinger under stk. 1 og stk. 2 uagtsomt, er straffen ...1) fængsel indtil 10 år eller under særlig formildende omstændigheder bøde.

1) Lov nr. 82/1998, § 23.

§ 92. Den der forsætligt eller uagtsomt offentliggør, røber eller meddeler til uvedkommende personer om hemmelige forsvarsforanstaltninger som den islandske stat har truffet, straffes med [...]1) fængsel indtil 3 år eller bøde hvis handlingen er af ringe strafværdighed.

Stk. 2. Med samme straf straffes den som bringer den islandske stats neutralitet i fare, yder fremmed stat bistand til at krænke dens neutralitet eller overtræder bestemmelser eller forbud, som er givet til værn for statens neutralitet.

1) Lov nr. 82/1998, § 24.

§ 93. Den der bidrager til spionage for en fremmed stat eller fremmede politiske partier om nogen forhold i den islandske stat eller at denne direkte eller indirekte kan foretages, straffes med [...]1) fængsel indtil 5 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 25.

§ 94. Begås nogen af de i kapitlerne 23, 24 eller 25 omhandlede forbrydelser mod et fremmed statsoverhoved eller lederen af en fremmed diplomatisk mission, kan den dér foreskrevne straf forhøjes med indtil det halve.

§ 95. [Den der offentlig forhåner en fremmed nation eller fremmed stat, dens statsoverhoved, dens øverste leder, dens flag eller andet anerkendt nationalmærke, De Forenede Nationers flag eller Det Europæiske Råds flag, bør straffes med bøde, [eller fængsel indtil 2 år. Under skærpende omstændigheder kan straffen forhøjes indtil 6 år.] 1) ] 2).

[Stk. 2. Det medfører samme straf offentligt at forhåne eller iøvrigt bruge skældsord eller andre fornærmelser i ord eller ytringer eller ærekrænkende insinuationer mod offentlige embedsmænd fra andre stater, som befinder sig her i landet.]3)

[ Stk. 3. Det medfører samme straf at fremsætte trusler eller anvende vold mod et medlem af en fremmed stats diplomatiske mission her i landet eller trænge ind på eller forvolde skade på ambassadeområde eller fremsætte trusler herom.] 4)

1) Lov nr. 82/1998, § 26.

2) Lov nr. 101/1976, § 10.

3) Lov nr. 47/1941, § 2.

4) Lov nr. 56/2002, § 1.

§ 96. ... 1)

1) Lov nr. 82/1998, § 27.

§ 97. De i dette kapitel omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud [og behandles efter strafferetsplejelovens bestemmelser.] 1)

1) Lov nr. 88/2008, § 234.

11. KAPITEL.

Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v.

§ 98. Den, der foretager en handling der sigter til at styrte eller forandre statsforfatningen, straffes med fængsel indtil 3 år.

Stk. 2. Den der deltager i denne slags omvæltning samt den der foretager en handling, som sigter til på ulovlig måde at forandre statsforfatningen, straffes med fængsel indtil 8 år.

§ 99. Den, som foretager nogen handling, der sigter til at berøve [Præsidenten]1) eller den der er indehaver af [præsidentmagten]1) livet, straffes med fængsel ikke under 6 år.

1) Lov nr. 100/1951, § 1.

§ 100. Den som antaster Altingets sikkerhed eller frihed, meddeler budskab herom eller efterkommer sådant budskab, straffes med fængsel indtil 1 år, eller under skærpende omstændigheder på livstid.

Stk. 2. Samme straf kommer til anvendelse på den, der på tilsvarende måde angriber [Præsidenten]1) eller den som er indehaver af [præsidentmagten]1) eller mod ministerierne, Rigsretten eller Højesteret.

1) Lov nr. 100/1951, § 1.

§ [100 a. For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad eller uretsmæssigt at tvinge islandske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller internationale organisationers grundlæggende politiske, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af følgende handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng hvori den begås, kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig skade:

1. manddrab efter § 211,

2. grov vold efter § 218,

3. frihedsberøvelse efter § 226,

4. forstyrrelse af færdselssikkerheden efter § 168, stk. 1, forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler m.v. efter § 176, stk. 1, eller groft hærværk efter § 257, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab.

5. Kapring af fly efter § 165, stk. 2 eller overfald af personer som befinder sig i lufthavne for international flytrafik efter § 165, stk. 5,

6. brandstiftelse efter § 164, stk. 2, sprængning, spredelse af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, bil- eller flyulykker eller andre skadehandlinger i slige befordringsmidler efter § 165, stk. 1, fremkaldelse af mangel på drikkevand eller tilsættelse af sundhedsfarlige stoffer i vandbeholdninger, vandledninger eller vandløb efter § 170. stk. 1 eller sundhedsfarlig forurening af ting bestemt til forhandling eller udbredt benyttelse efter § 171, stk. 1.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i stk. 1 nævnte handlinger.] 1)

1) Lov nr. 99/2002, § 2.

§ 100 b. Med fængsel indtil 10 år straffes den der direkte eller indirekte yder bistand til en person, sammenslutning eller gruppe som begår eller har til hensigt at begå terrorhandlinger omfattet af § 100 a, ved at fremlægge penge eller anden økonomisk støtte, tilvejebringe eller indsamle midler til eller på anden måde stille formuegoder eller andre finansielle ydelser til rådighed.] 1)

1) Lov nr. 99/2002, § 2.

§ 100 c. Den der iøvrigt ved tilskyndelse, råd eller dåd, medvirker til at fremme den kriminelle virksomhed eller det fælles formål for en gruppe eller sammenslutning, som foretager en eller flere handlinger omfattet af § 100 a eller § 100 b, når virksomheden eller formålet indebærer at en eller flere handlinger af denne karakter begås, straffes med fængsel indtil 6 år.] 1)

1) Lov nr. 99/2002, § 2.

§ 101. Begås, uden at forholdet falder ind under §§ 99 eller 100, nogen af de i kapitlerne 23, 24 eller 25 omhandlede forbrydelser mod [Præsidenten]1) eller den som er indehaver af [præsidentmagten]1), forhøjes de i de nævnte bestemmelser foreskrevne straffe indtil det dobbelte. [...]2)

[Stk. 2. Begås nogen af de nævnte forbrydelser mod præsidentens nærmeste pårørende, således at angrebet skønnes at være rettet mod hans hjem, kan straffen forhøjes med indtil det halve.]3)

1) Lov nr. 100/1951, § 1.

2) Lov nr. 82/1998, § 28.

3) Lov nr. 100/1951, § 2.

§ 102. Den, der forsøger at forhindre foretagelse af [præsidentvalg]1), valg til Altinget, eller til kommunale eller andre offentlige myndigheder, eller som forvansker et valgs udfald eller umuliggør opgørelsen af sådant valg, straffes med fængsel indtil 4 år.

[Stk. 2. [Samme straf]2) finder anvendelse, når sådanne handlinger foretages ved lovhjemlede stemmeafgivelser i offentlige anliggender.

1) Lov nr. 100/1951, § 3.

2) Lov nr. 82/1998, § 29.

§ 103. Med [...]1) fængsel indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med bøde, straffes den der ved de i § 102, stk.1 anførte valg:

1. Uberettiget skaffer sig eller andre adgang til at deltage i afstemningen.

2. Ved ulovlig tvang, ved frihedsberøvelse eller ved misbrug af over-ordnelsesforhold søger at formå nogen til at stemme på en bestemt måde, eller til at undlade at stemme.

3. Ved svig bevirke at nogen mod sin hensigt undlader at stemme, eller at hans stemmeafgivning bliver ugyldig eller virker anderledes end tilsigtet.

4. Yder, lover eller tilbyder formuefordel for at påvirke nogen til at stemme på en vis måde eller til at undlade at stemme.

5. Modtager, fordrer eller lader sig tilsige formuefordel for at stemme på en vis måde eller for at undlade at stemme.

1) Lov nr. 82/1998, § 30.

§ 104. ... 1)

1) Lov nr. 82/1998, § 31.

§ 105. De i §§ 99 og 101 omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter justitsministerens påbud [og behandles efter strafferetsplejelovens bestemmelser.] 1)

1) Lov nr. 88/2008, § 234.

12. KAPITEL.

Forbrydelser mod den offentlige myndighed mv.

§ 106. Den som ved vold eller trussel om vold overfalder en offentlig tjenestemand under udførelsen af tjenesten eller hvervet, eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med [...]1) fængsel indtil 6 år. [ Såfremt overtrædelsen ifølge dette stykke er rettet mod en tjenestemand som har beføjelse til at anvende fysisk magt, kan straffen stige med fængsel indtil 8 år.] 2) [Bøde kan anvendes under formildende omstændigheder.] 3)

Stk. 2. [På samme måde straffes den som på anden måde hindrer nogen som er ihændehaver af politi- eller toldmyndighed i udførelsen af hans tjeneste eller hverv, med bøde eller fængsel indtil 1 år. Den som lægger hindringer i vejen for andre offentlige tjenestemænd straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.] 2)

Stk. 3. Er den som dømmes skyldig for overtrædelse af denne artikel tidligere blevet dømt i medfør af denne bestemmelse eller hanb er blevet straffet for overtrædelse som iøvrigt er forbundet med forsætlig vold, kan straffen stige med indtil det halve.] 2)

Stk. 4. [På lige fod med de tjenestemænd, som ikke har magt til fysisk magtanvendelse, stilles personer som dommere eller overøvrigheden tilkalder for at assistere ved udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv.] 2)

1) Lov nr. 82/1998, § 32.

2) Lov nr. 25/2007, § 1.

3) Lov nr. 101/1976, § 11.

§ 107. Er en i § 106 anført handling blevet foretaget af en folkemængde, skal de som har anstiftet eller ledet opløbet straffes med forholdsvis skærpet straf, eller fængsel indtil 8 år. [Andre deltagere i opløbet som har udvist vold eller som undlader at efterkomme øvrighedens påbud til mængden om at skilles, straffes med fængsel indtil 6 år eller bøde under særlig formildende omstændigheder.] 1)

1) Lov nr. 25/2007, § 2.

§ 108. [ Den som med legemlig vold, ulovlig tvang eller trusler efter § 233 begår en strafbar handling mod en person, dennes nærmeste eller mod andre med tilknytning til denne i anledning af personens forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten, straffes med fængsel indtil 6 år, under særlig formildende omstændigheder med bøde.]1)

1) Lov nr. 39/2000, § 6.

§ 109. [Den der uberettiget giver, lover eller tilsiger nogen der virker I offentlig tjeneste eller hverv gave eller anden fordel, til gunst for denne eller andre for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget som er knyttet til dennes offentlige pligter, straffes med fængsel indtil 3 år, under formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes den som henvender sig mod nogen som virker i udenlandsk offentlig tjeneste eller hverv eller international organisation, medlemmer af forsamlingen i sådanne organisationer eller offentlige lovgivende forsamlinger i udenlandske stater, dommere som har sæde i internationale domstole eller virker i tjeneste ved disse domstole, for at formå dem til at gøre eller undlade at gøre noget som er knyttet til den pågældendes pligter.

Stk. 3. På samme måde straffes den som henvender sig mod en person som påstår eller giver forvisning om at han kan have unaturlig indflydelse på beslutninger som en af de i stk. 1 og stk. 2 nævnte personer træffer, med henblik på at formå ham ham til at udøve denne indflydelse.

Stk. 4. På samme måde straffes den som påstår eller giver forvisning om at han kan have unaturlig indflydelse på beslutningen som træffes af en person som er nævnt i stk. 1 og stk. 2, og fordrer, modtager eller lader sig tilsige for sig selv eller andre uberettigede gaver eller anden fordel, uden hensyn til hvorvidt denne indflydelse faktisk bliver udøvet eller hvorvidt den førte til det mål som den var sigtet mod.]1)

1) Lov nr. 125/2003, § 2.

§ 110. Dersom flere fanger der befinder sig i [fængsel]1) aftaler at undvige i fællesskab, straffes de med fængsel [...] 2) i indtil 3 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 34.

2) Lov nr. 42/1985, § 9.

§ 111. Den der befrier en anholdt, fængslet eller tvangsanbragt person, såvel som den, der tilskynder eller hjælper en sådan person til at undvige, straffes med [...]1) fængsel indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2. Den som ulovligt sætter sig i forbindelse med nogen fængslet eller tvangsanbragt person, straffes med bøde eller [fængsel]1) indtil 6 måneder.

1) Lov nr. 82/1998, § 35.

§ 112. Den som for at unddrage nogen fra forfølgning for forbrydelse eller straf eller anholdelse, holder ham skjult, hjælper ham til flugt eller udgiver ham for en anden, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 1 år.

Stk. 2. Samme straf finder anvendelse på den som hindrer efterforskning af en forbrydelse ved at tilintetgøre, forvanske eller bortskaffe genstande der er af betydning for den offentlig undersøgelse eller udsletter en forbrydelses spor.

Stk. 3. Den der foretager de nævnte handlinger for at unddrage sig selv eller nogen andre af sine nærmeste fra forfølgning eller straf, straffes ikke.

1) Lov nr. 82/1998, § 36.

§ 113. Den som fjerner eller ødelægger noget ved offentlig foranstaltning anbragt segl eller mærke, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. Den som borttager eller beskadiger nogen ved offentlig foranstaltning opslået bekendtgørelse, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 3 måneder.

1) Lov nr. 82/1998, § 36.

§ 114. Den, som i den islandske stat foretager hvervning til fremmed krigstjeneste straffes med [...]1) fængsel indtil 2 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 37.

§ 115. Den, som uberettiget giver offentlig meddelelse eller bevidst giver urigtig offentlig meddelelse om det ved de i § 102 nævnte valghandlinger og stemmeafgivelser foregåede, eller om forhandlinger inden for offentlige råd og møder, kommissioner, udvalg, myndigheder og domstole, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 6 måneder.

1) Lov nr. 82/1998, § 38.

§ 116. Den, som udøver ham ikke tilkommende offentlig myndighed, straffes med bøde eller [fængsel indtil 1 år]1) eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 39.

§ 117. Med bøde straffes den, som forsætlig eller ved uagtsomhed offentlig eller i retsstridig hensigt benytter kendetegn, betegnelse eller dragt, som er forbeholdt islandsk eller fremmed offentlig myndighed eller militærpersoner, eller har sådan lighed med de ovennævnte at der er fare for at en forveksling finder sted.

13. KAPITEL.

Forbrydelser mod den offentlige orden og fred.

§ 118. Den som fremkalder opløb med det forsæt at øve eller true med vold på person eller gods, straffes med fængsel indtil 3 år [...]1) .

Stk. 2. På samme måde straffes de som optræder som opløbets ledere efter at det var indledt.

Stk. 3. For andre deltagere i opløbet, som har udvist voldelig adfærd eller undlader at efterkomme øvrighedens lovlig forkyndte påbud til mængden at skilles, kan straffen nedsættes til forholdsvis mildere straf, og for de deltagere som ikke har udvist voldelig adfærd kan straffen gå ned til bøder.

Stk. 4. Begås der under sådant opløb nogen under dets formål hørende forbrydelse, medfører det højere straf, forholdvis efter den enkeltes deltagelse i henhold til det ovenfor anførte, og kan straffes med fængsel indtil 6 år, for så vidt forbrydelsen ikke efter sin beskaffenhed medfører højere straf.

1) Lov nr. 82/1998, § 40.

§ 119. Deltagere i et opløb, uden at § 118 finder anvendelse på det, og som vidende om at overøvrighedens påbud om at skilles er forkyndt på lovlig måde, undlader at efterkomme påbuddet, straffes med bøde eller [fængsel]1) indtil 3 måneder.

1) Lov nr. 82/1998, § 41.

§ 120. Med bøde eller [fængsel]1) indtil 3 måneder straffes den, som ved ugrundet påkaldelse af hjælp, misbrug af brandalarm eller misbrug af andre faresignaler, forårsager udrykning af politi, brandvæsen, ambulance eller andre redningskorps.

1) Lov nr. 82/1998, § 42.

[§ 120 a. [Den som forsætlig giver urigtige oplysninger eller giver urigtige meddelelser, der er egnede til at vække frygt for liv, helbred eller velfærd om forhold som vedrører luftfartsikkerheden eller sikkerhed i lufthavne, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 3 år. På samme måde straffes den, som spreder denne slags rygter mod bedre vidende.] 2)] 3)

1) Lov nr. 82/1998, § 43.

2) Lov nr. 16/1990, § 2.

3) Lov nr. 41/1973, § 2.

§ 121. Den, som uden derved at have forskyldt højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med [...]1) fængsel indtil 2 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2. Den der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 10. eller 11. kapitel omhandlede forbrydelser, straffes med bøde, [...]1) eller med fængsel indtil 1 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 44.

§ 122. Den, som søger at forhindre afholdelse af offentlig sammenkomst, straffes med bøde eller [fængsel indtil 1 år]1) eller under skærpende omstændigheder, særlig når handlingen har været forbundet med voldsom eller truende adfærd, med fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Den, der ved larm og uorden forstyrrer mødefreden under offentlige samlinger af lovlige sammenkomster, straffes med bøde eller [fængsel]1) indtil 3 måneder.

Stk. 3. På samme måde straffes den, som ved larm eller uorden forstyrrer offentlige gudstjenester eller andre kirkehandlinger eller ligfærd.

1) Lov nr. 82/1998, § 45.

§ 123. Den som forsætlig eller ved grov uagtsomhed bringer sig i beruset tilstand og i denne tilstand udsætter andres person eller betydeligere formueværdier for fare, straffes med bøde, [...]1), men i gentagelsestilfælde eller under skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel i 6 måneder.

[Stk. 2. ...]2)

1) Lov nr. 82/1998, § 46.

2) Lov nr. 101/1976, § 1.

§ 124. Den som krænker gravfærden eller gør sig skyldig i usømmelig behandling af lig, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som gør sig skyldig i usømmelig behandling af ting, der hører til kirke eller anvendes til kirkehandlinger.

1) Lov nr. 82/1998, § 47.

§ 125. Den der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet lovligt bestående trossamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse, straffes med bøde eller [fængsel indtil 3 måneder]1) . Påtale finder kun sted efter rigsadvokatens påbud.

1) Lov nr. 82/1998, § 48.

§ 126. Den, som er vidende om at nogen af de i §§ 86, 87, 89, 91, 98, 99 og 100 omhandlede forbrydelser mod staten eller de øverste statsmyndigheder eller en forbrydelse, der medfører fare for menneskers liv eller velfærd eller for betydelige samfundsværdier, tilsigtes begået, og som ikke gør, hvad der står i hans magt, for at forebygge forbrydelsen eller dens følger, om fornødent ved anmeldelse til øvrigheden, straffes, hvis forbrydelsen bliver begået eller forsøgt, med [fængsel]1) indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med bøde. Den der undlader at foretage sådanne forebyggelseshandlinger, straffes dog ikke, hvis deres foretagelse for ham eller hans nærmeste ville medføre fare for liv, helbred eller velfærd.

1) Lov nr. 82/1998, § 49.

§ 127. Den som på opfordring undlader at yde nogen, hvem offentlig myndighed tilkommer, en bistand, hvorved ulykke eller forbrydelse, der udsætter andres liv, helbred eller velfærd for fare, skal forhindres, skønt sådan bistand kunne ydes uden fare eller opofrelse af større betydning, straffes med bøde eller [...]1) fængsel indtil 3 måneder.

1) Lov nr. 82/1998, § 50.

14. KAPITEL.

Forbrydelse i offentlig tjeneste eller hverv.

§ 128. Når nogen i udøvelse af offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, straffes han med [...]1) fængsel indtil 6 år, under formildende omstændigheder med bøde.

[ Stk. 2. På samme måde straffes den der virker i udenlandsk offentlig tjeneste eller hverv, i tjeneste hos internationale organisationer, er medlem af forsamlingen hos en sådan organisation eller den lovgivende forsamling i en fremmed stat, har sæde i en international domstol eller virker i tjeneste hos en sådan domstol, hvis han uberettiget fordrer, modtager eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel I forbindelse med udøvelsen af sin tjeneste eller hverv.] 2)

1) Lov nr. 82/1998, § 51.

2) Lov nr. 125/2003, § 3.

§ 129. Kræver eller modtager nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, for privat vindings skyld kendelse for tjenestehandling, skat eller afgift, [herunder tjenestegebyrer]1) der ikke skyldes, straffes han med fængsel indtil 6 år, medmindre højere straf er forskyldt ifølge andre lovbestemmelser. Forholdsvis mildere straf bør anvendes, hvis han for privat vindings skyld beholdt sådan i god tro oppebåren ydelse efter at være blevet opmærksom på fejlen. ?2)

1) Lov nr. 54/2003, § 1.

2) Lov nr. 82/1998, § 52.

§ 130. Begår nogen, der har domsmyndighed eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold, der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling med det forsæt at afgørelsen bliver urigtig, straffes han med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Har handlingen medført velfærds fortabelse for nogen, eller har sådant været tilsigtet, er straffen fængsel fra 2 år til 16 år.

§ 131. Når nogen, hvem det påhviler at virke til håndhævelse af statens straffemyndighed, derved anvender ulovlige midler for at opnå tilståelse eller forklaring eller foretager en lovstridig anholdelse, fængsling, [ransagning] 1) eller beslaglæggelse af dokumenter eller andre ting, straffes han med bøde, [...]2) eller fængsel indtil 3 år.

1) Lov nr. 54/2003, § 2.

2) Lov nr. 82/1998, § 53.

§ 132. [Når en som virker i offentlig tjeneste eller hverv, som er anført i §§ 130 og 131, forsætlig eller ved grov uagtsomhed undlader at iagttage den lovbestemte fremgangsmåde med hensyn til sagens eller enkelte retshandlingers behandling eller afgørelse eller med hensyn til anholdelse, beslaglæggelse, ransagning, fængsling eller fuldbyrdelse af straf, eller ved håndhævelsen af andre lignende forholdsregler, straffes han med bøde eller fængsel indtil 1 år medmindre højere straf er forskyldt i henhold til andre lovbestemmelser.] 1)

1) Lov nr. 54/2003, § 3.

§ 133. [Når nogen som virker i offentlig tjeneste eller hverv og det påhviler ham at bevogte fanger, herunder sigtede som er blevet frihedsberøvet, eller at gennemføre fuldbyrdelse af straffedomme, lader en fange eller sigtet undvige, hindrer dommens fuldbyrdelse eller bevirker, at den fuldbyrdes på en mildere måde end foreskrevet, straffes han med fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med bøde.]1)

1) Lov nr. 54/2003, § 4.

§ 134. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget, straffes han med [...]1) fængsel indtil 3 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 56.

§ 135. Den som tilskynder eller medvirker til, at nogen ham i offentlig tjeneste eller hverv underordnet forbryder sig i denne tjeneste, straffes med den for den pågældende handling foreskrevne straf forhøjet med det halve.

§ 136. Den, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab til, straffes med [...]1) fængsel indtil 1 år. Er forholdet begået med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller anvender han sådant kendskab i dette øjemed, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.

Stk. 2. Samme straf finder anvendelse, når nogen, som har virket i offentlig tjeneste eller hverv, efter at han er fratrådt, videregiver eller udnytter på ovennævnte måde fortrolige oplysninger, hvortil han fik kendskab i tjenesten eller hvervet.

1) Lov nr. 82/1998, § 57.

§ 137. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv i [post- eller telekommunikationtjeneste]1), ulovlig åbner, tilintetgør eller underslår breve eller forsendelser, som er indleveret til postbefordring, eller tilintetgør, forvansker eller underslår et til befordring overgivet telegram, straffes han med ... 2) fængsel indtil 3 år. [ På samme måde straffes den som virker i tjeneste eller hverv hos en juridisk person som har fået offentlig godkendelse til posttjeneste eller telekommunikation på grundlag af bevilling eller er ansat hos nogen som kontraktmæssigt har påtaget sig at udøve post- eller telekommunikationstjeneste på en sådan juridisk persons ansvar.] 1)

1) Lov nr. 54/2003, § 5.

2) Lov nr. 82/1998, § 58.

§ 138. Har nogen i udførelsen af offentlig stilling eller hverv, gjort sig skyldig i en strafbar handling, som anses for misbrug af hans stilling, og hvor der ikke tillægges nogen særlig straf for brud i offentlig tjeneste eller hverv, kan den for den pågældende forbrydelse foreskrevne straf forhøjes med indtil det halve.

§ 139. Har nogen i udførelsen af offentlig stilling eller hverv i andre tilfælde end ovenfor beskrevet, gjort sig skyldig i misbrug af sin stilling til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller til at krænke privates eller det offentliges ret, straffes han med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 2 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 59.

§ 140. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller forsætlig undlader at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller [fængsel indtil 1 år]1).

1) Lov nr. 82/1998, § 60.

§ 141. Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i tjenesten eller hvervets udførelse, straffes han med bøde eller [fængsel indtil 1 år].1)

1) Lov nr. 82/1998, § 61.

§ [ 141 a. Den person anses for at virke i offentlig tjenste eller hverv i henhold til §§ 128, 129, 134, 135, 138, 139, 140 og 141 i denne lov, som i kraft af sin stilling eller beføjelser kan træffe eller have indflydelse på beslutninger om rettigheder og pligter hos enkeltpersoner eller juridiske personer eller disponere eller have indflydelse på disponering af offentlige interesser.] 1)

1) Lov nr. 54/2003, § 6.

15. KAPITEL.

Falsk forklaring og falsk anklage.

§ 142. [Den, som afgiver falsk forklaring for retten, eller for anden myndighed, ved hvilken brug af ed er lovhjemlet, straffes med fængsel indtil 4 år. Er det falske udsagn bekræftet med ed anses det som en skærpende omstændighed.

Stk. 2. Angår det falske udsagn alene noget, som er uden betydning for det forhold, der søges oplyst, kan straffen gå ned til bøde eller [fængsel indtil 1 år].1)] 2)

1) Lov nr. 82/1998, § 62.

2) Lov nr. 101/1976, § 12.

§ 143. Afgiver nogen falsk forklaring som sigtet i en offentlig straffesag, straffes han ikke. Den straffes heller ikke, som afgiver falsk forklaring om forhold, hvor rigtige oplysninger ville have medført strafansvar i en sådan sag, eller hvor han havde grund til at antage at det var tilfældet.

[Stk. 2. Afgiver nogen falsk forklaring for retten eller den i § 142, stk. 1 anførte myndighed i tilfælde hvor forklaring ifølge loven ikke må kræves eller hvor den afhørte var berettiget til at nægte forklaring, kan straffen nedsættes og under i øvrigt formildende omstændigheder bortfalde.]1)

1) Lov nr. 101/1976, § 13.

§ 144. Gør nogen sig skyldig i grov uagtsomhed ved afgivelse af urigtig forklaring i et tilfælde, der ellers ville være strafbart efter § 142 eller § 143, stk. 2, såfremt der havde været tale om forsæt, er straffen bøde eller [fængsel indtil 6 måneder]1).

1) Lov nr. 82/1998, § 63.

§ 145. [Den, som udenfor det i § 142 nævnte tilfælde for eller til en offentlig myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde, hvor en sådan form er påbudt eller tilstedt, straffes med bøde eller [fængsel indtil 1 år]1), eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.]2)

1) Lov nr. 82/1998, § 64.

2) Lov nr. 101/1976, § 14.

§ 146. Den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold , angående hvilke han er pligtig til at afgive forklaring, straffes med bøde [...]1) eller fængsel indtil 4 måneder.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 143, stk. 1 finder tilsvarende anvendelse.

1) Lov nr. 82/1998, § 65.

§ 147. Den, som i øvrigt afgiver skriftlig forklaring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, til brug i retsforhold, andre forhold som angår det offentlige eller til brug i voldgiftssager, straffes med bøde [...]1) eller fængsel indtil 4 måneder.

1) Lov nr. 82/1998, § 66.

§ 148. Den, som afgiver falsk anklage, urigtig forklaring, forvansker eller bortskaffer bevis eller tilvejebringer falsk bevis eller på anden måde tilsigter at en anden uskyldig person derved bliver sigtet eller dømt for et strafbart forhold, straffes med [...]1) fængsel indtil 10 år. Ved straffens fastsættelse skal der tages hensyn til hvor høj straf det forhold medfører, som er opgivet at den pågældende skulle have begået [...]2). Såfremt overtrædelsen har medført eller har sigtet til at medføre tab af velfærd for nogen, er straffen fra 2 år til 16 år.

Stk. 2. Efter den forurettedes begæring kan det i dommen bestemmes, at domsslutningen og så meget af domsgrundene, som retten finder fornødent, ved offentlig foranstaltning skal kundgøres i en eller flere offentlige tidender eller skrifter.

1) Lov nr. 82/1998, § 67.

2) Lov nr. 101/1976, § 15.

§ 149. Den, der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, der ikke er begået, såvel som den, der til [Præsidenten]1), Altinget, domstolene eller overøvrigheden indgiver falske klagemål, straffes med bøde eller [fængsel indtil 1 år] 2).

1) Lov nr. 100/1951, § 4.

2) Lov nr. 82/1998, § 68.

16. KAPITEL.

Pengefalsk og andre forbrydelser vedrørende penge.

§ 150. Den som forfalsker penge for at bringe dem i omsætning som ægte, samt den som i samme hensigt forskaffer sig eller andre forfalskede penge, straffes med fængsel indtil 12 år.

Stk. 2. Er forfalskning sket ved at formindske værdien af gangbar mønt, er straffen fængsel indtil 4 år.

§ 151. Den, som udgiver penge som han ved at er forfalskede, straffes som om han havde selv forfalsket dem. Har udgiveren modtaget dem i god tro, kan straffen nedsættes til [fængsel indtil 1 år]1) eller bøde.

1) Lov nr. 82/1998, § 69.

§ 152. Den, der udgiver penge som han formoder at er forfalskede, straffes med [...]1) fængsel indtil 2 år. Har udgiveren modtaget dem i god tro, kan straffen nedsættes til bøde og under formildende omstændigheder bortfalde.

1) Lov nr. 82/1998, § 70.

§ 153. Den, der forfærdiger, indfører eller udspreder genstande, som ved form og udstyr frembyder væsentlig ydre lighed med penge eller med et til almindeligt omløb bestemt værdipapir, straffes med bøde.

§ 154. Med bøde eller [fængsel]1) indtil 3 måneder straffes den, som uden hjemmel i lovgivningen forfærdiger, indfører eller udgiver på ihændehaveren lydende forskrivninger, der fremtræder som bestemt i snævrere eller videre kredse benyttes som betalingsmiddel mand og mand imellem, eller som må forventes at ville blive benyttet på denne måde. Denne paragrafs bestemmelse finder ikke anvendelse på fremmede pengesedler.

1) Lov nr. 82/1998, § 71.

17. KAPITEL.

Dokumentfalsk og andre forbrydelser vedrørende bevismidler.

§ 155. Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes med fængsel indtil 8 år. Det er at anse som skærpende omstændighed at dokumentet angiver sig at hidrøre fra en offentlig myndighed, et til almindeligt omløb bestemt dokument eller en testamentarisk bestemmelse.

Stk. 2. [Samme straf finder anvendelse, når der gøres brug af falsk dokument, som opbevares i elektronisk databehandlingsbar form, med det formål at skuffe i retsforhold.]1)

Stk. 3. Er overtrædelsen af underordnet betydning eller omstændighederne i øvrigt har været formildende, navnlig hvor den skyldige ikke har tilsigtet at påføre andre nogen skade, er straffen [fængsel indtil 1 år] 2) eller bøde.

1) Lov nr. 30/1998, § 1.

2) Lov nr. 82/1998, § 72.

§ 156. På samme måde straffes den, der benytter et med ægte underskrift forsynet dokument til at skuffe i retsforhold, når underskriften ved hjælp af en vildfarelse er opnået på et andet dokument eller på et dokument af andet indhold end af underskriveren tilsigtet.

§ 157. Den, som i retsforhold gør brug af et ægte dokument som vedrørende en anden person end den, hvem det virkelig angår, eller på anden mod dokumentets bestemmelse stridende måde, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 6 måneder.

[Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder også anvendelse på brug af ægte dokumenter som opbevares i elektronisk databehandlingsbar form.]2)

1) Lov nr. 82/1998, § 73.

2) Lov nr. 30/1998, § 2.

§ 158. Den, som for at skuffe i retsforhold i offentlig dokument eller bog, i andre dokumenter eller bøger, som det påhviler ham at udfærdige eller føre, eller han afgiver urigtig erklæring i et dokument eller bog, som det påhviler ham at udfærdige eller føre i medfør af erhverv, hvor offentlig autorisation er påkrævet, straffes med [...]1) fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der i retsforhold gør brug af et sådant dokument som indeholdende sandhed.

[Stk. 3. Bestemmelserne i stk.1 og stk.2 finder tilsvarende anvendelse på brug af oplysninger og dokumenter der opbevares i elektronisk databehandlingsbar form.] 2)

1) Lov nr. 82/1998, § 74.

2) Lov nr. 30/1998, § 3.

§ 159. Med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 3 år straffes den, der for at skuffe i samhandelen gør brug af genstande, som uberettiget er forsynet eller forsynet ved forfalskning med offentligt stempel eller mærke, der skal garantere for genstandens ægthed eller oprindelse, kvalitet, art eller mængde.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som på samme måde på bedragerisk vis foranlediger at genstande forsynes med denne slags offentlige stempler eller mærker, som ikke er egnede dertil, eller anvender denne slags genstande.

Stk. 3. Med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 1 år straffes den, der på samme måde gør brug af genstande, som uberettiget er forsynet med privat stempel, mærke eller anden betegnelse, der tjener til at angive noget genstanden vedrørende forhold, som er af betydning for samhandelen.

Stk. 4. Med straf som ovenfor angivet anses den, der på samme måde gør brug af genstande, på hvilke lovligt anbragt stempel, mærke eller betegnelse er fjernet eller forvansket.

1) Lov nr. 82/1998, § 75.

§ 160. Den, som i sit erhverv gør brug af urigtige måleredskaber eller vægtredskaber til at skuffe andre i samhandelen, straffes med fængsel indtil 2 år [...]1). Under skærpende omstændigheder, f. eks. i gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i 6 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 76.

§ 161. Med fængsel indtil 8 år anses den, der gør brug af forfalskede postfrimærker, stempelmærker eller andre sådanne mærker til berigtigelse af offentlige skatter og afgifter. Med en forholdsvis mindre straf anses den, der gør brug af tidligere benyttet stempelmærker eller frimærker, på hvilke tegnet på den tidligere benyttelse er fjernet.

Stk. 2. Det straffes med bøde at forfærdige, indføre eller udsprede midler, der ved form og udstyr frembyder væsentlig ydre lighed med stempelmærker, postfrimærker eller andre lignende frigørelsesmidler.

§ 162. Den, som forvansker bevismidler eller fremkommer med urigtige bevismidler i den hensigt at påvirke udfaldet i en retssag, straffes med fængsel i 2 år. [Under formildende omstændigheder, såfremt højere straf ikke er forskyldt i henhold til anden lovgivning, kan straffen nedsættes til bøde eller fængsel indtil 1 år.]1)

Stk. 2. Med fængsel indtil 2 år [...]1) straffes den, som for at skille nogen ved hans ret tilintetgør, bortskaffer eller helt eller delvis ubrugbargør et bevismiddel.

Stk. 3. For den person som har gjort sig skyldig i et i stk. 1 eller stk. 2 anført forhold angående bevismidler, som kunne være blevet genstand for hans skyld i en straffesag, er handlingen straffri.

1) Lov nr. 82/1998, § 77.

§ 163. Den, som for at skuffe med hensyn til grænserne for grundejendomsrettigheder, herunder vandløbsrettigheder, sætter falske skelsten, borttager, forvansker eller ødelægger sådant mærke, straffes med fængsel indtil 3 år [...]1) eller bøde under formildende omstændigheder.

1) Lov nr. 82/1998, § 78.

18. KAPITEL.

Almenfarlige forbrydelser.

§ 164. Forvolder nogen ildebrand som medfører almenfare, straffes han med fængsel ikke under 6 måneder.

Stk. 2. Straffen skal dog ikke være under 2 år hvis gerningsmanden indså at andres liv derved udsattes for overhængende fare eller at ilden ville volde åbenbar fare for omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom.

§ 165. Den, som til skade på andres liv, legeme eller formue forvolder sprængninger, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane-, bil- eller flyulykke eller anden transportulykke, straffes med fængsel.

[Stk. 2. Den som om bord i et luftfartøj øver vold eller truer med vold eller anden retsstridig handling til at overtage kontrollen over luftfartøjet eller griber ind i dettes manøvrering, straffes med fængsel ikke under 2 år. Under ganske formildende omstændigheder kan straffen nedsættes. [...]1)] 2) [ Det samme gælder når der gribes ind i manøvrering af skib eller fastgjorte platformer der befinder sig på kontinentalsoklen.] 3)

Stk. 3. Med straf som angivet i stk. 2 straffes den som øver vold eller truer med vold mod en person som befinder sig i lufthavn for international luftfart for så vidt handlingen medfører eller er egnet til at medføre almenfare.

Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 166, 167 og 169 finder også anvendelse på de i stk. 2 og stk. 3 anførte overtrædelser.] 4)

1) Lov nr. 16/1990, § 3.

2) Lov nr. 41/1973, § 3.

3) Lov nr. 70/2002, § 2.

4) Lov nr. 16/1990, § 4.

§ 166. Er en handling, som er beskrevet i §§ 164 eller 165 begået i den hensigt at afstedkomme oprør, masserøverier eller anden slig forstyrrelse af statsforfatningen eller den offentlige orden, skal der anvendes straf som ikke er under 4 år.

§ 167. Begås de i §§ 164 og 165 anførte forbrydelser uagtsomt, er straffen bøde, [...]1) eller fængsel indtil 3 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 79.

§ 168. Med fængsel indtil 6 år [...]1) straffes den, uden at være strafskyldig efter § 165, der forstyrrer sikkerheden for jernbaners, fartøjers, motorkøretøjers eller lignende transportmidlers drift eller sikkerheden for færdsel på offentlige veje. [Det samme gælder forstyrrelse af sikkerheden af fastgjorte platformer der befinder sig på kontinentalsoklen.] 2)

Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller [fængsel indtil 1 år.]1)

1) Lov nr. 82/1998, § 80.

2) Lov nr. 70/2003, § 3.

§ 169. Med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 1 år straffes den, som, uagtet det var muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig selv eller andre, undlader gennem anmeldelse eller efter anden efter omstændighederne tjenlig måde efter evne at afværge ildsvåde, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, søskade, andre trafikulykker eller lignende ulykke, der medfører fare for menneskeliv eller betydelige formueværdier.

1) Lov nr. 82/1998, § 81.

§ [169 a. Den som lovstridigt modtager, besidder, anvender, transporterer, ændrer, udløser eller spreder nukleare materialer og derved udsætter menneskers liv eller sundhed eller formue for fare, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Såfremt overtrædelsen medfører almenfare kan straffen stige til fængsel indtil 16 år.] 1)

1) Lov nr. 70/2002, § 4.

§ 170. Den, som forvolder fare for menneskeliv eller helbred ved at fremkalde almindelig mangel af drikkevand eller ved at tilsætte vandbeholdninger eller vandledninger sundhedsfarlige stoffer, straffes med fængsel indtil 12 år.

Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde, [...]1) eller fængsel indtil 1 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 82.

§ 171. Den der har1) ting, som er bestemt til forhandling eller udbredt benyttelse, gift eller andre stoffer, som medfører at tingens benyttelse efter dens bestemmelse udsætter menneskers sundhed for fare, straffes med fængsel indtil 10 år.

Stk. 2. På samme måde straffes den, der, når sådanne ting er således fordærvede, at nydelsen eller brugen af dem er på nævnte måde sundhedsfarlig, undergiver dem en behandling, der er egnet til at skjule deres fordærvede tilstand.

Stk. 3. På samme måde straffes den, der med fortielse af den foretagne behandling stiller til salg eller i øvrigt søger at udbrede ting, der er behandlet som ovenfor nævnt.

Stk. 4. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde, [...]2) eller fængsel indtil 1 år.

1) Skal vistnok være "tilsætter"

2) Lov nr. 82/1998, § 83.

§ 172. Den som uden at være strafskyldig efter § 171 stiller til salg eller i øvrigt søger udbredt nærings- eller nydelsesmidler, der på grund af fordærvelse eller andre grunde er sundhedsfarlige, eller brugsgenstande der ved sædvanlig benyttelse udsætter menneskers sundhed for fare, og fortier om tingens sundhedsfarlige beskaffenhed, straffes med fængsel indtil 6 år, [bøde eller fængsel indtil 1 år]1) under formildende omstændigheder.

Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller [fængsel indtil 1 år]1).

1) Lov nr. 82/1998, § 84.

§ 173. Den som stiller til salg eller i øvrigt søger udbredt som lægemidler eller forebyggelsesmidler mod sygdomme ting, om hvilke han ved, at de er uegnede til det angivne formål, og at deres benyttelse hertil udsætter menneskers liv eller sundhed for fare, straffes med fængsel indtil 6 år [...]1).

Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller [fængsel indtil 1 år]1).

1) Lov nr. 82/1998, § 85.

[§ 173 a. Den, som i strid med loven om euforiserende stoffer overdrager euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag eller under andre særligt skærpende omstændigheder, straffes med fængsel indtil [12 år]. 1)

Stk. 2. På samme måde straffes den der i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer fremstiller, forarbejder, indfører, udfører, køber, udleverer, modtager eller besidder euforiserende stoffer med forsæt til at overdrage dem som nævnt i stk. 1.] 2)

1) Lov nr. 32/2001, § 1.

2) Lov nr. 64/1974, § 1.

[ § 173 b. ... 1) ] 2)

1) Lov nr. 10/1997, § 3.

2) Lov nr. 39/1993, § 1.

§ 174. Udsættes under tilsvarende betingelser som i §§ 170 -173 angivet husdyrs liv eller sundhed for fare, straffes det med [...]1) fængsel indtil 2 år eller bøde under formildende omstændigheder.

1) Lov nr. 82/1998, § 86.

§ 175. Den, som ved overtrædelse af de forskrifter, der ved lov eller i medfør af lov er givet til forebyggelse eller modarbejdelse af smitsom sygdom, forvolder fare for, at sådan sygdom vinder indgang eller udspredes blandt mennesker, straffes med [...]1) indtil 3 år. Er sygdommen en sådan mod hvis indførelse i riget der er truffet særlige forholdsregler, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Den, som på den angivne måde forvolder fare for, at smitsom sygdom vinder indgang eller udbredes blandt husdyr eller planter, straffes med [...]1) fængsel indtil 3 år eller bøde under formildende omstændigheder.

Stk. 3. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde, [...]1) eller fængsel indtil 6 måneder.

1) Lov nr. 82/1998, § 87.

19. KAPITEL.

Forskellige almenskadelige handlinger.

§ 176. Den som på retsstridig måde fremkalder omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler, offentlig postbesørgelse, telegraf- eller telefonanlæg, radioanlæg eller anlæg, der tjener til almindelig forsyning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med [...]1) fængsel indtil 3 år, eller under formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2. Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller [fængsel]1) indtil 6 måneder.

1) Lov nr. 82/1998, § 88.

§ 177. Den, som borttager, ødelægger eller beskadiger offentlige mindesmærker eller genstande, som er bestemt til almen nytte eller pryd, hører til offentlige samlinger eller er særlig fredlyste, straffes med [...]1) eller fængsel indtil 3 år eller under formildende omstændigheder med bøde.

1) Lov nr. 82/1998, § 89.

§ 178. Den, som for at skuffe i samhandelen bevidst eftergør eller forfalsker varer, eller stiller sådan varer til salg, straffes med fængsel indtil 2 år, [...]1) eller bøde.

1) Lov nr. 82/1998, § 90.

[§ 179. Med fængsel indtil 4 år straffes den, der under skærpende omstændigheder i strid med miljøbeskyttelseslovningen:

1. Forurener luft, jord, vand eller undergrund med den følge at der sker betydelig skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende fare derfor.

2. Opbevarer eller bortskaffer affald eller skadelige stoffer med den følge at der sker betydelig skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende fare derfor.

3. Volder betydelige ugenoprettelige ændringer i tilstanden af naturen eller forspilder bemærkelsesværdige naturfænomener.] 1)

1) Lov nr. 122/1999, § 1.

20. KAPITEL.

Forbrydelser mod forsørgelsesregler og erhvervsvirksomhed.

§ 180. [Den som i sin erhvervsvirksomhed eller tjenestevirksomhed nægter nogen person om varer eller tjeneste på lige fod med andre på grund af hans nationale eller etniske oprindelse, hudfarve, race, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. Samme straf finder anvendelse, hvis nogen nægtes adgang på lige fod med andre til offentlige forlystelser eller andre steder som er frit tilgængelige.] 2)

1) Lov nr. 82/1998, § 91.

2) Lov nr. 135/1996, § 1.

§ 181. Hvis politimesteren har grund til at antage at en person ikke forsørger sig på lovlig vis, er denne person pligtig til at forklare hvorfra han har sin forsørgelse og understøtte denne forklaring. Såfremt han ikke gør rede for dette, eller hvis han forsørger sig på ulovlig vis, som f. eks. ved salg af forbudte varer, hasardspil [...]1), bør han straffes med fængsel indtil 2 år, såfremt strengere straf ikke er forskyldt ifølge anden lovgivning.

1) Lov nr. 40/1992, § 16.

§ 182. . . . 1)

1) Lov nr. 101/1976, § 1.

§ 183. Den, som søger erhverv ved hasardspil eller væddemål, eller ved at fremme sådant spil, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 1 år under skærpende omstændigheder.

Stk. 2. Retten afgør om det vundne udbytte fra hasardspil eller væddemål skal inddrages eller tilbagegives.

1) Lov nr. 82/1998, § 92.

§ 184. Den, som ernærer sig, hvadenten direkte eller indirekte, ved at foranstalte hasardspil eller væddemål i husrum som han har til rådighed, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 1 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 93.

§ 185. Den, som i erhvervsøjemed anvender falske foregivender eller anden svigagtig adfærd for at foranlede nogen til at udvandre, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 1 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 94.

§ 186. Den, som uden hjemmel udøver et hverv hvortil offentlig bevilling eller autorisation er påkrævet, straffes med bøde eller [fængsel]1) indtil 1 år, såfremt ikke anden straf er forskyldt i henhold til andre bestemmelser i lovgivningen.

Stk. 2. Er en forening blevet midlertidig opløst ved overørighedens beslutning eller varigt ved dom, straffes den som driver foreningen videre eller derefter indtræder i foreningen, med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 1 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 95.

§ 187. Har en person fået meddelt offentlig bevilling til privat virksomhed eller erhvervsvirksomhed, hvor driften ikke er tilladt uden offentlig godkendelse, og han senere overtræder sine forpligtelser mod det offentlige, som er knyttet til sådanne forpligtelser, straffes han med bøde eller [fængsel indtil 6 måneder]1) , såfremt anden straf ikke er forskyldt i henhold til andre bestemmelser i lovgivningen.

1) Lov nr. 82/1998, § 96.

21. KAPITEL.

Forbrydelser i familieforhold.

§ 188. Gift person som indgår ægteskab med en anden mand eller kvinde, straffes med fængsel indtil 3 år, eller hvis den anden person har været uvidende om det bestående ægteskab, med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen [...]1) fængsel indtil 1 år.

Stk. 3. Ugift person som indgår ægteskab med gift mand eller kvinde, straffes med [...]1) fængsel indtil 1 år. Når ægteskabet ikke kan omstødes, kan straffen gå ned til bøde [...]1) eller helt bortfalde.

1) Lov nr. 82/1998, § 97.

§ 189. Den, som indgår ægteskab som bør ophæves på grund af parternes slægtskab, straffes med [...]1) fængsel indtil 2 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 98.

§ 190. ... 1)

1) Lov nr. 40/1992, § 16.

§ 191. . . . 1)

1) Lov nr. 27/2006, § 2.

§ 192. Den, som ved urigtig eller ufuldstændig anmeldelse til den myndighed, der modtager fødselsanmeldelser, forvansker beviset for barnets faderskab eller moderskab, straffes med [fængsel indtil 1 år]1) eller bøde.

Stk. 2. Straffen kan bortfalde, når et af en gift kvinde udenfor ægteskab født barn med ægtefællens samtykke opgives som ægtebarn.

1) Lov nr. 82/1998, § 100.

§ 193. Den, som unddrager en mindreårig* forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg eller bidrager til, at han unddrager sig sådan myndighed eller forsorg, straffes med bøde [...]1) eller fængsel indtil 16 år eller på livstid.

*) Under 18 år (Translatørens bemærkning.)

1) Lov nr. 82/1998, § 101.

22. KAPITEL.

[Seksuelle forbrydelser.]1)

1) Lov nr. 40/1992, § 1.

§ 194. [Den, som med vold eller trussel om vold eller anden ulovlig tvang tiltvinger sig samleje eller anden kønslig omgængelse med en anden person, straffes for voldtægt med fængsel ikke under 1 år og indtil 16 år. Til vold henregnes frihedsberøvelse ved indespærring, frihedsberøvelse ved indgivelse af medikamenter samt andre sidestillede handlinger.

Stk. 2. Det henregnes også som voldtægt og straffes på samme måde som anført i stk. 1 hvis nogen udnytter sig af en anden persons sindsygdom eller mentale retardering for at skaffe sig samleje eller anden kønslig omgængelse eller at denne var i sådan tilstand at han var ude af stand til at modsætte sig handlingen eller forstå dens betydning.] 1)

1) Lov nr. 61/2007, § 3.

§ 195. [Det indgår som skærpende omstændighed når straf udmåles for overtrædelse af § 194:

a. hvis forurettede var et barn under 18 år,

b. hvis gerningmanden udøvede grov vold.

c. hvis gerningen blev udøvet på en særdeles smertefuld eller sårende måde.] 1)

1) Lov nr. 61/2007, § 4.

§ 196. . . . 1)

1) Lov nr. 61/2007, § 5.

§ 197. [Den der er ansat eller tilsynsførende ved fængsel, anden institution som drives af politimyndigheder, fængselsmyndigheder eller børneværnsmyndigheder, psykiatrisk afdeling på sygehuse, institution for personer med vidtgående handikap eller lignende institution, og har samleje eller anden kønslig omgængelse med nogen, der er optaget i institutionen, straffes med fængsel indtil 4 år.]1)

1) Lov nr. 61/2007, § 6.

§ 198. [Den, som ved groft misbrug af en persons tjenstlige eller økonomiske afhængighed, eller hvis denne er klient i et tillidsforhold, skaffer sig samleje eller anden kønslig omgængelse med en anden person . . . 1), straffes med fængsel indtil 3 år eller, såfremt forholdet er begået over for en person under 18 år, med fængsel indtil 6 år. .. . 2)] 3)

Stk. 2. . . . 1)

1) Lov nr. 61/2007, § 7.

2) Lov nr. 40/2003, § 1.

3) Lov nr. 40/1992, § 6.

§ 199. [Den, som gør sig skyldig i seksuel chikane skal straffes med fængsel i 2 år. Ved seksuel chikane forstås bl.a. strygning, beføling og befamling af kønsorganer eller bryster på en anden person, såvel uden på eller under tøjet, samt i symbolsk optrædelse eller udtryk som er meget sårende, gentaget flere gange eller er egnet til at skabe angst.] 1)

1) Lov nr. 61/2007, § 8.

§ 200. [Den, som har samleje eller anden kønslig omgængelse med sit barn eller anden slægtning i nedstigende linje, straffes med fængsel indtil [8 år]1), og har barnet været under 16 år, kan straffen stige til fængsel indtil [12 år]. 1)

Stk. 2. Anden seksuel chikane hos den skyldige overfor sit barn eller anden descendent end den som er anført i stk. 1, straffes med fængsel indtil [4 år] 2), og har barnet været under 16 år, kan straffen stige til fængsel indtil [6] 2) år.

Stk. 3. Samleje eller anden kønslig omgængelse mellem søskende straffes med fængsel indtil 4 år. Er det ene eller begge af søskendene ikke fyldt 18 år da handlingen fandt sted, kan det bestemmes at vedkommendes straf bortfalder.] 3)

1) Lov nr. 40/2003, § 2.

2) Lov nr. 61/2007, § 9.

3) Lov nr. 40/1992, § 8.

§ 201. [Den, som har samleje eller anden kønslig omgængelse med et barn eller teenager under 18 år, som er dennes adoptivbarn, stedbarn, plejebarn, samboendes barn eller er beslægtet med ham i direkte nedstigende linje eller et barn som er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med fængsel indtil 8 år, og er barnet under 16 år kan straffen stige indtil 12 år.] 1)

Stk. 2. [Anden seksuel chickane end den som er nævnt i stk. 1, straffes med fængsel indtil [4 år] 1), og har barnet været under 16 år, kan straffen stige til fængsel indtil [6 år.] 1)] 2)

1) Lov nr. 61/2007, § 10.

2) Lov nr. 40/1992, § 9.

§ 202. [Den, som har samleje eller anden kønslig omgængelse med et barn under [15 år] 1), straffes med fængsel [ikke under 1 år og ind indtil 16 år.] 1) . . . 2) Straffen kan dog nedsættes eller bortfalde hvis gerningsmanden og forurettede er i lignende alder og af lignende modenhed.] 1)

Stk. 2. [Anden seksuel chickane end den som er nævnt i stk. 1 straffes med fængsel indtil [6 år].1)] 2)

Stk. 3. Den, som ved bedrag, gaver eller på anden lignende måde lokker et [barn] 1) [under 18 år] 2) til samleje eller anden kønslig omgængelse, straffes med fængsel indtil 4 år.] 3)

Stk. 4. . . . 1)

1) Lov nr. 61/2007, § 11.

2) Lov nr. 40/2003, § 4.

3) Lov nr. 40/1992, § 10.

3) Lov nr. 54/2009, § 1.

§ 203. ... 1)

1) Lov nr. 40/1992, § 16.

§ 204. [Er en overtrædelse af § 201 eller § 202 blevet begået hvor handlingsmanden handlede uagtsomt uden kendskab til pågældendes alder, kan en forholdsvis mindre straf anvendes, der dog ikke må sættes under [fængselsstraffens minimum.]1).]2)

1) Lov nr. 82/1998, § 102.

2) Lov nr. 40/1992, § 11.

§ 205. [Hvis den som skal straffes for nogen af de foran anførte seksuelle overgreb er tidligere blevet dømt for en lignende forbrydelse kan straffen stige med indtil det halve.]1)

1) Lov nr. 61/2007, § 12.

§ 206. [ Den som betaler eller lover at yde betaling eller anden slags godtgørelse for prostitution straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.

Stk. 2. Den der betaler eller lover at yde betaling eller anden slags godtgørelse for prostituion med et barn under 18 år straffes med fængsel indtil 2 år.] 1)

Stk. 3. [ På samme måde straffes den, der har sit erhverv eller ernærer sig ved andres prostitution, med fængsel indtil 4 år.

Stk. 4. På samme måde straffes endvidere den som forleder, lokker eller assisterer et barn under 18 år til prostitution..

Stk. 5. På samme måde straffes den som medvirker til at en anden person rejser ud af landet eller ind i landet for at søge erhverv ved prostitution.

Stk. 6. På samme måde straffes den som tilskynder eller bistår eller optræder som mellemmand for nogen til at have samleje eller anden seksuel omgængelse mod betaling af andres prostitution eller fremmer andres prostitution for vindings skyld, som f. eks. ved udleje af husrum eller andet, med fængsel indtil 4 år eller bøder eller fængsel indtil 1 år under formildende omstændigheder.

Stk. 7. Den som ved offentlig annonce tilbyder, formidler eller ønsker at have seksuel omgængelse med en anden person mod betaling, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.] 2)

1) Lov nr. 54/2009, § 2.

2) Lov nr. 61/2007, § 13.

§ 207. . . . 1)

2) Lov nr. 40/1992, § 16.

§ 208. [Har den, som skal dømmes efter § 206 tidligere været dømt for nogen i denne bestemmelse omhandlede forbrydelse, eller har han for en berigelsesfor-brydelse været dømt til fængsel, kan straffen forhøjes med indtil det halve.]1)

1) Lov nr. 40/1992, § 14.

§ 209. [Den, som ved uterligt forhold krænker bludfærdigheden eller giver offentlig forargelse, straffes med fængsel indtil 4 år eller under formildende omstændigheder med [fængsel indtil 6 måneder]1) eller bøde.]2)

1) Lov nr. 82/1998, § 104.

2) Lov nr. 40/1992, § 15.

§ 210. Hvis pornografisk materiale offentliggøres på tryk, skal den som er ansvarlig for offentliggørelsen i henhold til presseloven, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 2. På samme måde straffes den, som fremstiller eller importerer med henblik på udbredelse, sælger, uddeler eller distribuerer pornografiske hæfter, billeder eller lignende, eller stiller dem offentligt til skue, samt foranstalter offentligt foredrag eller opførelse af pornografisk indhold. [ Når sådant materiale fremstiller børn på en seksuel eller pornografisk måde, kan straffen dog stige til 2 år.]

Stk. 3. Samme straf finder anvendelse på den, som tilbyder eller overlader til en person under 18 år, pornografiske hæfter, billeder eller lignende ting.

Stk. 4. [Den som importerer, skaffer sig eller andre, eller har i sin besiddelse fotografier, film eller lignende materiale som fremstiller børn på en seksuel eller pornografisk måde, straffes med bøde [og hvis overtrædelsen er grov kan straffen stige til fængsel indtil 2 år.]3) Samme straf finder anvendelse på den som importerer eller er i besiddelse af fotografier, film eller lignende materiale, som viser børn i kønslig omgang med dyr eller anvender genstande på en pornografisk måde.]2)

1) Lov nr. 82/1998, § 105.

2) Lov nr. 39/2000, § 7.

3) Lov nr. 74/2006, § 2.

23. KAPITEL.

Manddrab og legemsangreb.

§ 211. Den som dræber en anden person, straffes med fængsel fra 5 år indtil på livstid.

§ 212. Dræber en moder sit barn under eller straks efter fødselen, og det formodes at hun har handlet i nød, af frygt for vanære eller under påvirkning af en ved fødselen fremkaldt svækkelse eller forvirring, straffes hun med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Er der kun tale om forsøg, og handlingen har ikke påført barnet skade, kan straf bortfalde.

§ 213. Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år [...]1) .

1) Lov nr. 82/1998, § 106.

§ 214. Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med [fængsel indtil 1 år]1) eller bøde. Hvis handlingen er foretaget af egennyttige bevæggrunde, er straffen fængsel indtil 3 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 107.

§ 215. Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 6 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 108.

§ 216. En kvinde, som dræber sit foster, straffes med [...]1) fængsel indtil 2 år. Under særlig formildende omstændigheder kan straffen bortfalde. Påtale kan ikke finde sted, når der er forløbet 2 år, efter at forbrydelsen er begået. Forsøg med utjenelige midler straffes ikke.

Stk. 2. Den, der med en kvindes samtykke dræber hendes foster eller bistår hende dermed, straffes med fængsel indtil 4 år. Under skærpende omstændigheder, særlig når handlingen er foretaget for vindings skyld, eller hvis den har medført kvindens død eller betydelig skade på legeme eller helbred, er straffen fængsel indtil 8 år. Har gerningsmanden handlet uden moderens samtykke, er straffen fængsel fra 2 indtil 12 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 109.

§ 217. [Den som udøver en legemsangreb, der ikke er af så rå, brutal eller farlig karakter som i § 218 anført, straffes med bøde eller [fængsel indtil 6 måneder]1), eller under særlig skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år.

Stk. 2. Forhold ifølge stk. 1 er underkastet offentlig påtale, men påtale bør kun rejses når det findes påkrævet af almene hensyn.]2)] 3)

1) Lov nr. 82/1998, § 110.

2) Lov nr. 88/2008, § 234.

3) Lov nr. 20/1981, § 10.

§ 218. [Den som med vilje og vidende tilføjer en anden skade på legeme eller helbred, og disse følger af angrebet skønnes at skyldes forsæt eller uagtsomhed, straffes med [...]1) eller fængsel indtil 3 år, eller bøde under særlig formildende omstændigheder.

Stk. 2. Har et angreb medført alvorlige skade på legeme eller helbred eller været af særdeles farlig karakter, f. eks. på grund af de anvendte midler, samt når det har haft døden til følge, er straffen fængsel indtil 16 år.]2)

1) Lov nr. 82/1998, § 111.

2) Lov nr. 20/1981, § 11.

[§ 218 a. Den som med legemsangreb tilføjer skade på en piges eller kvindes legeme eller helbred ved at bortskære hendes kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år. Har legemsangrebet været af særdeles grov beskaffenhed på grund af den anvendte metode eller at det har haft alvorlig skade eller døden til følge, straffes det med fængsel indtil 16 år.] 1)

1) Lov nr. 83/2005, § 3.

[§ 218 b.] 1) Begås nogen af de i [§ 217, § 218 eller § 218 a] 1) nævnte overtrædelser af en person som tidligere er dømt skyldig for overtrædelse ifølge disse artikler eller er tidligere blevet straffet for overtrædelse som har været forbundet med forsætlig vold, kan straffes forhøjes med indtil det halve.

Stk. 2. Samtykke til vold bevirker at den ellers foreskrevne straf kan nedsættes. Er handlingen en overtrædelse af § 217 pålægges ikke straf når samtykke foreligger.

Stk. 3. For legemsangreb under slagsmål mellem angriberen og forurettede, kan straffen nedsættes eller bortfalde når handlingen falder ind under § 217. Det samme gælder hvis den angrebne har indledt hånbegribelighederne med angreb, provokation eller lignende.] 2)

1) Lov nr. 87/2005, § 4.

2) Lov nr. 20/1981, § 12.

§ 219. [Den som uagtsomt tilføjer nogen skade på legeme eller helbred, som falder under § 218 eller § 218 a, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.] 1)

1) Lov nr. 83/2005, § 5.

§ 220. Den som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under hans varetægt stående person i sådan tilstand, straffes med fængsel indtil 8 år.

Stk. 2. For en kvinde der ved sin barnefødsel på uforsvarlig måde udsætter barnet for fare, og det må antages at hun har været i den i § 212 beskrevne tilstand, kan straffen nedsættes forholdsvis, og eventuelt bortfalde, hvis barnet ikke har lidt væsentlig skade.

Stk. 3. Samme straf som i stk. 1 anført finder anvendelse på den som ikke giver en rejsende husly eller viser ham den urigtige vej, når det måtte stå ham klart at det ville medføre fare for den rejsende.

Stk. 4. Med [fængsel]1) indtil 4 år straffes den der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller helbred.

1) Lov nr. 82/1998, § 113.

§ 221. Den, som undlader at hjælpe nogen der er i livsfare, uagtet det var ham selv muligt uden særlig fare for sit eget eller andres liv eller helbred, straffes med [...]1) fængsel indtil 2 år, eller under formildende omstændigheder med bøde.

Stk. 2. Samme straf finder anvendelse på den som undlader efter evne at træffe de foranstaltninger eller gøre brug af de midler, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt til omsorg for personer der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.

1) Lov nr. 82/1998, § 114.

§ 222. Den, som forsætlig eller uagtsomt overlader barn under 15 år, sindssyg, åndssvag eller beruset person, farlige genstande eller farlige stoffer, straffes med bøde eller [fængsel]1) indtil 3 måneder.

1) Lov nr. 82/1998, § 115.

§ 223. Med bøde eller [fængsel indtil 1 år]1) straffes den som unddrager sig at yde den fornødne barselsbistand til en kvinde, som han har med at gøre, for at hverken hendes eller barnets liv eller helbred bringes i fare.

1) Lov nr. 82/1998, § 116.

§224. ... 1)

1) Lov nr. 101/1976, § 1.

24. KAPITEL.

Forbrydelser mod den personlige frihed.

§ 225. Tvinger nogen en anden person til at gøre, tåle eller undlade noget ved legemlig vold eller trussel om legemlig vold mod ham eller hans nærmeste eller frihedsberøvelse eller fremsættelse af en usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller anden lignende sigtelse, selv om den er sand, for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det forhold som truslen angår, eller sluttelig ved trussel om betydelig skade eller ødelæggelse på gods, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 2 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 117.

§ 226. Den, som berøver en anden friheden, straffes med fængsel indtil 4 år [...]1).

Stk. 2. Sker det for vindings skyld, eller har frihedsberøvelsen været langvarig eller bestået i, at nogen uberettiget anbringes i forvaring på sindssygeanstalt, bringes til fremmed land eller overgivet til andre personer, som ikke er berettigede dertil, er straffen fængsel fra 1 år til 16 år eller på livstid.

1) Lov nr. 82/1998, § 118.

§ 227. Er en overtrædelse af den i § 236, stk. 2 nævnte art begået af grov uagtsomhed, er straffen bøde, [...]1) eller fængsel indtil 1 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 119.

§ [227 a. Den som gør sig skyldig i følgende handling med henblik på udnyttelse af en person seksuelt eller til tvangsarbejde eller for fjernelse af dennes organer, skal straffes for menneskehandel med fængsel indtil 8 år:

1. Overfører, huser eller modtager nogen som tvinges eller er blevet udsat for ulovlig tvang efter § 225, eller frihedsberøvelse efter § 226 eller trusler efter § 233 eller hvor der er gjort brug af retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller anden utilbørlig fremgangsmåde.

2. Rekrutterer, transporterer, huser eller modtager en person under 18 år eller yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person som har myndighed over den forurettede.

3. På samme måde straffes den som modtager betaling eller anden fordel for det som er nævnt i stk. 1, nr. 2.] 1)

1) Lov nr. 40/2003, § 5.

25. KAPITEL.

Freds- og æreskrænkelser.

§ 228. Den, som uberettiget gør sig bekendt med indholdet i breve, dagbøger eller andre lignende dokumenter, som indeholder oplysninger om en andens personlige forhold, hvortil han har skaffet sig adgang på bedragerisk vis, brudt op brev eller brudt op låste gemmer eller anvendt nogen lignende metode, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 1 år. [Samme straf finder anvendelse på den som uberettiget skaffer sig adgang til en andens oplysninger eller dokumenter, der opbevares i en form der kan bruges i et anlæg til elektronisk databehandling.]2)

Stk. 2. Samme straf finder anvendelse på tilintetgørelse eller bortskaffelse af de i stk. 1 omhandlede private data.

Stk. 3. Den der tilsniger sig adgang til en andens gemmer uden tilstrækkelig grund, straffes med bøde eller [fængsel]1) indtil 3 måneder.

1) Lov nr. 82/1998, § 120.

2) Lov nr. 30/1998, § 4.

§ 229. Den, som offentlig røber en andens private forhold uden rimelig grund som retfærdiggør handlingen, straffes med bøde eller [fængsel]1) indtil 1 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 121.

§ 230. Har en person, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, eller som i medfør af offentlig beskikkelse eller anerkendelse eller autorisation udøver eller har udøvet et erhverv, røber privatlivet tilhørende hemmeligheder, som er kommet til dennes kundskab ved udøvelsen af hans virksomhed, straffes med bøde eller [fængsel indtil 1 år]1). Samme straf finder anvendelse på handlinger hos dem som har været sådanne personers medhjælpere.

1) Lov nr. 82/1998, § 122.

§ 231. Den som trænger sig uberettiget ind i fremmed hus eller skib eller på et andet ham ikke tilgængeligt sted, eller vægrer sig på opfordring at forlade fremmed grund, straffes med bøde eller [fængsel]1) indtil 6 måneder. Under skærpende omstændigheder kan straffen dog stige til [...]1) fængsel i 1 år, som f. eks. hvis handlingen er forøvet af nogen bevæbnet eller forbundet med vold på person eller trussel om sådan eller af flere i forening.

1) Lov nr. 82/1998, § 123.

§ 232. [Den som overtræder et besøgsforbud . . . 1), straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Er overtrædelsen grov eller gentagen kan straffen stige til fængsel indtil 2 år.] 2)

Stk. 2. Den, som offentlig forfølger en anden person med bevidst usande udtalelser, der er egnede til at nedsætte den fornærmede i medborgernes agtelse, straffes med bøde, [...]3) eller fængsel indtil 1 år.

1) Lov nr. 88/2008, § 234.

2) Lov nr. 94/2000, § 4.

3) Lov nr. 82/1998, § 124.

§ 233. Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 2 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 125.

[§ 233 a. Den, der offentlig fremsætter udtalelse eller anden meddelelse ved hvilken [en person eller en gruppe af personer]1) angribes på grund af deres nationale eller etniske oprindelse, hudfarve,[race, tro eller seksuelle orientering]1), straffes med bøde, [...]2) eller fængsel indtil 2 år.]3)

1) Lov nr. 135/1996, § 2.

2) Lov nr. 82/1998, § 126.

3) Lov nr. 96/1973, § 1.

[§ 233 b. Den som fornærmer eller nedværdiger sin ægtefæelle eller tidligere ægtefælle, barn eller anden nærtstående person, og handlingen findes at indebære grove æresfornærmelser, straffes med fængsel indtil 2 år.] 1)

1) Lov nr. 27/2006, § 3.

§ 234. Den, som krænker en andens ære ved at fremsætte eller udbrede fornærmelige ord eller handlinger, straffes med bøde eller [fængsel]1) indtil 1 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 127.

§ 235. Den, som ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nesætte den fornærmede i medborgernes agtelse, straffes med bøde eller [fængsel]1) indtil 1 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 128.

§ 236. Er en ærekrænkende sigtelse fremsat eller udbredt mod bedre vidende, straffes gerningsmanden med [...]1) fængsel indtil 2 år .

Stk. 2. Er sigtelsen fremsat eller udbredt offentligt, til trods for at gerningsmanden savnede rimelig grund til at anse den for sand, straffes han med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 2 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 129.

§ 237. Fremsætter nogen bebrejdelse mod en anden uden nogen anledning, straffes det med bøde, selv om han siger sandheden.

§ 238. Bevis tillades ikke ført for en strafbar handling, for hvilken den som sigtes ved en endelig straffedom i indland eller udland er frikendt.

Stk. 2. Sandhedsbevis fritager ikke for straf, når den fornærmede med hensyn til det påsigtede forhold har generhvervet sine borgerlige rettigheder.

§ 239. Straf efter § 234 og § 235 kan bortfalde, når handlingen er fremkaldt ved utilbørlig afdærd af den forurettede eller denne har øvet gengæld mod fornærmeren.

§ 240. Den der fremsætter eller udbreder ærefornærmende udtalelser mod en afdød, straffes med bøde eller [fængsel indtil 1 år.]1)

1) Lov nr. 82/1998, § 130.

§ 241. I en injuriesag kan en utilbørlig udtalelse efter den fornærmedes begæring erklæres ugyldig.

Stk. 2. Den, der dømmes for en ærefornærmende sigtelse, kan efter den fornærmedes begæring tilpligtes til at udrede ham en af retten passende fastsat sum til betaling af omkostningerne ved kundgørelse i en eller flere offentlige tidender, enten af domsslutningen eller tillige af domsgrundene skønnes det fornødent.

§ 242. Forbrydelserne i dette kapitel er underkastet [påtale] 1), følgende:

1) [Forbrydelser der er nævnt i §§ 233 og 233 a og 233 b er underkastet . . . 1) påtale] 2).

2) a. Forbrydelser der er nævnt i §§ 230, 231 og 232 er underkastet . . . 1) påtale efter den forurettedes begæring.

b. [Er en ærekrænkende sigtelse eller fornærmelse blevet rettet mod nogen, der virker eller på den tid, talen er om, virkede i offentlig tjeneste eller hverv og denne angår tjenesten eller hvervet, bør forholdet påtales . . . 1) efter dennes begæring.]3)

c. Er en sigtelse blevet fremsat i navnløs eller med urigtigt eller opdigtet navn forsynet skrivelse, skal forholdet påtales . . . 1) efter den forurettedes begæring.

3) Sager som gælder andre forbrydelser kan alene rejses efter den forurettedes begæring.

1) Lov nr. 88/2008, § 234.

2) Lov nr. 27/2006, § 4.

3) Lov nr. 71/1995, § 3.

26. KAPITEL.

Berigelsesforbrydelser.

§ 243. De i dette kapitel omhandlede forbrydelser medfører kun straf hvis de er begået i berigelsesøjemed.

§ 244. Tyveri af formuegenstande og energimængde straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Er tyveriet af særlig grov beskaffenhed, f.eks. på grund af de stjålne genstandes betydelige værdi, eller de forhold under hvilke de befandt sig, den måde hvorpå det er udført, eller hertil knyttet fare, eller fordi det er udført af flere i fællesskab, såvel som når tyverier er begået i større antal, skal straffen som regel ikke gå under 3 måneders fængsel.

§ 245. Borttagelse der foregår åbenbart medfører samme straf.

§ 246. Den som tilegner sig hittegods, som ikke er i nogens varetægt, eller som er kommet i hans varetægt uden hans disposition, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 3 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 131.

§ 247. Den, som tilegner sig en formuegenstand eller andre værdier, der er i hans varetægt, som tilhører en anden, uden at forholdet falder ind under § 248, straffes med fængsel indtil 6 år.

Stk. 2. Har han brugt ham betroede penge, bør han straffes efter stk.1, selv om han ikke var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.

§ 248. Den, som retsstridigt fremkalder, bestyrker eller udnytter urigtige eller ubestemte forestillinger hos en anden om noget forhold, hvorved denne eller nogen anden blev påført et fomuetab, straffes med fængsel indtil 6 år.

§ 249. Ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for en anden, eller misbrug af varetagelse af et formueanliggende der påhviler ham for en anden, straffes han med fængsel indtil 2 år, men under skærpende omstændigheder kan straffen stige indtil 6 års fængsel.

[§ 249 a. Den, der retsstridigt ændrer, tilføjer eller sletter materiel til elektronisk databehandling eller oplysninger eller programmer i elektronisk databehandlingsbar form, eller i øvrigt søger at påvirke resultatet af sådan databehandling, straffes med fængsel indtil 6 år.] 1)

1) Lov nr. 30/1998, § 5.

§ 250. For skyldnersvig straffes den med fængsel indtil 6 år, som gør sig skyldig i følgende:

1) Nægter at have modtaget et pengelån eller andet lån til eje, eller betaling hvor et vederlag skulle erlægges, eller nægter at opfylde en pligt ved urigtig brug af bevismidler.

2) Sælger, pantsætter eller på anden måde råder over ham tilhørende gods, hvorover en tredjemand har erhvervet rettighed, med hvilken handlingen er uforenelig.

3) Efter at hans bo er taget under konkursbehandling, eller [medens han har hjemmel til gældssanering eller forhandling om tvangsakkord uden for konkurs]1), foretager handlinger, der sigter mod at boets ejendele eller fordringer ikke kommer fordringshaverne til gode.

4) Unddrager sine ejendele eller fordringer fra at tjene sine fordringshavere, eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris, betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller forholdsmæssig betydelige fordringer eller stiftelse af ny gæld, der vil forringe hans økonomi, eller på anden lignende måde.

Stk. 2. Er handlinger af den under nr. 4 angivne art foretaget til begunstigelse af en fordringshaver, bliver denne dog kun at straffe, hvis han på den tid, da han forudså, at skyldnerens konkurs eller betalingsstandsning var umiddelbart forestående, har påvirket skyldneren til at yde ham sådan begunstigelse.

Stk. 3. Er en af de under nr. 4 angivne handlinger foretaget, hvorved ingen særlig sikret ret er krænket, påtales den kun når nogen forurettet begærer det, eller dersom udlægsforretning er påfulgt uden at have ført til fordringshaverens dækning, konkurs er indtrådt eller forhandling om tvangsakkord uden for konkurs er åbnet.

1) Lov nr. 21/1991, §182.

§ 251. Den, som for derigennem at skaffe sig vinding, truer nogen eller hans nærmeste med legemlig vold, berøvelse af hans eller deres frihed eller fremsættelse af usand sigtelse for strafbart eller ærerøgtigt forhold hos ham eller hans nærmeste eller andet lignende forhold, hvis afpresningen ikke er tilbørlig begrundet ved det forhold, som har givet anledning til truslens fremsættelse, eller betydelig skade eller ødelæggelse på gods, straffes med fængsel indtil 6 år.

§ 252. Den, som med legemlig vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold fratager en person eller aftvinger ham til at overgive formuegenstande eller lignende værdier, bringer en stjålen ting i sikkerhed eller tvinger nogen til en handling eller undladelse, der medfører formuetab for denne person eller andre, bør straffes med fængsel fra 6 måneder indtil 10 år. Hvis røveriet har haft en særlig farlig karakter kan straffen stige til 16 år.

§ 253. Den, som har benyttet en anden persons økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind, eller et bestående afhængighedsforhold til i et retshandelsforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i væsentlig misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for, straffes med [...]1) fængsel indtil 2 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 132.

§ 254. Hvis nogen beholder, uden at handlingen falder ind under bestemmelserne i §§ 244, 245 eller 247-252 ulovligt fra ejeren en formuegenstand eller anden værdi, der er erhvervet på den i de nævnte paragraffer beskrevne måde, deltager i vindingen af sådan forbrydelse, hjælper en anden til at beholde sådan vinding eller bidrager på en anden måde til at opretholde de ulovlige følger af forbrydelsen, bør han straffes med fængsel indtil 4 år. Straffen kan dog være [fængsel indtil 1 år]1) eller bøde hvis gerningsmanden oprindelig erhvervede værdierne på ærlig vis, som er blevet erhvervet ved berigelsesforbrydelse.

Stk. 2. Er de i stk. 1 angivne forbrydelser knyttet til en handling, der medfører straf ifølge §§ 246 eller 253, bør straffen være bøde, [...]1) eller fængsel indtil 2 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 133.

§ 255. Er en person, der skal idømmes straf for nogen af de foran anførte berigelsesforbrydelser, tidligere blevet dømt for berigelsesforbrydelser, kan straffen stige med indtil det halve i tillæg til den straf han ellers ville idømmes. Er han tidligere blevet dømt mere end én gang for berigelsesforbrydelser, kan straffen stige med indtil det dobbelte, og kan når det gælder røveri, blive til fængsel på livstid.

§ 256. Er nogen af de forbrydelser, der er nævnt i §§ 244-250, 253 eller 254, af ringe strafværdighed, kan straffen såfremt den skyldige ikke tidligere er blevet dømt for berigelsesforbrydelser, gå ned til [...]1) bøde eller endda helt bortfalde.

[Stk. 2. ... 2).

Stk. 3. Er en forbrydelse, der er nævnt i §§ 244-250 og 254, forøvet mod nogen af den skyldiges nærmeste, kan påtale bortfalde når den forurettede begærer det.

1) Lov nr. 82/1998, § 134.

2) Lov nr. 39/2000, § 8.

27. KAPITEL.

Andre strafbare formuekrænkelser.

§ 257. Den som ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 2 år. [Samme straf finder anvendelse på den, der retsstridigt sender, ændrer, tilføjer, sletter eller ødelægger på anden måde oplysninger eller programmer som er opbevaret i elektronisk databehandlingsbar form og er beregnet til databehandling.] 2)

Stk. 2. Øves der hærværk af betydeligt omfang eller forbrydelsen iøvrigt er af grov karakter, samt hvis gerningsmanden tidligere er fundet skyldig efter nærværende paragraf eller efter §§ 164, 165, 168, stk. 1, 176, stk. 1 eller 177, kan straffen stige indtil 6 år. [ Samme straf finder anvendelse når hærværk er øvet mod et luftfartøj.]3)

Stk. 3. Forvoldes skaden under de i stk. 2 nævnte omstændigheder af grov uagtsomhed, er straffen bøde [...]1) eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 4. Påtale finder kun sted under de i stk. 1 og stk. 3 nævnte omstændigheder, hvis den forurettede begærer det.

1) Lov nr. 82/1998, § 135.

2) Lov nr. 74/2006, § 3.

3) Lov nr. 41/1973, § 4.

§ 258. Den der ved at ødelægge eller bortskaffe sine ejendele unddrager dem fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 1 år.

Stk. 2. Reglerne i det sidste stk. i § 250 finder anvendelse på påtale for forbrydelser efter denne paragraf.

1) Lov nr. 82/1998, § 136.

§ 259. [Den som uberettiget bruger en bil, luftfartøj, skib eller andre motordrevne befordringsmidler, der tilhører en anden, straffes med [...]1) , fængsel indtil 4 år, eller bøde hvis forbrydelsen er af ringe strafværdighed eller under særlig formildende omstændigheder.

Stk. 2. Hvis nogen i øvrigt uberettiget bruger en ting, der tilhører en anden, og påfører den pågældende skade eller betydelige ulemper, er straffen bøde [...]1) eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. Den, der lægger hindringer i vejen for, at nogen udøver sin ret til at råde over en ting som han har i sin besiddelse eller tilbageholde den, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 6 måneder.

Stk. 4. Påtale finder kun sted under de i stk. 2 og stk. 3 nævnte omstændigheder, hvis den forurettede begærer det.]2)

1) Lov nr. 82/1998, § 137.

2) Lov nr. 20/1956, § 1.

§ 260. Den. som ulovlig tager sig selv til rette, straffes med bøde. Forbrydelse af denne bestemmelse medfører ikke offentlig påtale.

§ 261. Har nogen begået handlinger, der svarer til de i §§ 248- 250 anførte, uden at berigelsesøjemedet bliver bevist, straffes han med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 1 år.

1) Lov nr. 82/1998, § 138.

§ 262. [Den som forsætlig eller af grov uagtsomhed gør sig skyldig i overtrædelse af særlig grov karakter af § 107, stk. 1, 2 eller 5 i i [§ 109 i lov nr. 90/2003 om indtægtsskat], 1) jfr. § 22, stk. 2 om kommuneskat, § 30, stk. 1, 2 eller 7 i loven om kildeskat, jfr. § 11 i loven om forsikringsafgift og § 40, stk. 1 eller 6 i loven om merværdiomsætningsafgift, straffes med [...]1) fængsel indtil 6 år. Bødestraf kan anvendes i tillæg under henvisning til de anførte skattelovbestemmelser.

Stk. 2. Samme straf finder anvendelse på den som forsætlig eller af grov uagtsomhed gør sig skyldig i overtrædelse af § 30, stk. 3 i loven om kildeskat, § 40, stk. 2 i loven om merværdiomsætningsafgift, regnskabslovens § 37 og § 38, jfr. § 36 og §§ 83-85 jfr. § 82 i loven om årsregnskaber, herunder til at fordølge sin eller andres berigelsesforbrydelser.

Stk. 3. En handling anses for at være af særlig grov karakter, når forbrydelser indebærer betydelige beløb, hvis forbrydelsen er begået på en særlig grov måde eller under omstændigheder som gør forbrydelelsens strafværdighed meget større, samt når gerningsmanden der skal dømmes for noget af de i stk. 1 eller stk. 2 anførte forhold tidligere er blevet dømt for en lignende eller en anden forbrydelse der falder ind under disse bestemmelser.]2)

1) Lov nr. 129/2004, § 33.

2) Lov nr. 82/1998, § 139.

3) Lov nr. 39/1995, § 1.

§ 263. Køber nogen en ting eller modtager den, som er tilvejebragt ved berigelsesforbrydelse, og han ved købet eller modtagelsen har udvist grov uagtsomhed, straffes han med bøde eller [fængsel indtil 3 måneder]1). I gentagelsestilfælde samt hvis gerningsmanden tidligere har gjort sig skyldig i berigelsesforbrydelse, kan straffen dog stige til fængsel indtil 6 måneder.

1) Lov nr. 82/1998, § 140.

§ 264. [Den som modtager eller skaffer sig eller andre vinding af en forbrydelse i henhold til denne lov, straffes med bøde, [...]1) eller fængsel indtil 2 år. Samme straf finder anvendelse på den som opbevarer eller transporterer sådan vinding, hjælper til ved dens afhændelse eller bidrager på en anden lignede måde til at sikre en anden udbyttet af en sådan forbrydelse. I gentagne eller grove tilfælde kan straffen stige til [...]1) fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel indtil [12 år] 2) hvis der er tale om vinding af en forbrydelse efter § 173 a.

Stk. 3. Er udbyttet af ringe strafværdighed og ingen særlige skærpende omstændigheder er til stede bør forholdet ikke påtales medmindre almene hensyn kræver påtale.

Stk. 4. Er forbrydelsen begået af uagtsomhed straffes den med bøde eller [fængsel indtil 6 måneder.]1) Såfremt forbrydelsen som vindingen hidrører fra ikke medfører højere straf end [fængsel indtil 1 år]1) kan straffen bortfalde.] 3)

1) Lov nr. 82/1998, § 141.

2) Lov nr. 32/2001, § 1.

3) Lov nr, 19/1997, § 4.

28. KAPITEL.

Bestemmelser om erstatning, bortfald af arveret, mv.

§ 265. ... 1)

1) Lov nr. 8/1962, § 62.

§ 266. Har en fange som ikke udstår sin straf, eller fange som afsoner forvandlingsstraf for dagbøder eller bidragsbetalinger, gjort sig skyldig i disciplinærstraf, kan der fastsættes samme sanktioner som i § 47 er fastsat for varetægtsarrestanter, hvilket nærmere bliver fastsat i en [bekendtgørelse].1) Dog må sanktionerne ikke medføre forlængelse af fængselsopholdet.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 48 finder tilsvarende anvendelse på fanger.

1) Lov nr. 100/1951, § 4. Bek. nr. 179/1992, jfr. nr. 259/1995.

§ 267. ... 1)

1) Lov nr. 82/1998, § 142.

[29. KAPITEL.] . . . 1)

1) Lov nr. 82/1998, § 143.

Efnisorð

Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn
Vinsamlegast svaraðu í tölustöfum

Ef um er að ræða áríðandi erindi til borgaraþjónustu utanríkisráðuneytisins þá skal senda póst á [email protected]

Upplýsingar um netföng, símanúmer og staðsetningu ráðuneyta