Ávarp Katrínar Jakobsdóttur, mennta- og menningarmálaráðherra, 17. ágúst 2012, við vígslu minningarlundar um atburðina í Noregi 22. júlí 2011.

Kære nordiske venner.

Den 22. Juli 2011 tror jeg at ingen af os glemmer nogen sinde. Det som den dag skete i Oslo og Utøya ramte os i Norden alle meget hårdt, selv om ingenting kan sammenlignes med de følesler som vort norske broderfolk må have følt. 

Disse begivenheder i Norge vakte uro og ængstelse hos os og mindede os om andre onde gerninger som er blevet begået rundt om i verden i årenes forlöb. Men det vi husker bedst, er hvordan de norske myndigheder, med Jens Stoltenberg i spidsen, reagerde, og hvordan han opfordrede folk til at vise medfølelse, solidaritet og kærlighed. Han kunne have reageret, som så mange andre ville have gjort, med frygt og vrede, og have erklæret krig med verden. Men i stedet opfordrede han det norske folk til at lade kærligheden före vejen.

Hver enkelt person afspejler den verden, han eller hun er vokset op i. Det er vores fælles ansvar at ethvert barn får den omsorg og den kærlighed, det har brug for, at hver sjæl, der fødes for mulighed for at blomstre og bære frugt. Hvis et barn udsættes for vanrøgt eller misbrug, og ikke får den hjælp det har brug for, mister det troen på samfundet og dets verdensbillede bliver ​​forvrænget. Det er nok, at et enkelt barn bliver glemt, det så vi konsekvensen af sidste år i Norge. 

Vi må spörge os selv hvilket slags samfund det er vi ønsker at bygge? Vil vi i fællesskab bære  ansvaret for hele samfundet, fremme ethvert individ, så det bliver i stand til at blomstre og bære frugt? Eller ønsker vi et samfund, hvor enhver er sig selv nærmest og kun tænker på sig selv?

Jeg vil takke Foreningen Norden for at have taget initiativet til denne mindelund og også takke alle dem som er gået sammen om at gøre denne idé til virkelighed. Jeg håber at lunden  i fremtiden vil stå, som et lysende eksempel på venskab og fred.

Lad den minde os om Nordmændenes reaktion. Lad den minde os om, at reagere med kærlighed og forståelse overfor de vanskeligheder, der måtte vente os. Lad de træer, der vokser op her, minde os om, at best er det, at holde sammen, dække hinanden mod vejr og vind og dermed sikre, at alle kan nyde solen.

Tak.