Ávarp Gylfa Magnússonar viðskiptaráðherra á Nordisk Konkurrencemøde, haldið á Selfossi 10. september 2009
Kære konferencegæster
Det er en stor ære for mig at få lov at tiltale dette årlige møde for de. nordiske konkurrancestyrelser.
Disse oprørs- og omvæltingstider som vi liver i frembringer både chancer og problemmer for konkurrancemyndigheder. Chancerne ligger først og fremmest i mugligheder for at bidrage til det at når støvet lægger sig, står sundere økonomi som godt benytter fordele af konkurrance, alle til gavn.
Det er ét værdigt og interessant projekt.
Risikoen er derimod den at dette lykkes ikke, mugligvis fordi konkurranceaspekter ikke er i kridthuset i tid med recession og stigende arbejdsløshed.
Ved sådan betingelser kan kortsynede politikere fristes at førsøge at lave et ly for dårlige stillede firmaer, med at give dem rabat af konkurranceregler. Det er også riskio for at de stemmer som ønsker at patronisere indenlandske firmaer fra fremmed konkurrance bliver mere højrøstet når markedet går ned. Disse stemmer høres her i Island ligesom mange andre steder i de foregående månder.
Dette skal bekæmpes med alle tilgængelige råder. Selve konkurrancestyrelserne spiller en hovedrolle men de vil få svært med det får de ikke samfundets opbakning. Lovgiveren og indehaver den udøvende myndighed må stå sin pligt, reklamere for konkurranceaspekter, støtte konkurrancestyrelserne og holde vagt om konkurrancestyrelsens lovgrundlag.
Historien fortæller os at ønsker man at forlænge krise og recssion, så er den sikkreste vej til det, at reducere konkurrance, bistå monopol og holde døende økonomi dinosaurer i live længere end råd står til
Historien fortæller os også at selvom skarp reces´sion i det økonomiske system er smertefuld, kan den desuden være begyndelsen af et nyt angreb.
Alle økonomiske systemer skal være i en uafbrudt fornyelse. Nye firmaer overtager de gamle som ikke består konkurrance og gamle firmaer ændrer kurs og fornyes.
Sund konkurrance er nøglen for at denne uafbrudte fornyelse bliver og at den afleverer egentlig udvikling. Det er ét vigtigeste formål for alle konkurrancemyndigheder over hele verden at bidrage til. Den rolle har nok aldrig været vigtigere end i disse tider.