Guðmundur Ingi Guðbrandsson, samstarfsráðherra Norðurlanda:

Kære medlemmer af de vestnordiske parlamenter, kære ministre og kære andre vestnordiske venner

Det er en fornøjelse at kunne møde jer alle samlet her i Reykjavík.

I år er der under dette dagsordensled fokus på unge i den vestnordiske region, og af god grund.   

Vi står overfor udfordringer, der ikke mindst har effekt på de unge, men også muligheder for innovation der kan styrke vores samfund.

Derfor er det oplagt at vi ser på situationen som den er nu, og hvad vi kan forstille os kan komme hen ad vejen, ligesom under Vestnordisk råds temasession i juni 2022 i Grønland, hvor temaet var ”De unges fremtidsudsigter i Vestnorden”.

Ungdomsuddannelser kan være grundlaget for et godt arbejdsliv, og der er allerede samarbejde mellem Færøerne, Grønland og Island i form af den Nord Atlantiske Gymnasieklasse.

Dette er et tiltag der på en aktiv måde knytter unge fra regionen sammen, og integrerer os yderligere.

Der har også været grønlandske praktikanter på Island i forbindelse med Islandske virksomheders engagement i Grønland.

Her er vi dog opmærksomme på, at der ønskes et udbygget samarbejde omkring praktik, hvor grønlandske praktikanter kan afvikle dele af deres praktik eksempelvis i Island og Færøerne.

NordPlus ordningen under Nordisk Ministerråd udbyder udveksling og mange forskellige samarbejdsmuligheder mellem lærere og elever helt fra de mindste klasser og op til erhvervs- og universitetsuddannelser. 

Sådanne initiativer burde styrkes således at vi får større udbud af vestnordiske kurser og fag.

Inden for arbejdsmarkedet kan der eksempelvis nævnes projektet Nordjobb, der opfordrer til unge menneskers mobilitet landene imellem.

Der er det dog iøjnefaldende at selvom den vestnordiske region tager imod mange unge fra Skandinavien, så har det været en udfordring at få islandske, grønlandske og færøske unge til at anvende ordningen.

Inden for det generelle nordiske samarbejde om arbejdsmarkedet er der et tværgående Visions projekt på fire år, der skal analysere de overordnede udfordringer og forhindringer der er på arbejdsmarkederne, i stedet for at kigge på diverse grupperinger hver for sig.

Det vil forhåbentlig give os et billede af de forhindringer der er og hvordan vi kan mindske eller fjerne dem, sådan at unge mennesker – der bliver anset som en sårbar gruppe – aktivt deltager i arbejdsmarkedet.

Der er en række barrierer der kan udfordre de unges adgang til boligmarkedet; mangel på mindre boliger, finansiering af fx indskud, sociale udfordringer, manglende viden om eksisterende tilbud, privat økonomi og hvordan de kan få en hverdag til at hænge sammen.

Det at uddanne sig eller arbejde er en grundpræmis for at Norden kan nå målene med vores fælles Vision 2030, om at blive verdens mest bæredygtige og integrerede region.

Et af de islandske formandskabsinitativer i Nordisk Ministerråd i år er Nordic Youth Month, der varer hele november måned. Det bliver en arena for børn og unge med deltagelse fra de tre selvstyrelande, og har fokus på aktiv deltagelse hele måneden med det mål at børn og unge får mulighed for at tale om de emner de synes er vigtige for dem, deres liv og velvære.

Vi kan nemlig ikke blive de mest bæredygtige uden at alle har mulighed for at deltage aktivt i deres samfund, og i nogle lande ser vi at antallet af unge der går på førtidspension og ikke arbejder stiger.

Dette er en alvorlig problemstilling, som vi i fællesskab må kæmpe mod.

Afslutningsvis vil jeg sige, at øget vestnordisk samarbejde om fælles erfaringer, interesser og lærdomme på samfundsplan for vores unge mennesker kan øge trivslen i Vestnorden og have stor indflydelse på udviklingen i vores region.