51. þing Norðurlandaráðs 1999
Statsminister Davíð Oddssons tale
ved Nordisk Råds 51. session i Stockholm
Vi er i det store og hele tilfredse med resultaterne af samarbejdet under formandskabsåret. Forskellige projekter er ført ud i livet, mens andre prioriteringer er af en sådan art, at de kræver et fortsat arbejde. Behovet for at give Vestnordens og de arktiske områders interesser større vægt er der stadig, men jeg stoler på at disse spørgsmål følges aktivt op af de følgende formandskaber. Poul Nyrup Rasmussens fortræffelige redegørelse til Nordisk Råd her tidligere i dag tyder på, at dette vil ske.
Vi er sikkert alle klar over, at forudsætningen for at nordisk samarbejde beholder den vigtige rolle det har nu, til trods for den hurtige globalisering og de nordiske landes omfattende deltagelse i andet internationalt samarbejde, er at samarbejdet er forberedt på at møde de nye og anderledes udfordringer, som vi kommer til at stå over for de næste år. Og at vi er parat til at omprioritere i overensstemmelse med de krav fremtiden stiller.
Derfor blev der i år nedsat et særligt panel, der under ledelse af Jón Sigurðsson, direktør for NIB, skal vurdere disse fremtidsscenarier og fremlægge forslag. Blandt de spørgsmål, der skal vurderes, er den nordiske rets-lighed og dens fremtid, grænsebarriererne i Norden samt den geografiske afgrænsning af samarbejdet med Nordens nærområder. Som en del af det sidstnævnte skal panelet se på mulighederne for at tage et samarbejde op med vore vestlige nærområder i Skotland, på de nærliggende øer og i New Foundland.
Hvis man standser op og reflekterer over, hvilke ændringer der er sket i samarbejdet de sidste få år, så er det mest markant, hvor hurtigt internationale, Europa- og nærområdespørgsmål har holdt sit indtog på den nordiske arena. Det beror naturligvis på, at de nordiske lande har nære fælles interesser og i princippet samme visioner og værdier. På statsministermødernes dagsorden står således altid forskellige Europaspørgsmål og andre internationale spørgsmål, der kræver nordisk samråd og samarbejde.
Inden for rammerne af Nordisk Ministerråd får samarbejdets europæiske og internationale dimension stadig større betydning, og der arbejdes til stadighed på at skabe et godt grundlag for meningsudveksling mellem fagministrene. Bl.a. har miljøministrene taget direkte kontakt op til kommissionen, for debat og formidling af nordiske synspunkter, og på arbejds-, energi- og forbrugerområdet foregår der et værdifuldt nordisk samråd om Europaspørgsmål.
Forbindelsen mellem Norden og de baltiske lande styrkes også fra det ene år til det andet. Ikke bare de nordiske statsministre, men også udenrigs-, samarbejds- og nu sidst justitsministrene, har samråd med sine kolleger i de baltiske lande. Vi sætter stor pris på denne forbindelse. Den er til gavn for begge parter.
Vi statsministre havde denne sommer vort andet møde med den japanske statsminister. Der gennemgik vi aktuelle spørgsmål på den internationale arena. Denne forbindelse blev etableret for tre år siden på japansk initiativ med et møde i Bergen, og vi anser det for vigtigt at den fortsætter.
Som et tegn på en udvidelse af det nordiske samarbejde og Nordisk Ministerråds positive indstilling til nye indfaldsvinkler, kan jeg nævne Nordisk Ministerråds deltagelse sammen med USA som medarrangør i konferencen "Kvinder og Demokrati", som Islands regering afholdt i oktober. Hovedmålet med konferencen var at bidrage til forøget ligestilling for kvinder i Baltikum og Rusland. Den lykkedes godt og jeg gør mig forhåbninger om, at Nordisk Ministerråd vil deltage aktivt i opfølgningen.
Som opfølgning af statsministrenes deklaration for et år siden om et bæredygtigt Norden og nærområderne forberedes der nu en omfattende strategi for en bæredygtig udvikling i Norden og dets nærområder, der skal forelægges Nordisk Råds næste session. Det er også besluttet, på Færøernes initiativ, at påbegynde forskning vedrørende samspillet mellem de hav- og luftstrømme, der er afgørende for klimaet i de nordlige områder. Ministerrådet har således imødekommet statsministrenes ønsker om en forstærket indsats på disse vigtige områder.
Samarbejdet inden for informationsteknologien ser nu endelig ud til at få luft under vingerne. Det har nu fået et politisk grundlag med beslutningen om at etablere et IT-ministerråd. Samtidig tiltager brugen af denne nye teknik på de forskellige områder indenfor samarbejdet.
Eliminering af grænsehindringer i Norden var prioriteret af Sveriges formandskab, og videreførtes af Island med formandskabsprogrammet for 1999. I indeværende år er der gennemført en omfattende udredning af de hindringer, man støder på ved rejse eller flytning mellem landene, og resultaterne præsenteres her på sessionen. Den skal man følge op i år 2000.
Tiden tillader ikke en udtømmende gennemgang af alle de områder, som Island prioriterede under formandskabsperioden, og jeg har derfor valgt nogle få.
Jeg støtter det gode formandskabsprogram som Danmark fremlægger for næste år. Samtidig vil jeg understrege mit ønske om fortsat arbejde på uafsluttede projekter fra tidligere formandskaber.