Introduktion ved Nordisk Råds præsidiums seminar om ligestillingsspørgsmål, den 8. marts 2005.

I.

Kære gæster. Kvinder engagerer sig i stadig højere grad i erhvervslivet. Et flertal blandt nye akademisk uddannede specialister er kvinder. Kvinder er imidlertid stadigvæk et yderst sjældent syn i islandske virksomheders øverste ledelse. Til trods for at meget tyder på, at det vil ændre sig med veluddannede kvinders øgede engagement i erhvervslivet, er der alligevel hindringer i vejen for at kvinder vælges til ledelsesfunktioner i store virksomheder.

Som minister for handel har jeg bidraget til debatten om kvinders stilling i erhvervslivet og opfordret til ændringer. Jeg nedsatte et udvalg sidste efterår, der skulle udarbejde forslag om, hvorledes man kan øge antallet af kvinder i islandske virksomheders ledelse. Udvalget skal blandt andet undersøge, hvorvidt andre lande har truffet foranstaltninger i denne henseende, og sammenligne kvinders status i erhvervslivet her i Island og i nabolandene.

II.

De hindringer, der er i vejen for at kvinder vælges til ledelse, er kommet tydeligt til udtryk på brainstormning-møder med udvalgte kvinder og mænd i erhvervslivet, der er blevet afholdt på det seneste på Industri- og handelsministeriets initiativ. Blandt de væsentligste hindringer, der blev nævnt på møderne, var de med tilknytning til mænds stærke netværk. I debatten nævnte man betydningen af at kvinder styrker deres eget netværk, f.eks. ved at arbejde målrettet på at pege på andre kompetente kvinder. Der blev også nævnt det synspunkt, at det ikke gav kvinder noget at have indbyrdes tilknytning. En gruppe kvinder uden indflydelse er lidet stærkere end kvinderne hver for sig. Kvinder har behov for at komme ind i mænds netværk.

På møderne talte man også om, at alsidighed ikke vurderes som den burde. Al debat om kvinder i virksomheders ledelse er forgæves, hvis mænd ikke køber den idé, at kvinder i ledelsen har en positiv indvirkning på virksomheders værdi. Valg til bestyrelser er mere baseret på magt end på kompetance. Så længe mændene ejer kapitalen og styrer den, har de magten. Hvis ikke de tror på, at alsidigheden er af det gode for virksomhedernes rentabilitet, ændres intet.

III.

Kære gæster. I december sidste år deltog jeg i et pressemøde i Oslo i anledning af udgivelsen af en rapport om kvinders deltagelse i bestyrelser og administrativ ledelse i 500 af de største virksomheder i Norden (Nordic 500).

Af rapporten fremgår det, at kvinders andel i bestyrelserne i de største virksomheder i Norden udgør 16,5%. I USA er andelen 13,6% og i England 11,8%. I Norden er andelen størst i Norge 22%, i Sverige 19%, i Finland 13%, i Danmark 12% og i Island 11%. Hvis man udelukkende medregner børsregistrerede virksomheder, er andelen langt den laveste i Island, eller 5% imod 18% i gennemsnit i Norden. Norge og Sverige er de eneste nordiske lande, der har truffet beslutning om ved lovgivning at stile mod en stigning af antallet af kvinder i bestyrelser.

Kvinders andel i den administrative ledelse i islandske virksomheder, der var med i udplukket i denne nordiske undersøgelse, var imidlertid højere i Island, 15%, og 12% i gennemsnit i Norden.

Jeg sagde på dette møde, at jeg mente, at kvinders lave andel i bestyrelser i Island, skyldtes, at ejerne af kapitalen først og fremmest er mænd og at de ikke søgte uden for deres homogene netværk ved valget af bestyrelsesmedlemmer. På mødet blev der lagt vægt på, at i international konkurrence har alsidighed afgørende betydning. Virksomheder har behov for medarbejdere med forskellig bakgrund og viden for at være internationalt konkurrencedygtige. Flere kvinder i bestyrelser burde ikke være en del af politisk rettænkning, men derimod simpelthen en nødvendighed for at øge virksomheders overskud. En nylig dansk rapport stadfæster dette. De virksomheder, hvor der er kvinder blandt bestyrelsesmedlemmerne, viser signifikant bedre resultater end de virksomheder, hvor der udelukkende er mænd i bestyrelsen. Det er vigtigt at fremføre dette budskab. Alsidigheden fører til bedre resultateter i virksomheder.

IV.

Det er bemærkelsesværdigt at se hvilke løsninger man har valgt i Norden for at udligne kønnenes andel i virksomheders bestyrelser. Svenskere og nordmænd har grebet til lovgivning, som i Sverige er møntet på at udligne kønsforskellen blandt ledere i virksomheder, og i Norge at øge antallet af kvinder i virksomhedernes bestyrelser. I Danmark og i Finland er der gældende lov om kønnenes andel i den offentlige sektor, men i begge lande har man valgt andre løsninger end lovgivning for at opnå samme resultat i privatsektoren.

I maj 2003 blev der i Sverige vedtaget en lov med det formål at udligne kønsforskellene blandt ledere i virksomheder. Loven foreskriver, at virksomheder har pligt til i årsregnskabet at redegøre for kønnenes andel blandt lederne. Kravet gælder alle virksomheder og virksomhedskoncerner, der har pligt til at aflevere årsregnskab. Undtaget fra lovens bestemmelser er dog virksomheder med ti medarbejdere eller færre.

Tanken bag bestemmelserne om at forpligte virksomheder til at redegøre for kønnenes andel blandt ledere i årsregnskabet var, at ved at gøre forholdet mellem kvinder og mænd i ledelsesstillinger synligt, bliver folk bevidste om den ujævne fordeling og det vil med tiden føre til mere lige kønsfordeling. Dette er bl.a. baseret på svensk erfaring med bestemmelser i en lov, der gælder virksomheders pligt til at redegøre for kønnenes andel blandt medarbejdere i årsregnskabet, bestemmelser, der har været gældende i nogle år.

Norge er gået et skridt længere end Sverige. I december 2003 blev der i Norge vedtaget lovændringer, der skal øge antallet af kvinder i virksomhedernes bestyrelser. Med loven blev der foretaget ændringer i reglerne i selskabsretten om sammensætningen af bestyrelser i alle offentlige virksomheder. Der stilles krav om, at kønsfordelingen i virksomheders ledelse skal være således, at mindst 40% af bestyrelsesmedlemmerne er repræsenteret ved hvert køn. Loven bliver gennemført på grundlag af generelle regler i Loven om aktieselskaber, således at hvis den bestyrelse, der indberetttes til aktieselskabsregistret, ikke opfylder lovens betingelser om kønsfordeling og selskabet ikke udnytter sin ret til at ændre dette, kan det føre til opløsning af selskabet. Loven trådte i kraft den 1. januar 2004.

Her i Island er der ikke, og heller ikke i Danmark og Finland, blevet vedtaget nogen lov om dette. I Island har der aldrig været så stor debat om dette emne som der er nu. Jeg er så optimistisk at jeg mener, at man kan stile mod ændringer med en positiv og opbyggelig debat. Tiden vil så afgøre, om jeg har ret.

V.

Jeg kan ikke afslutte min omtale af ligestillingsspørgsmål uden at nævne loven om barselsorlov, som uden al tvivl har været det største skridt fremad i ligestillingskampen i meget lang tid. Der er islændinge i spidsen. Det er den sag, som jeg er mest tilfreds med af de sager, der er blevet vedtaget i Altinget siden jeg tog plads der.

Desuden er det på sin plads at nævne nødvendigheden af, at mænd beskæftiger sig med ligestillingsspørgsmål. I stedet for at betragte kønnenes ligestilling som et specifikt emne, der udelukkende angår kvinder, har den holdning nu bredt sig, at ligestillingsspørgsmål er et anliggende for samfundet som helhed. Ændringer på dette område er til langt de flestes fordel og det er derfor naturligt at så mange som muligt deltager i debatten og i ændringerne. Det er et underliggende faktum, at ligestilling ikke udelukkende er et retfærdighedsspørgsmål, men at ligeretten af nationaløkonomiske årsager er nødvendig for at udnytte begge køns menneskelige ressourcer bedre end det sker i dag. Samfundet som helhed er bedst stillet, hvis hvert enkelt individ gør hvad han eller hun er mest kompetent til.

Mænd drager fordel af ændringen på grund af deres øgede ansvar for familien. Mænd og kvinder har samme interesser i, at man opnår den gyldne balance mellem arbejde og familieliv. Tak for opmærksomheden.