Kære konferencedeltagere.

Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 – Northern Lights III. Det er mig en særdeles stor fornøjelse at invitere jer til den tredje nordiske konference hvor man præsenterer PISA-undersøgelsens resultater i de nordiske lande, og belyser forskellige dele af undersøgelsen. En ny rapport om undersøgelsen ser også dagens lys – Northern Lights III.

Jeg skulle bringe jer en hilsen fra Nordisk Ministerråd og fra den nordiske styringsgruppe for skolesamarbejde, NSS.
Jeg vil også benytte lejligheden til at takke den nordiske arbejdsgruppe for dennes bidrag til rapporten. Den indeholder stor viden, som vi, der udformer retningslinjerne for skolen i Norden, kan drage nytte af. Med det gælder ikke blot os, politikere, og andre der udformer skolepolitikken. Det gælder ikke mindst dem der skal føre politikken ud i livet - lærere, skoleledere og andre skolefolk. Vi må heller ikke glemme dem, der arbejder inden for læreruddannelserne og udfører forskning på skoleområdet.

Vi vil alle sammen, de ansatte i uddannelsessektoren, politikere og hele befolkningen, at skolesystemet giver gode resultater. Derimod kan det være svært at vurdere, og endnu sværere at måle skolearbejdets resultater. Skolens mål er at uddanne, det vil sige at øge alle elevers modenhed. Det er vigtigt at samle alsidige og solide data, der giver et fingerpeg om skolesystemernes resultater. PISA-projektet er et mange vigtige redskaber til at skaffe denne form for informationer.

Sidste år vedtog det islandske Alting nye love om henholdsvis børnehaver, grundskoler og ungdomsuddannelserne. Nu skal vi i gang med at skrive nye læseplaner, der tager udgangspunkt i de nye love. Vi står overfor en stor opgave.
Derfor er det værdifuldt at vi har modtaget den nye rapport om PISA 2006, hvor man belyser vigtige dele i skolearbejdet, som vi hele tiden må tage med i vores overvejelser.

Vi, som arbejder med skolens anliggender, må hele tiden tænke over hvordan vi bedst imødekommer elevernes behov og sikrer, at de får den uddannelse, de har krav på og behov for, hvis de skal kunne læse videre og tage fat på voksentilværelsen. Eleverne bør nu og i fremtiden være rustet til at deltage aktivt i et samfund med en del usikkerhedsmomenter, sådan som vi her i Island har måttet sande på den barske måde inden for de seneste måneder - hvilket næppe er undgået nogens opmærksomhed. Dette slag eller uvejr, som vi endnu ikke ved hvordan vil udarte sig, har påvirket samtlige samfundsområder og sætter fokus ikke mindst på uddannelsessystemets muligheder. Forhåbentlig vil de værste slag snart aftage så vi kan komme i gang med genopbygningen. Da har vi ikke mindst brug for at skue fremad og tænke over hvad der betyder mest, hvordan vi kan udruste vores børn til at stå på egne ben her i landet.

Hvordan sikrer vi at eleverne forlader grundskolen så godt rustet som muligt, til at deltage i samfundslivet og læse videre? Hvilke værdier er de vigtigste? Hvad består en reel uddannelse i? Har vi muligvis overset noget der er vigtigt? Hvad er det der gavner mest? Hvilket gavn gør for eksempel naturfag? Hvilke samfundsmæssige og kulturelle værdier gemmer der sig i matematik? Var det ikke netop diverse regnekunster der blændede os? Hvorfor betyder læsning noget? Hvorfor klarer drenge sig dårligst når læsning og andre skolefærdigheder måles? Hvilken betydning har læsefærdigheder og læseinteresse?
Viser de redskaber, vi har til rådighed, de kundskaber der kræves i dag eller bør man søge andre metoder til at vurdere elevernes kundskaber?
Kan vi få hjælp fra læreruddannelsesinstitutionerne? Kan vi henvende os til forældrene? Hvordan kan skolens indsats øges og forbedres yderligere?

En af de største udfordringer i de nordiske lande er hvordan vi øger kompetencen blandt indvandrere og skaber deres interesse for skolen. Det sidste er i hvert fald tilfældet her i Island. Læsning er også noget, vi er meget optaget af. Det er vigtigt at se nærmere på hvad unge mænds dårlige læsefærdigheder skyldes. Den kønsrelaterede forskel har også præget andre fag. I den forbindelse husker vi hvor godt islandske piger klarede sig i matematik i PISA 2003. Men hvordan ser det ud i dag? Er læsefærdighederne på retur?

Det står klart, at i perioden 2000 til 2006 er islandske elevers læsefærdigheder gået mærkbart ned at bakke, hvilket også gælder matematik i perioden 2003 til 2006. I 2000 lå islandske elevers læseforståelse en del over gennemsnittet i OECD-landene, men i 2006 var den havnet end del under gennemsnittet. Læseforståelsen har ændret sig meget i løbet af kort tid. I samme periode er læseforståelsen i OECD generelt også gået tilbage, men er det nogen trøst? Hvad sker der?

Islandske elever har klaret sig en del bedre i matematik end i læseforståelse, og her har de ligget et pænt stykke over OECD-gennemsnittet. Men en lignende udvikling ser ud til at være gældende for matematik som læseforståelsen, her er det gået mærkbart tilbage fra år til år.

Det er vigtigt at minde om, at det ikke er uddannelsen, vi måler. Vi kan forsøge at måle enkelte dele af indlæring og undervisning. I PISA forsøger vi at måle bestemte dele af skolefærdigheder. Ligesom andre målinger af skolefærdigheder, omfatter PISA blot bestemte fag og afgrænsede dele af disse.

Hvordan kan vi overbevise eleverne om at de dele, som f.eks. PISA forsøger at måle, har nogen betydning? Hvorfor får finnerne altid en topplacering i PISA? Hvad er det de gør, og hvad er det de ikke gør? Eller er de måske helt forskellige fra os andre? Er det måske vigtigt at vi alle sammen er forskellige?! Er det ikke helt normalt at ethvert samfund udvikler sine særlige træk – og sine egne prioriteringer på uddannelsesområdet?

Jeg ved det ikke. Ved I det? Vi er her for at blive klogere af hinanden og for at udveksle erfaringer.

Nordisk samarbejde har en lang historie bag sig. Det når endnu længere tilbage end Nordisk Ministerråd, der blev grundlagt for knapt 40 år siden. Vi nyder godt af erfaringer med at samarbejde om al slags projekter på mange områder. Det har ikke nødvendigvis været vindstille i forholdet mellem landene. Og nordisk samarbejde har haft sine oplevet op- og nedture, hvor man nogle gange har tvivlet på opbakningen til det nordiske samarbejde.

Man har ofte spurgt sig selv om det er besværet værd, og hvad det er der giver nordisk samarbejde værdi. I lang tid hævdede man at det skyldtes store fællestræk mellem de nordiske lande eller deres befolkninger. Det var ikke tilladt at sige højt, at vi måske ikke lignede hinanden så meget. Faktum er at vi er ganske forskellige på mange måder, hvilket også fremgår af PISA-undersøgelsen.

Grunden til at vi har valgt at samarbejde er formentlig først og fremmest den, at vi tror på at vi kan lære af hinanden og at samarbejdet kan være en fordel for begge parter. Vi kan udveksle erfaringer på ligeværdig basis. Det er netop det, der er styrken i nordisk samarbejde.
Hvilket de nordiske PISA-undersøgelser er et eksempel på.

Der hersker ingen tvivl om, at de nordiske lande får gavn af det samarbejde der ligger bag internationale undersøgelser som PISA, og det er også en stor styrke for det nordiske samarbejde. Der får forskere mulighed for at samarbejde om projekter, der giver stort udbytte for det nordiske skolesamarbejde.

Deltagelsen i PISA har øget det nordiske interesse for resultater i skolesystemerne, og skabt en debat om forventninger til sammenlignelser med andre lande. Men det vigtigste er diskussionen om hvordan man kan bruge konklusionerne og sammenligninger med andre lande til at forbedre skolearbejdet i sit eget hjemland, yde en større indsats og stille sig nogle mål.

Som jeg var inde på før, skyldes nordisk samarbejde landenes ønske om at samarbejde. Ser man på PISA-undersøgelsens konklusioner, er der meget der tyder på at landene er forskellige og at nationerne har deres egne særtræk. Men de har også meget til fælles, så man kan tale om en nordisk profil. Det er det, der er så spændende!

Vi ved at grundtonen i landenes skolelovgivning og læseplaner stort set ligner hinanden og er baseret på vigtige grundpiller som demokrati og ligestilling. Nordiske grundskoler ligner hinanden i det at der er tale om enhedsskoler, der omfatter alle elever de første 9-10 årstrin. Det er først derefter at elevernes veje skilles hvor de vælger sig en bestemt retning eller bane for deres uddannelse. Skolen i Norden skal på samme gang opdrage, uddanne og forberede eleverne på studier i et demokratisk samfund. Der hersker ingen tvivl om, at der hersker et bestemt fælles syn på skolens rolle, både for individet og samfundet.

Den nordiske skole fokuserer primært på individet – eleven. Fokusering på samfund eller erhvervsliv har været mere vigende en i mange andre lande, der deltager i PISA. Målet for den nordiske model har været at udligne forskelle mellem eleverne, fremme ligestilling og sikre eleverne lige muligheder for uddannelse uanset deres baggrund.

At det er lykkedes langt hen ad vejen, tror jeg at folk kan være enige om. Man kan sige at der generelt hersker lighed i de nordiske landes skolesystemer, i hvert fald i forhold til mange andre lande, der deltog i PISA 2006.

Derfor kan det lyde paradoksalt, at netop vores lande, der ellers bryster sig af et omfattende velfærdssystem der lægger vægt på at alle kan realisere sig selv, og at alle har lige muligheder, kan være så forskellige som det fremgår af undersøgelsen.

Et af målene med PISA er at kunne sammenligne forskellige skolesystemer for at kunne identificere indikatorer, der kan udpege hvilke forhold i landene, der tilskynder en udvikling i elevernes uddannelse og fører til gode resultater i PISA. Hensigten er ikke at harmonisere indhold og metoder, men at tydeliggøre skolesystemernes særstilling i forhold til hinanden.

Uddannelsesniveauet er højt i de nordiske lande, og det er vigtigt hvis nordisk velfærd skal bevares og udvikles yderligere. Det er alle enige om. Men PISA skal ikke bruges primært til at sammenligne. Til trods for landenes ligheder og forskelle, er der rigelig grund til at studere konklusionerne med henblik på de variabler, der fremgår af undersøgelsen. Kan de forklares med forskellige holdninger, undervisningsformer, skoleledelse eller andre forhold. PISA skal vise os vejen i vort arbejde på hjemmefronten.

Det bliver interessant at lytte til de forskere, der er kommet for at præsentere deres konklusioner. Jeg glæder mig mest til at høre hvorvidt de har nogle løsninger at byde på. Om de kan hjælpe os og i så fald hvordan.

Jeg ønsker jeg alle sammen held og lykke med en interessant og givende konference.

Jeg erklærer hermed konferencen som åbnet.