Lov om islandsk statsborgerret

Oversættelse fra islandsk til dansk
Ajourført 1. august 2007

Lov om islandsk statsborgerret

(Lov nr. 100 23. december 1952, jfr. l. nr. 49/1982,
l. nr. 62/1998, l. nr. 82/1998, l. nr. 96/2002, l. nr. 9/2003 og l. nr. 81/2007)

Loven trådte i kraft den 17. april 2007.

Kapitel 1. Statsborgerret ved fødsel m.v. 1)

1)       L. 81/2007, § 1.

[Et barn erhverver islandsk statsborgerret ved fødslen,

1. hvis moderen er islandsk statsborger,

2. hvis faderen er islandsk statsborger og i ægteskab med moderen. Dette gælder dog ikke hvis ægtefællerne var blevet separeret på barnets avlingstid.

Hittebarn som bliver fundet her i landet anses, indtil det modsatte bliver påvist, at være islandsk statsborger.] 1)

1) L. 62/1998, § 1.

§ 2.

[Føder en ugift kvinde, som er fremmed statsborger, et barn her i landet, erhverver det islandsk statsborgerret, såfremt en mand der er islandsk statsborger, er dets fader i medfør af børneloven.

Får en ugift kvinde som er fremmed statsborger et barn i udlandet med en mand som er islandsk statsborger, kan faderen inden barnet fylder 18 år, indgive ønske til justitsministeriet om at det bliver islandsk statsborger, og han bør have samråd med barnet herom hvis det er fyldt 12 år. Såfremt han fremlægger tilfredsstillende dokumentation efter ministeriets skøn om barnet og dets faderskab, erhverver barnet statsborgerret ved justitsministeriets godkendelse.] 1)

 [Indgår barnets forældre ægteskab erhverver barnet islandsk statsborgerret ved ægteskabet, såfremt det ikke har indgået ægteskab og ikke er fyldt 18 år.] 2)

1) L. 62/1998, § 2.

2) L. 81/2007, § 2.

           [Et fremmed barn som bliver adopteret af islandsk statsborger i henhold til godkendelse fra islandske myndigheder, erhverver statsborgerret ved adoptionen hvis barnet er yngre end 12 år.
           Et fremmed barn, yngre end 12 år, som bliver adopteret af en islandsk statsborger ifølge en fremmed afgørelse, som islandske myndigheder anerkender, erhverver islandsk statsborgerret med justitsministeriets godkendelse efter adoptantens begæring.] 1) ] 2)

1) L. 62/1998, § 3.

          [En udlænding som vedblivende har haft sin bopæl her i landet fra det fyldte 11. år eller fra det 13. år såfremt han er statsløs, erhverver islandsk statsborgerret ved efter det fyldte 18 år men inden det fyldte 20 år overfor justitsministeriet at afgive skriftlig erklæring herom.] 1)

1) L. 9/2003, § 1.

            Har nogen som ved fødslen har erhvervet islandsk statsborgerret, og som har haft fast bopæl her i landet indtil det fyldte 18. år, mistet statsborgerretten, generhverver han, såfremt han har boet her i de sidste 2 år, statsborgerretten ved overfor justitsministeriet at afgive skriftlig erklæring herom. 1)

1) L. 62/1998, § 4.

            [Erhverver en person statsborgerret i medfør af §§ 3 og 4, tilkommer statsborgerretten også hans her i landet bosatte, ugifte børn under 18 år, hvis de er undergivet hans forældremyndighed.] 1)

1) L. 62/1998, § 5.

[§ 5 a. ¹] ²     - - -

1) L. 81/2007 § 3.    

2)  L. 62/1998 § 6.

[Kapitel II.  Tildeling af statsborgerret ved lov (naturalisation)] 1)

1)   L. 81/2007, § 4

§ 6.

[Altinget tildeler statsborgerret ved lov.

Inden en ansøgning om statsborgerret forelægges Altinget skal justitsministeren indhente udtalelse fra politimesteren i den kreds, hvor ansøgeren opholder sig og [Udlændingetilsynet.] 1)

Har den person som erhverver statsborgerret ved lov, børn, finder bestemmelserne i § 5 tilsvarende anvendelse, medmindre loven fastsætter andet.] 2)

1) L. 96/2002, § 59.

2) L. 62/1998, § 7.

[Kapitel III. Tildeling af statsborgerret ved administativ afgørelse.] 1)

1) L. 81/2007, § 5.

            [Til trods for bestemmelsen i § 6 kan justitsministeren, efter indhentet udtalelse fra politi og Udlændingestyrelsen, tildele statsborgerret i medfør af ansøgning, som ansøgeren selv eller dennes myndighedsindehavere såfremt han ikke er fyldt 18 år, har indgivet, hvis han opfylder betingelserne i §§ 8 og 9.

            Justitsministerens beføjelse ifølge dette kapitels bestemmelser knytter sig alene til sager hvor det er utvivlsomt at ansøgeren opfylder de lovbestemte betingelser. Justitsministeren kan dog i alle tilfælde bestemme at henvise en ansøgning om statsborgerret til Altinget, der beroende på omstændighederne, afgør hvorvidt det tildeler ansøgeren statsborgerret ved lov.

            Afgørelse i henhold til stk. 2 er fritaget for at være omfattet af kap. III-V i forvaltningsloven nr. 37/1993 og offentlighedsloven nr. 50/1996.] 1)

1)   L. 81/2007, § 5.

For at kunne tildele statsborgerret i henhold til § 7, stk. 1 gælder følgende betingelser om bopæl:

1. Ansøgeren skal have haft bopæl her i landet i 7 år, statsborgere fra de øvrige nordiske lande dog kun i 4 år.
2. Ansøgeren som er gift eller i registreret partnerskab med en islandsk statsborger skal have haft bopæl her i landet i 3 år fra ægteskabets indgåelse eller partnerskabets registrering, hvor den islandske ægtefælle/partner mindst har haft islandsk statsborgerret i 5 år.
3. Ansøgeren som bor i registreret partnerskab med en islandsk statsborger og begge er ugifte, skal have haft bopæl her i landet i 5 år fra partnerskabets registrering, hvor den islandske statsborger mindst har haft islandsk statsborgerret i 5 år. 
4. Ansøgeren, hvor den ene af forældrene er islandsk statsborger, skal have haft bopæl her i 2 år, forudsat at den af forældrene som har islandsk statsborgerret mindst har haft den i 5 år.
5. Ansøgeren som har været islandsk statsborger, men som er blevet fremmed statsborger, skal have haft bopæl her i 1 år.
6. En flygtning, der opfylder kriterierne i den internationale konvention om flygtninges stilling af 28. juli 1951, skal have haft bopæl her som sådan i 5 år.  Det samme gælder en person som har fået opholdstilladelse her i landet af humanitære grunde.

            Betingelsen i stk. 1 forudsætter fast ophold og fast bopæl samt uafbrudt, lovligt ophold her i landet i de seneste år inden en ansøgning bliver indgivet. Der kan dog dispenseres fra denne betingelse selv om ansøgerens ophold er blevet afbrudt indtil 1 år på grund af tidsbegrænset beskæftigelse eller på grund af indtrufne omstændigheder, sådan som sygdom hos et nærtstående familiemedlem, eller opholdet er afbrudt indtil 3 år på grund af uddannelse. Den tid som ansøgeren har haft fast bopæl og ophold her i landet, må dog mindst udgøre lige så lang tid som den som er betinget ifølge de førnævnte betingelser.

            Ansøgeren må opfylde betingelserne for at kunne få udstedt opholdstilladelse fra Udlændingestyrelsen. Udlændingen skal som regel have sådan tilladelse når han søger om islandsk statsborgerret medmindre han er fritaget for at have opholdstilladelse her i landet.] 1)

1)   L. 81/2007, § 5.

Om tildeling af islandsk statsborgerret efter § 7, stk. 1 gælder iøvrigt følgende betingelser:

1. Ansøgeren må have bevist sin identitet på fyldestgørende måde.
2. Ansøgeren skal være arbejdsdygtig og have godt rygte, og i den forbindelse bør han bl. a. fremlægge erklæring herom fra to agtede islandske statsborgere.
3. Ansøgeren har bestået en prøve i det islandske sprog i henhold til krav som justitsministeren fastsætter i bekendtgørelse. I bekendgørelsen skal der samtidig gives dispensation fra denne betingelse, angående dem som det findes urimeligt at stille sådant krav til. 1)
4. Der må ikke være foretaget forgæves udlæg hos ansøgeren indenfor de sidste tre år, eller at hans bo har været taget til konkursbehandling eller at han har skatterestancer.
5.  Ansøgeren skal klare at forsørge sig her i landet og han må ikke have modtaget bistand fra kommunen til sin forsørgelse i de sidste 3 år. Ansøgeren må kunne påvise at han kan forsørge sig på lovlig vis her i landet og justitsministeriet kan tilvejebringe oplysninger fra selvangivelser og andre oplysninger fra skattemyndighederne for bekræftelse heraf.
6. Ansøgeren må hverken her i landet eller i udlandet være straffet med bødestraf eller fængselsstraf eller have en sag verserende mod sig i retshåndhævelsessystemet hvor han er mistænkt eller sigtet for et strafbart forhold. Der kan dog dispenseres fra dette i henhold til de følgende frister, såfremt der ikke er tale om gentagne overtrædelser:

1. Der kan tildeles statsborgerret når der er gået et år efter at overtrædelsen blev begået hvor der var tale om bødestraf under 50.000 kroner.
2. Der kan tildeles statsborgerret når der er gået tre år efter at overtrædelsen blev begået hvor der var tale om bødestraf over 50.000 kroner.
3. Der kan tildeles statsborgerret når der er gået seks år efter at fængselsstraf indtil 60 dage er udstået.
4. Der kan tildeles statsborgerret når der er gået otte år efter at fængselsstraf indtil  6 måneder er udstået.
5. Der kan tildeles statsborgerret når der er gået ti år efter at fængselsstraf  indtil et år er udstået.
6. Der kan tildeles statsborgerret når der er gået 14 år efter at fængselsstraf over et år er udstået. Det samme gælder sikkerhedsforvaring.

            Når det antages at straf er udstået i form af varetægtsfængsel, eller at hele straffen er betinget, regnes tidspunktet ifølge dette nummer fra det tidspunkt da vedkommende blev frigivet fra varatægtsfængslingen eller den betingede dom blev afsagt. Der kan tildeles statsborgerret efter tre års forløb, fra det tidspunkt at betinget påtaleundladelse er meddelt.

            Er en afgørelse om fastsættelse af straf blevet udsat skal der efter omstændighederne gås ud fra de betingelser som er anført i litra c-f i dette nummer.] 2)

1) Bestemmselsen i nr. 3 træder i kraft 1. januar 2009 ifølge l. 81/2007, § 8. 

2) L. 81/2007, § 5.

[§ 10.

Justitsministeren kan også tildele islandsk statsborgerret til et barn som er født her i landet og bevislig ikke har erhvervet en anden statsborgerret ved fødslen og ikke har erhvervet den eller ret til at erhverve den når ansøgning om statsborgerret indgives. Barnet skal have haft fast bopæl og uafbrudt ophold her i landet fra dets fødsel i det mindste i 3 år.

            Har den person som erhverver statsborgerret ifølge dette kapitel, børn, finder bestemmelsen i § 5 tilsvarende anvendelse, medmindre andet er blevet fastsat.] 1)

1) L. 81/2007, § 5.

             Den som giver islandske myndigheder urigtige oplysninger i sin ansøgning om statsborgerret kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.] ¹)

1)  L. 81/2007, § 5.

[Kapitel IV.  Andre bestemmelser.] 1)

1)  L. 81/2007, § 6.

[§ 12.] 1)

En islandsk statsborger, der er født i udlandet og aldrig har boet her i landet og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Island, taber sin islandske statsborgerret ved det fyldte 22. år. [Justitsministeren] 2) kan dog, efter ansøgning indgivet inden dette tidspunkt tillade, at statsborgerretten bevares. [Hans statsborgerret fortabes dog ikke, såfremt han derved blev statsløs.] 3)

[Taber nogen sin islandske statsborgerret efter denne paragraf, taber også hans børn statsborgerretten, hvis de har erhvervet den gennem ham, medmindre de derved bliver statsløse.]4)

[Justitsministeren afgør i tvivlstilfælde hvorvidt betingelsen i stk. 1 om ophold her i landet anses at være opfyldt.] 2)

1) L. 81/2007, § 5.

2) L. 9/2003, § 3.

3) L. 62/1998, § 9.

4) L. 49/1982, § 6.

[§ 13.]  1)

Justitsministeren kan løse den, som er eller ønsker at blive fremmed statsborger, fra dennes statsborgerlige forhold til Island, såfremt vedkommende godtgør, at han inden en vis frist bliver fremmed statsborger, eller hvis han allerede er blevet det. Har han fast bopæl her i landet bliver han ikke løst fra sit islandske statsborgerlige forhold, medmindre særlige hensyn gør sig gældende efter justitsministerens skøn.

[Løsningen kan ikke nægtes en person, som er fremmed statsborger, og som har sin faste bopæl i et andet land.] 2)

1) L. 81/2007, § 5.

2) L. 9/2003, § 4.

[§ 14] 1)

Efter overenskomst 2) med Danmark, Finland, Norge og Sverige kan det fastsættes, at en eller flere af bestemmelserne under A-C nedenfor skal finde anvendelse. Udtrykket nordisk aftaleland i denne paragraf omfatter den eller de stater, med hvilke sådan overenskomst er sluttet.

A. Ved anvendelsen af § 3 ligestilles fast bopæl i et nordisk aftaleland indtil 16 års alderen med fast bopæl her i landet. Den pågældende skal dog ved erklæringens afgivelse vedblivende have haft fast bopæl her i landet i de sidste 5 år.

Ved anvendelsen af § 4 ligestilles fast bopæl i nordisk aftaleland indtil det fyldte 12. år med fast bopæl her i landet.

Ved anvendelsen af [§ 12] 3) ligestilles fast bopæl i nordisk aftaleland i sammenlagt mindst 7 år med fast bopæl her i landet.

B. Statsborger i nordisk aftaleland, som

1. har erhvervet statsborgerret dér på en anden måde end ved naturalisation eller på lignende måde,
2. er fyldt 18 år,
3. har haft fast bopæl her i landet i de sidste 7 år, og
4. ikke i løbet af denne tid er dømt [i fængsel] 4) eller i sikkerhedsforvaring eller til anbringelse i en særlig forvaringsanstalt i henhold til den borgerlig straffelovs bestemmelser, erhverver islandsk statsborgerret ved overfor justitsministeren at afgive en skriftlig erklæring herom. Bestemmelserne i § 5 finder tilsvarende anvendelse.

C. Den, der har mistet islandsk statsborgerret og derefter vedblivende har været statsborger i nordisk aftaleland, generhverver statsborgerretten, når han efter at have taget fast bopæl her i landet overfor justitsministeriet afgiver skriftlig erklæring herom. Bestemmelserne i § 5 finder tilsvarende anvendelse.] 5)

1) L. 81/2007, § 5.
2) bek. B 468/2000
3) L. 81/2007, § 7.
4) L. 82/1998, § 151.
5) L. 49/1982, § 9.

[§ 15] 1)

 Justitsministeren afgør tvivlspørgsmål om hvorvidt en person har erhvervet islandsk statsborgerret ved ikrafttrædelsen af denne lov eller hvorvidt den opfylder betingelser for at erhverve islandsk statsborgerret ved afgivelse af erklæring herom. Afgørelse om disse spørgsmål kan indbringes for domstolene.

Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af denne lov.

[Erklæring i henhold til § 3, § 4 og § [14] ², litra B og C kan alene afgives af personen selv men ikke ved værge eller af forældremyndighedens indehaver.] 3)

Hvor der ikke er fastsat anden aldergrænse i denne lov, kan den person, som er fyldt 18 år, afgive erklæring om statsborgerskab i henhold til denne lov, uden hensyn til om han er underkastet [myndigheden] 4) af en anden person eller ej.

1) L. 81/2007, § 5.
2) L. 81/2007, § 7.
3) L. 9/2003, § 6.
4) L. 62/1998, § 10.

[§ 16] 1)

Et barn som er født efter 1. juli 1964 men inden 1. juli 1982 og som ville have erhvervet islandsk statsborgerret, hvis bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, jf lov nr. 49/1982, havde været gældende da det blev født, erhverver statsborgerret ved at sende til justitsministeriet en skriftlig erklæring om sit ønske, forsåvidt dets moder var islandsk statsborger ved dets fødsel og indtil 1. juli 1982.

            Den som ønsker at erhverve islandsk statsborgerret ifølge stk. 1 må opfylde bestemmelsen i [§ 12] 2) om fast bopæl eller ophold her i landet inden 22 års alderen. 3)           

1)      L. 81/2007, § 5.
2)      L. 81/2007, § 7.
3)      L. 9/2003, § 7

Midlertidig bestemmelse.

Et barn der er født efter den 1. juli 1964 men inden den 1. juli 1982 og ville have erhvervet islandsk statsborgerret, hvis bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1 i loven om islandsk statsborgerret, jfr. lov nr. 49/1982, havde været gældende ved dets fødsel, erhverver islandsk statsborgerret når dets moder afgiver skriftlig erklæring til justistministeriet herom, forudsat at hun er indehaver af barnets forældremyndighed, er islandsk statsborger og barnet ikke er fyldt 18 år. Barnet må give sit samtykke til at erklæringen bliver gyldig.

Er barnet fyldt 18 år, kan det afgive erklæring om at det ønsker at blive omfattet af ovenstående bestemmelse, forudsat at moderen har haft islandsk statsborgerret fra dets fødsel indtil den 1. juli 1982 og barnet opfylder betingelserne i [§ 12] 1) for at være islandsk statsborger.

Den som har tabt islandsk statsborgerret i henhold til de oprindelige bestemmelser i § 7 i lov nr. 100/1952, men ville have bevaret den hvis artiklen var bortfaldet på det tidspunkt da han tabte den islandske statsborgerret, kan generhverve den ved at afgive skriftlig erklæring herom til justitsministeriet inden den 1. juli 2007, såfremt der vedlægges tilstrækkelig dokumentation efter ministeriets skøn.

Såfremt nogen er underkastet forældremyndighed eller lavværgemål afgives erklæringen af indehaveren af forældremyndigheden eller værgen.

Såfremt den som begærer islandsk statsborgerret ifølge denne bestemmelse, har børn under 18 år, og vedkommende er indehaver af forældremyndigheden, får de også statsborgerret. Hvis barnet er fyldt 12 år og har fremmed statsborgerskab, må barnet give sit samtykke til at erhverve islandsk statsborgerret. Dets samtykke påkræves dog ikke hvis det ikke er i stand til at afgive det på grund af åndeligt handikap eller anden lignende tilstand. 2) 3)

1) L. 81/2007, § 7.
2) L. 9/2003, midlertidig bestemmelse.
3) L. 62/1998, § 11.