Selvom Island står udenfor ØMUen er det selvklart at vi er påvirket af Møntunionen og den fælles mønt fremover. I denne forbindelse vil jeg nævne at en-tredje del af vores udenrigshandel er med de nuværende euro-11 lande og at de resterende fire EU-lande står for en lignende andel. Dette alene gør det selvklart at vi følger nøje med udviklingen indenfor den Europæiske Møntunion og for den slags skyld også indenfor den Europæiske Union.

Allerede for nogle år siden blev der af den islandske regering nedsat et udvalg for at vogte denne situation og udsigterne fremover. I en rapport som blev fremlagt for 2 år siden blev der konkluderet at ØMUen ville bidrage både positivt og negativt til den økonomiske udvikling i Island. På den positive side ventes omkostninger ved finansielle transaktioner at falde og kraftigere tilvækst og voksende efterspørgsel indenfor euroområdet ventes også at bidrage positivt til den indenlandske udvikling. På den negative side, i hvert fald på kort sigt, vil konkurrenceevnen hos islandske firmaer kunne blive forværret i forhold til euroområdet.

Hvad gælder den økonomiske politik blev der konkluderet at der ikke var behov for umiddelbare ændringer af den valutakurspolitik der er blevet ført i Island siden 1993 og som i grunden går ud på at opretholde en forholdsvis stabil valutakurs overfor en valutakurv af vores vigtigste handelspartnere. Der blev imidlertid lagt størst vægt på at den økonomiske politik, både finans- og pengepolitikken, skulle bidrage til økonomisk stabilitet.

Samtidig blev man enig om at eventuelle ændringer og udvidelse af medlemskabet i ØMUen, ikke mindst ved optagelse af Danmark, Storbritannien og Sverige, ville kræve en nyvurdering af den islandske situation. Denne situation er i og for sig uændret, selvom det er nu blevet besluttet at holde folkeafstemning om et eventuelt ØMU-medlemskab i Danmark i September.

Med hensyn til de umiddelbare økonomiske effekter af euroen kan man sige at euroens fald siden indførelsen har påvirket den islandske økonomi i en negativ retning idet eksportindustrien er blevet hårdt ramt medens lavere importpriser ikke er blevet noteret i nogen større grad.

Jeg mener imidlertid at euroens indflydelse, på ikke alene medlemslandene men også på de lande som står udenfor ØMUen, ikke bør bedømmes på kort sigt men i et længere perspektiv idet denne indebærer en så stor omvæltning eller systemskifte indenfor den europæiske økonomiske politik. Euroens indflydelse på de enkelte lande hænger derfor sammen med hvordan den og ØMEen i helhed vil bidrage til økonomisk stabilitet i Europa. Dette bliver den helt afgørende faktor.

Hvad betyder euroen for den økonomiske politik?

Det er blevet fremhævet at ØMUen begrænser handlefriheden i den økonomiske politik, ikke kun for medlemslandene men også for de lande som står udenfor. Selvom pengepolitikken fortsat bliver af afgørende betydning er handlefriheden allerede noget indskrænket på grund af globaliseringsprocessen og liberalisering af internationale kapitalbevægelser. Mulighederne for at anvende valutapolitikken til at møde eksterne shocks er også blevet indsnævret.

Dette medfører at der bør lægges endnu større vægt på finanspolitikken og strukturpolitiske indgreb. For at kunne anvende finanspolitikken til at opretholde økonomisk stabilitet må der føres ansvarlig økonomisk politik som satser på overskud på de offentlige finanser og faldende offentlig gæld. I de lande hvor råvarer eller naturresourcer spiller en større rolle i økonomien, som for eksempel Island, kræves der en endnu stærkere indsats for at sanere de offentlige finanser end i andre lande idet dette indebærer at mulighederne for eksterne shocks er større. Derfor vil der i Island fortsat blive lagt op til at opnå overskud på de offentlige finanser på længere sigt.

Selvom den islandske regering har besluttet ikke at søge om medlemskab af EU på nuværende tidspunkt er vi medvidende om at ikke alene ØMUen men de internationale forhold som helhed stiller krav til alle lande, uanset om de er medlemmer af ØMUen eller ikke, om at der føres ansvarlig økonomisk politik samtidig som erhvervslivets konkurrenceforhold er forbedret.

Jeg mener at den økonomiske politik som den islandske regering har ført har mødt de udfordringer som denne situation har krævet. Vi har lagt stor vægt på at forbedre erhvervslivets konkurrenceforhold for at kunne leve op til de nye og ofte hårde vilkår der globaliseringen medfører. De skattemæssige forhold er blevet ændret som medfører at de islandske firmaer er blandt de mindst beskattede i Europa. Samtidig er der blevet lagt vægt på videreuddannelse o.l. for at imødekomme større krav om uddannelse af arbejdskraften og herved bidrage til mindre arbejdsløshed. Men alfa og omega i den økonomiske politik har været at opretholde og bidrage til økonomisk stabilitet.

Har denne politik været vellykket?

Jeg mener ja, i høj grad. Ikke alene har dette bidraget til høj og vedvarende økonomisk tilvækst der har været på 4-5 procent i gennemsnit i de sidste fem år, men også til at styrke de nye industrigrene, den såkaldte nye økonomi. Selvom ret kraftige produktivitetsstigninger indenfor den islandske økonomi i de allersidste år ikke alene skyldes kraftig fremgang i de såkaldte high-tech industrier, f.eks. informations- , telekommunikations- og bioteknologisektorerne, så er tilvæksten her mest markant. Dette gælder både investeringer og produktion som ligger langt over gennemsnittet.

Stærk fremgang på det indenlandske aktiemarked har også bidraget positivt til væksten i de nye sektorer. Samtidig vil jeg også nævne en kraftig tilvækst i portfolioinvesteringer i udlandet som har vokset fra næsten nul for 5-6 år siden til omkring 20 procent af BNP i år. Dette har bidraget til et bredere grundlag for den islandske økonomi.

Hvordan vil dette påvirke den økonomiske politik?

For det første er dette en meget positiv udvikling som har bidraget til øget tilvækst i Island. Jeg er også overbevist om at vi har kun set toppen af isbjerget idet informationsteknologien indtil nu har mest slået igennem indenfor de nye industrier. Jeg tror vi kan forvente yderligere stigninger i produktiviteten når denne teknologi for alvor gør sig gældende indenfor de "gamle og mere traditionelle" industrier. Men selvom den nye økonomi har haft betydelig indflydelse på det økonomiske forløb, ikke alene i USA men også i andre lande, f.eks. i Island, så er dette ikke ensbetydende med at alle problemer er væk. Det er de ikke. Vi må fortsat vogte de "gamle" problemer, dvs, inflationstendenser, overophedning o.s.v. Dette stiller i hvert fald de samme krav til den økonomiske politik som før, om ikke endnu større.

Afslutningsvis vil jeg sige at vi vil nøje følge med den udvikling der er i gang i Europa, ikke mindst i lyset af den udvidelse af EU der formentlig vil finde sted i de allernæste år. Men vi føler ingen umiddelbar trang til at panikere selvom denne udvidelse finder sted. Til syvende og sidst mener jeg at det vigtigste økonomiske mål er at sikre erhvervslivets konkurrenceevne i en verden der i voksende grad kendetegnes af øget globalisering og integration. Disse målsætninger vil blive kernen i den økonomiske politik i Island i de kommende år.