JK - þing norrænna frumkvöðla á sviði umferðaröryggismála

Þing norrænna frumkvöðla á sviði umferðaröryggismála
5. september 2001


Ávarp Jóns Kristjánssonar, heilbrigðis- og tryggingamálaráðherra

Ærede gæster.

Det er ret enestående for en sundhedsminister at stå foran en gruppe mennesker som sammen råder over stor del af den viden som findes om trafikksikkerhed i verden. Derfor er det mig ikke kun en glæde men også stor ære at få lejlighed til at sige her et par ord.

Når nogle af jer som i dag kaldes foregangsmænd i trafikksikkerhed startede jeres karriere så var det et af islandske familiers höjdepunkter, at beslutte sig til at köbe en bil - og sådan var det også i andre nordiske lande - vi her i Island var blot lidt senere ude så at sige. Det vil igen sige at omkring nitten hundrede sexti fem (1965) var biler verken mange eller nödvendige i Island. På fem og tretti år (35) er den realitet totalt ændret. Biler er i dag blevet så mange at de regnes ofte for at være et stort problem men biler er samtidigt blevet så nödvendige at hverken individier eller familier kan undvære bilen. Bilen er bleven en af de grundlæggende faktorer i vores hverdag.

Bilkulturen er ikke indfört i de vestlige lande uden ofre. I OECD-medlemslandene alene dör et antal mennesker i trafikken svarende til halvdelen af alle Islændinge og hvis man skal tro tallene fra Den internationale sundhedsorganisation, WHO, så dör omkring én million mennesker i trafikken hvert år.

Hvis ikke det var for vores gode gæster og deres kollegaer verden rundt så ville disse skræmmende tal være langt höjere. Så ville langt flere mennesker som ikke dör men bliver alvorligt kvæstede i trafikkulykker verden over lide endnu mere.

Jeres arbejde indenfor trafikksikkerheden, jeres arbejde for at tvinge os andre til at indse hvor vigtigt det er at göre trafikken mere sikker, kan næppe omregnes til tal. Så stor er jeres indsats.

Bare for at nævne bilbælterne, som vi alle synes nu er lige så naturlige, som at ha hænderne siddende på rattet, og Dr. Rune Andreassen har stor ære for at få os til at bruge, bare bilbælterne har reddet uttallige menneskeliv, og har i höj grad formindsket de kvæstelser som trafikkanterne har pådraget sig ved ulykker. Jeg nævner dette her blot som et eksempel om hvor vigtigt jeres arbejde er og har været.

Vores Ólafur Ólafsson, forhenværende landlæge, har i Island været utrættelig ved at påpege forbindelserne mellem trafikksikkerhed og udgifterne til sundheds- eller helsesektoren. Og jeg kan som sundhedsminister godt skrive under på at den krone som bliver brugt på trafikksikkerhed får vi igen som lavere sundhedsudgifter.

Det har været jeres opgave at få almenheden og ikke mindst os politikere at indse hvor vigtigt det er at tænka på trafikksikkerhed og trafikkmedicin. Ólafur Ólafsson har sagt at hver gang I mödes så bliver der færre trafikkulykker, færre kvæstede i trafikken. I skal ha tak for jeres vigtige arbejde i årtier. Det har betydet meget, både i nordisk og internationalt sammenhæng.

I skal ha en varm tak fra Island eftersom vi har ved det nordiske samarbejde fået så uendeligt meget på området som I har beskæftiged jer med.