Statsminister Davíð Oddssons redegørelse til Nordisk Råd
27. oktober 2003
Islands formandskab i nordisk samarbejde 2004

Under overskriften Nordens ressourcer vil Island lede det nordiske samarbejde i det kommende år. Kernen i den nordiske velstand er den rigdom vi har i naturen, menneskene og det åbne demokratiske samfund. Her ligger også forudsætningerne for fremskridt hjemme og for indflydelse på den internationale arena. Det islandske formandskabsprogram har som målsætning i endnu højere grad end før at gøre brug af denne nordiske styrke.

De temaer der sættes i højsæde i programmet er demokrati, kultur og natur. Disse ledetråde er indbyrdes tæt forbundet - for samfundsstruktur og kultur er skabt af mennesker, og samtidig er menneskets kundskab og kompetence nødvendige forudsætninger for en fornuftig udnyttelse af naturens ressourcer.

Havets levende ressourcer udgør fundamentet for den islandske økonomi. Det samme gælder de andre vestnordiske lande og Nordens naboområder ved Nordatlanten. Det nødvendige tilsyn og beskyttelsen af havets økosystemer forudsætter et nært samarbejde mellem landene. Vi lægger derfor stor vægt på at styrke det nordiske samarbejde med naboområderne ved Nordatlanten om havets beskyttelse, bæredygtig udvikling og forvaltning af ressourcerne. På De Forenede Nationers topmøde i Johannesborg 2002 kom nødvendigheden af et sådant samarbejde klart til udtryk.

Havets økosystem er også i fokus på en konference som de nordiske miljø- og fiskeriministre vil forestå næste år, hvor klimaforandringer i de arktiske områder og deres indflydelse på havet og havets økosystem er på dagsordenen.

Fra Islands side vil vi lægge vægt på at følge op på de forslag som debatteres her på sessionen om at samarbejde mere intensivt med naboer ved Nordatlanten og styrke det vestnordiske regionalsamarbejde. Foruden forslag om havets beskyttelse indebærer de en vejviser for tættere samarbejde indenfor forskning, transport, turisme og sundhed. Det er ikke kun i Vestnordens interesse - det er i hele Nordens interesse.

Det er vigtigt at styrke Ministerrådets fælles indsatser i det arktiske område og vi må forstærke samarbejdet med Arktisk Råd så vel som med andre samarbejdsorganer i de nordlige regioner.

Europa undergår en betydningsfuld forandringsproces nu hvor NATO's og EU's udvidelse står for døren. EU's udvidelse mod øst er den vigtigste milepæl i unionens historie, efter at have bidraget til afgørende ændringer i Vesteuropa}s mellemstatlige forhold og en heling af sårene efter anden verdenskrig.

Udvidelsen af EU og dermed EØS åbner nye muligheder for Norden til at styrke kontakter og handel med andre dele af Europa, deriblandt med vore gode venner og naboer i de baltiske lande, Estland, Letland og Lithauen.

Det nordiske samarbejde med Baltikum og det nordvestlige Rusland har været frugtbart og vi må fortsat pleje det med omhu. Nu hvor de baltiske lande er på vej ind i EU gøres der status over samarbejdet for at det kan forblive effektivt i en ændret politisk situation. Det er derfor med fornøjelse at vi kan konstatere at de baltiske lande vil blive medlemmer af Den Nordiske Investeringsbank. Medlemsskabet skal formaliseres i løbet af næste år. Dette viser hvor fleksibelt det nordiske samarbejde er - det har netop hidtil udmærket sig ved at kunne tilpasse sig udviklingen til landenes fælles bedste.

Nordisk Ministerråd spiller en vigtig rolle som forum for meningsudveksling og samråd om både europæiske og andre internationale anliggender. Den diskussion der allerede er indledt om det internationale Norden er et godt grundlag for den videre udvikling af samarbejdet.

Hvert for sig er de nordiske lande langt fremme med hensyn til forskning, innovation og informationsteknologi. Her kan dog gøres yderligere fremstød. Interessante forslag, hvor det sættes som mål at Norden bliver "en ledende region for forskning og innovation", er blevet forelagt de nordiske undervisnings- og forskningsministre. Disse forslag indebærer blandt andet en omfattende reform af forskningssamarbejdet med sigte på effektivisering og koordinering med erhvervsliv og innovation. Udvikling og opfølgning af disse forslag bliver en af de store opgaver under det islandske formandskab.

Der må også gøres en målrettet indsats for at forbedre nordiske virksomheders arbejdsvilkår og konkurrencedygtighed og fjerne hindringer for ekspansion på det nordiske marked. En ny nordisk institution – Nordisk innovationscenter, som afløser Nordisk Industrifond og Nordtest - påbegynder sin virksomhed i begyndelsen af næste år. Vi ønsker at bane dens vej og præsentere den på en positiv måde så den får en nøgleposition indenfor forskning, teknologisk udvikling og innovation i erhvervslivets interesse.

På energiområdet vil vi tilstræbe et bæredygtigt, sikkert og konkurrencedygtigt energiforbrug i Norden og nærområderne. Det nordiske samarbejde omkring det åbne energimarked er unikt. Der er ikke mange af verdens lande der råder over så store energiressourcer som de nordiske lande og vi er førende med hensyn til anvendelsen af vedvarende energi. Hydrogenforskning har haft stor fremgang de sidste to til tre år og har vakt interesse over hele verden. Island ser gerne at Norden styrker forskningssamarbejdet betydeligt på dette område.

I den nordiske oldtidslitteratur har de nordiske broderfolk en fælles skat. Under formandskabet agter vi at henlede opmærksomheden på denne rigdom. Vi vil fremme kendskabet til kulturarven på mange forskellige måder og mobilisere den som drivkraft i kunstnerisk kreativitet og samtidskunst

De nordiske landes regeringer vil under verdensudstillingen i Japan 2005 forestå en fælles præsentation af Nordens særstilling som en grænseløs region. Vi mener det er vigtigt at udnytte denne mulighed for at præsentere landenes samarbejde og kultur og den kunstneriske kreativitet der blomstrer her.

Vi vil fortsat betone vigtigheden af at værne om og styrke de nordiske sprogs stilling. For at varetage og fremme distributionen af nordisk kultur er det også vigtigt at den kan overføres til digital form. Vi vil derfor opfordre til at der oprettes en nordisk multimediafond for at fremme produktionen af digitalt kulturstof.

Under formandskabet fejrer vi i Island et hundrede års jubilæum for hjemmestyret. Indførelsen af hjemmestyre i Island i 1904 var ikke kun en forløber for selvstændighed - den pålagde os samtidig pligten til at forvalte en demokratisk styreform. Demokratiet og dets grundelementer skal konstant overvåges. Vi tager derfor med glæde imod Nordisk Råds opfordring om at lægge op til en levende debat omkring demokratiet. Vi foreslår, at regeringerne nedsætter et udvalg som skal se på demokratiets fremtidige stilling i lyset af den voksende globalisering og de muligheder som informationsteknologien byder på. Udvalget skal også se på hvordan borgernes adgang til information og beslutningsprocesser kan forbedres. Samtidig har vi planer om at afholde en konference om demokratiets udvikling i informations-samfundet.

Jeg har her i store træk nævnt nogle af de opgaver som Island vil lægge vægt på under formandskabet i Nordisk Ministerråd. Jeg henviser i øvrigt til det trykte formandskabsprogram der ligger fremme her på sessionen. Vi vil også af fuld styrke følge op på de gode projekter som allerede er søsat, som for eksempel indsatsen for at fjerne hindringerne for fri bevægelighed mellem de nordiske lande. Derfor har Poul Schlüter, Danmarks forhenværende statsminister, fået til opgave at arbejde videre på at fremme harmoniseringen af Ministerrådets og regeringernes indsatser. Under det svenske formandskab har Norden taget vigtige skridt i retning af at åbne grænserne som led i en nordisk og europæisk integrationsproces.

Jeg vil afslutningsvis takke Sverige for en stor arbejdsindsats og de gode resultater der er opnået på mange nordiske samarbejdsområder under det svenske formandskab.