Ræða Davíðs Oddssonar forsætisráðherra
á 49. þingi Norðurlandaráðs í Helsinki
10. nóvember 1997

Hr. præsident!

Den reformproces, der indledtes i 1995, pågår stadig, men der er dog allerede opnået omfattende resultater. Evalueringen af institutionerne med henblik på den nordiske nytte er i store træk fuldført, og det samme gælder projektvirksomheden.

Det nordiske samarbejde undergår nu en yderligere politisering, og den internationale dimension bliver stadig tydeligere. Den konference om sikkerhedspolitik, som Nordisk Råd afholdt i Helsingfors i august i år samt de tre medlemsforslag om sikkerhedspolitik, der nu står på denne sessions dagsorden,vidner om dette. Det samme gælder f.eks. den satsning, som Sverige under sit ordførerskab vil gøre for øget beskæftigelse. For øget beskæftigelse er det af størst betydning, at vi skaber økonomien det bedst mulige grundlag og lægger vægt på forbedringer inden for uddannelse, forskning og kompetenceudvikling. Disse spørgsmål er væsentlige for de nordiske medborgere og hører derfor hjemme i det nordiske samarbejde.

I tillæg til de nordiske informationskontorer i de baltiske lande er nu også informationskontoret i Skt. Petersborg blevet officielt åbnet. Det vil medføre en optrapning af samarbejdet med ikke bare Skt. Petersborg-området, men også andre områder i det nordvestlige Rusland. Et centralt element i det nordiske samarbejde med nærområderne er på forskellig vis at yde bistand til erhvervslivets opbygning dér. Nordiske virksomheders samarbejde med virksomheder i nærområderne er yderst vigtigt i denne forbindelse. Islandske virksomheder opererer allerede i nogen udstrækning i Baltikum, og der foregår nu en positiv udvikling, hvor islandske virksomheder i voksende omfang påbegynder et samarbejde med firmaer i Murmansk. Nordisk støtte til sådanne initiativer er afstor betydning.

De nordiske statsministre havde i går et godt og udbytterigt møde med statsministrene fra de baltiske lande. Disse lande lægger som bekendt stor vægt på fuld integration i det internationale samfund og dets vigtigste organisationer, specielt EU og NATO.

I erklæringen udgivet efter NATOs topmøde i Madrid i juli i år, blev de baltiske lande specielt nævnt som ansøgere om medlemskab af Alliancen, og det står klart, at Alliancen fortsat står åben. Resultaterne af Madrid-mødet var derfor et skridt i den rigtige retning for de baltiske lande.

Kort efter topmødet i Madrid blev det klart, at Estland er blandt de fem central- og østeuropæiske lande, som EU-Kommissionen har foreslået optaget først i EU. Dette er et yderst positivt og vigtigt skridt, og Estlands medlemsskab i EU vil utvivlsomt bane vejen ind i Unionen for de to andre baltiske lande.

Udvidelsen af EU er af stor vigtighed for Europa. Selv om EU-medlemskab giver fordele af en anden karakter end medlemskab af NATO, står det klart, at sikkerhed, demokrati, stabilitet og velfærd i disse lande på mange måder er afhængige af adgangen til vesteuropæiske markeder og slutteligt medlemskab af EUs indre marked.

Reaktionen på de central- og østeuropæiske landes erklærede ønske om medlemskab af NATO og EU bliver et udtryk for de grundlæggende principper i udformningen af det nye Europa.

Internationalt samarbejde og institutioner etablerer normer, der på mange områder styrker de små landes position i international sammenhæng. Her har De Forenede Nationer ydet et vægtigt bidrag, og de nordiske landes deltagelse i FN er da også et af hovedprincipperne i landenes udenrigspolitik.

Det var derfor at stor betydning, at FNs generalsekretær, Kofi Annan, besøgte Norden i sommer. Vi fik da mulighed for at give udtryk for vores indstilling til FNog diskutere aktuelle spørgsmål inden for organisationen. I går udgav statsministrene en erklæring, der først og fremmest understreger, at de støtter generalsekretærens forslag om reformer i FNs virksomhed.

FN lider ikke af mangel på opgaver, og man stiller store krav til organisationen.Der er heller ingen mangel på kritiske røster. Det er sandt, at FN tit har været ude af stand til at fuldføre sine opgaver og har manglet slagstyrke til at løse problemer
på tilfredsstillende måde. Der må arbejdes på at styrke FNs infrastruktur og forbedre arbejdsmetoderne. På den anden side må vi ikke se bort fra den kendsgerning, at organisationens muligheder til syvende og sidst afhænger af medlemslandenes postive vilje, og her mangler der sommetider tilstrækkelig kraft og samarbejdsvilje.

FN er en global organisation. Den giver derfor store muligheder og spiller en nødvendig rolle i et internationalt system, der i stigende grad er baseret på globalt samarbejde og kalder på globale løsninger af problemer, der berører både store og små lande.

Hr. præsident!

Jeg vil til slut takke statsminister Göran Persson for den redegørelse, han gav, om Sveriges program for sit ordførerskab næste år. Jeg satte pris på den og ser frem mod et godt samarbejde under Sveriges ordførerskab. Samtidig takker jeg for Norges indsatser under ordførerskabsåret.