Hoppa yfir valmynd

Ræða eða grein fyrrum ráðherra

29. nóvember 2002 Félags- og vinnumarkaðsráðuneytið

Indlæg på møde i EK/MR-NARKO

I december 1996 udformede Islands regering en politik omkring narkotika der indebar en lang række tiltag omkring det forebyggende arbejde om narkotika, alkohol og tobak. Regeringen har fulgt denne politik hvor der blandt andet lægges stærk vægt på at beskytte børn.

År 2000 besluttede regeringen at anvende én ekstra milliard islandske kroner til forebyggende arbejde om euforiserende stoffer ud over det arbejde der allerede var i gang på området.

Rådet for Forebyggelse mod Alkohol og Stoffer baserer sit arbejde på forskning.

Siden 1995 er der årligt foretaget undersøgelser af forbruget af alkohol og narkotika blandt eleverne i grundskolerne. Andelen af dem der har prøvet hash er gået ned fra 17% i 1998 til 11% sidste forår. Resultaterne af disse undersøgelser viser også at der de sidste fem år er sket en nedgang i beruselsesdrikning i denne aldersgruppe. Resultaterne tyder på at de prioriteringer man har haft i forebyggelsen mod alkohol og stoffer i de seneste år, giver resultater.

Gallup har i november 2001 foretaget en undersøgelse af forbruget af alkohol og stoffer blandt voksne på Island. Knap en fjerdedel svarede at de på et eller andet tidspunkt i deres liv havde prøvet cannabisstoffer, 7,5% havde prøvet amfetamin og 2,3% e-piller. Brugerne af ulovlige euforiserende stoffer fandtes mest blandt ugifte mænd i hovedstadsområdet i aldersgruppen 18-34.

Hjælp og almene indsatser

Det har vist sig at brugerne af narkotika bliver yngre og yngre. Der findes ikke statistiske oplysninger, men antallet af enkelttilfælde vokser, både at børn er brugere og at de sættes til at sælge stofferne.

Den sociale service i kommunerne og børneværnets virksomhed, både i statsligt og kommunalt regi, omfatter blandt andet en forebyggende virksomhed på dette område. Det drejer sig dels om voksne afhængige der har brug for hjælp til bolig og andre fornødenheder, og dels om forebyggende virksomhed og tilbud om behandling til børn og unge.

Socialministeriet driver langtidsbehandlingshjemmer for unge brugere af euforiserende stoffer. Under sundhedsvæsenet tilbydes unge afhængige behandling under Landshospitalet og SÁÁ, Islandsk Forening om Alkoholproblemet, og de ansatte i kommunernes sociale service har pligt til at opfordre folk til at gå til behandling.
Jeg vil nævne nogle indsatser som vi har gjort eller er ved at begynde på Island:

For nylig er der underskrevet en treårig aftale mellem Rådet for Forebyggelse mod Alkohol og Stoffer og Islands Kommuneforbund om samarbejde om forebyggende arbejde i landets kommuner.

For nogle dage siden begyndte et bemærkelsesværdigt samarbejde mellem Islands Universitet, Islands Læreruniversitet og grundskolerne i Reykjavík der som grundlag har det syn at et indholdsrigt samvær mellem børn og voksne bidrager til en lykkelig fremtid for dem. Projektet består kort fortalt i at en universitetsstuderende og et barn bruger tre timer om ugen sammen. Hvorledes tiden bruges, afhænger af barnets interesser og dets behov kombineret med den studerendes interesse og formåen. Når et barn deltager i sådan en kontakt, kan det blandt andet forhindre at det bliver afhængigt af narkotika.

Den alvorligste følge af brug af narkotika er dødsfaldene, og de smerter mest når ofrene er børn og unge. På initiativ af Socialministeriet forbereder man nu oprettelsen af samrådsgrupper der skal gennemgå og undersøge årsagerne til alle pludselige dødsfald blandt børn. Hermed menes især død på grund af stoffer og selvmord. Samrådsgruppen vil bestå af repræsentanter for Børneværnet, Landslægen, Statsadvokaten og Rigspolitimesteren. Formålet med dette samarbejde er at skaffe klare oplysninger om forholdene hos disse børn og unge, blive klar over begivenheder op til dødsfaldet og skaffe et overblik over disse dødsfald.

Politiets indsats

Indsatsen mod narkotika i landet er styrket betydeligt i de seneste år. De seneste halvår er der konfiskeret større mængder end nogensinde før, og politiet mener at undersøgelser af priser tyder på at man har opnået resultater med at holde udbudet nede.

Beslaglagte stoffer (Haldlögð efni)

Ifølge rigspolitimesterens rapporter fra de sidste tre år er antallet af narkosager der er kommet til behandling hos politiet generelt stigende, dog var der betydeligt færre sager i året 2000 end både året før og efter. Mængden af beslaglagt narkotika varierer betydeligt, men det kan dog siges at der er betydeligt stigende mængde e-tabletter beslaglagt over de sidste tre år.

Internationalt samarbejde

Succes i forebyggende arbejde og undersøgelser i forbindelse med brug af narkotika beror på et effektivt internationalt samarbejde. Island deltager i mange former for internationalt samarbejde både under Europarådet og EU som observatør, og ved indsamling af data under ESPAD (European School Survey on Alcohol and other Drugs). Efterforskning af narkotikasager omfatter tit mange lande på en gang. I de seneste år er der sket det at grænserne er blevet mere åbne, og det står klart at distributionen af narkotika i verden er ledes af internationale kriminelle organisationer. Det er vigtigt at der er et godt samarbejde mellem politimyndighederne, og man arbejder på i væsentlig grad at styrke islandske politimyndigheders samarbejde med andre lande.

Schengen-aftalen har ført til at import af narkotika import til Island er nemmere i dag, og det ser ud til at grænserne på dette felt nærmest er blevet helt åbne i området.
Nordisk samarbejde

Til sidst vil jeg nævne et bemærkelsesværdigt samarbejdsprojekt mellem Island, Ålandsøerne, Grønland og Færøerne, det såkaldte Øprojekt. Projektet støttes økonomisk af Nordisk Råd. Målgruppen for projektet er elever i alderen 16-18 år på første år i en ungdomsuddannelse der er nødt til at flytte fra deres hjemegn for at søge skole. Projektet består af støtte og hjælp til disse elever i gruppe arbejde. Ideen er at deltagerne føler tryghed i gruppen og inden for den kan få hjælp og støtte til at løse forskellige problemer forbundet med at flytte hjemmefra. Man regner med at projektet slutter ved udgangen af 2003.
Uafhængige organisationers

De uafhængige organisationers (NGO'ers) andel i det forebyggende arbejde er stor. Man kan for eksempel nævne forældreorganisationerne, Stoffri Ungdom og Hjem og Skole. Disse organisationer har hver på sin måde udført et effektivt arbejde i kampen mod brug af narkotika. Hjem og Skole i det forebyggende arbejde og Stoffri Ungdom i kammeratstøtte og information til forældre hvis børn er i forbrug. Det forebyggende arbejde på Island har specielt været rettet mod at støtte sådanne organisationer og græsrodsbevægelser mod brug af narkotika.

Kampen mod unges brug af narkotika skal føres i hele samfundet. Vi har pligt til at svare med alle tilgængelige midler, og et samarbejde på så mange måder som muligt er det bedste råd. Jeg advarer stærkt mæd al form av liberalisering.

Efnisorð

Var efnið hjálplegt?
Takk fyrir

Ábendingin verður notuð til að bæta gæði þjónustu og upplýsinga á vef Stjórnarráðsins. Hikaðu ekki við að hafa samband ef þig vantar aðstoð.

Af hverju ekki?

Hafa samband

Ábending / fyrirspurn
Ruslvörn
Vinsamlegast svaraðu í tölustöfum

Ef um er að ræða erindi til borgaraþjónustu utanríkisráðuneytisins þá skal senda póst á [email protected]

Upplýsingar um netföng, símanúmer og staðsetningu ráðuneyta