Ræða utanríkisráðherra á málþingi um viðskipta- og fjárfestingatækifæri milli Danmerkur og Íslands (á dönsku)
21. nóvember 1996
Ærede tilhørere,
Den primære hensigt med de islandske myndigheders økonomiske politik er at opretholde stabilitet og skabe betingelser for fortsat økonomisk vækst og bedre levevilkår. I den forbindelse er lav inflation og driftsvilkår, der svarer til dem i de vigtigste konkurrerende lande, centrale elementer og faktisk forudsætningen for at det er muligt at øge afveksling og nyskabelse i erhvervslivet. Regeringens økonomiske politik, der fremgår af finanslovsforslaget for 1997, tager hensyn til at efterspørgsel og aktivitet i det økonomiske liv er vokset kraftigt. Derfor kendetegnes regeringens økonomiske politik nu ved at man holder igen, i højere grad end det har været tilfældet i de senere år, og det gælder både statsfinanser og pengepolitik.
Den seneste tids økonomiske udvikling i Island viser, så det ikke er til ad tage fejl af, at der er opnået store resultater i den nationale økonomi. Der har været udmærket vækst i økonomien, inflationen har været moderat, arbejdsløsheden er faldet og levevilkårene er forbedret. I forhold til denne målestok er Island blandt de af OECD's medlemslande, der har opnået de bedste resultater.
Den økonomiske vækst i Island nærmer sig 5,5% i indeværende år. Inflationen har i de seneste to år ligget på 2% og selv om den har været en anelse stigende i år, så er resultatet på dette område tilfredsstillende. Arbejdsløsheden er faldet fra 5% af arbejdsstyrken sidste år til 4% i år. Til sammenligning er arbejdsløsheden i gennemsnit 11,5% i EU's medlemslande og 5,5% i USA. Endelig er købekraften af den disponible indkomst steget med 9% i løbet af 1995 og 1996, og det svarer omtrent til en dobbelt så stor stigning som gennemsnitligt i OECD's medlemslande.
Der er diverse årsager til denne gunstige udvikling og her kan nævnes fire væsentlige. For det første er der blevet gennemført omfattende forbedringer i Islands økonomi i de forløbne år, som blandt andet gælder styrkelse af markedsøkonomien, åbning af finansmarkeder og vedtagelsen af EØS-aftalen. For det andet har den generelle økonomiske styring i højere grad end tidligere drejet sig om at styrke stabiliteten og balancen i den nationale økonomi. For det tredje har der i samfundet været almindelig forståelse for de begrænsninger, som ydre betingelser opstiller for økonomien, og for de muligheder, der ligger i en ligevægtspolitik på længere sigt. Endelig har gunstige ydre vilkår sammen med gode vækstbetingelser på hjemmemarkedet givet et skub med. Dette har lagt grunden til de fremskridt og den bedring i levevilkårene, der er sket på det seneste.
Regeringen vil bygge på dette grundlag i de næste år. Vi vil således fortsætte med at styrke markedsøkonomien, blandt andet ved at omdanne statslige virksomheder til aktieselskaber og stile mod konkurrence inden for de af enerettens områder, hvor det lader sig gøre. Samtidig koordineres styringen af statens økonomi og pengepolitikken, med henblik på at opretholde ligevægten og stabiliteten i den nationale økonomi. Når man iagttager den stigende efterspørgsel og aktivitet, kommer man ikke uden om at øge kontrollen af økonomien. Derfor bliver statskassens underskud fjernet i løbet af næste år og ved hjælp af pengepolitikken forhindres det at ekspansionen breder sig. På dette grundlag og under forudsætning af at de kommende lønaftaler indgås på realistiske forudsætninger, er der udsigt til at Island fortsat vil være blandt de stater i OECD, der står i spidsen med hensyn til økonomi.
Kære tilhørere,
Det står klart, at resultater i nationaløkonomisk henseende til dels er afhængige af udenrigshandel og myndighedernes politik på det område. Island er særdeles afhængig af udenrigshandel, hvilket kommer tydeligst til udtryk i det faktum, at en tredjedel af sidste års nationalprodukt er skabt ved import og eksport. Omtrent tre fjerdedele af vores vareeksport og halvdelen af vores valutaindtækter kommer fra fiskeriet. Vi islændinge er stolte af at være en af de få i Europa som driver fiskeri på rentabel vis og og uden statsstøtte. Fiskeriet i de stater, der er vore vigtigste konkurrenter, modtager næsten alle steder betydelig støtte fra det offentlige. Vi er endvidere afhængige af import af forskellige vigtige varer, såsom olie, maskiner og apparatur, fødevarer og råstoffer til industriel produktion. Det står derfor klart, at som følge af udenrigshandelens store betydning for vores økonomi, er en liberal udenrigspolitik en af hjørnestenene i vores økonomiske politik.
Island er nu medlem af de vigtigste internationale organisationer vedrørende handel og økonomi. Vi blev medlem af GATT i 1968 og var med til at stifte Verdens Handelsorganisationen WTO. Island blev i 1970 tilsluttet Det Europæiske Frihandelsområde EFTA og er ligeledes medlem af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD. Sidst men ikke mindst har Island vedtaget aftalen om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som sikrer os fri bevægelse for varer, service, folk og kapital inden for de lande, der er tilsluttet aftalen, og som tæller 400 millioner mennesker i Europa.
EØS-aftalen genspejler på mange måder den udvikling, der er sket i internationale aftaler om handel og økonomiske anliggender. Hermed menes, at det i stadig højere grad er nødvendigt at lade sådanne aftaler omfatte emner, der ikke indgik i traditionelle frihandelsaftaler, som hovedsagelig gjaldt frihandel med varer. De nye områder inden for handel nu til dags gælder blandt andet handel med service, kapitalbevægelse, sociale anliggender, konkurrencelovgivning, investeringer og miljøanliggender for blot at nævne nogle. Det er nødvendigt med samordning på disse områder så erhvervslivet i de forskellige lande kan have lignende arbejdsbetingelser, forudsætningen herfor er, at fri handel kan trives på naturlig vis. Således bliver grænsen mellem traditionel handel og forskellige faktorer, der påvirker den fri konkurrence, stadigt mere usynlig.
Man må ikke glemme vores deltagelse i det nordiske samarbejde og dets betydning for erhvervslivet i Island. Samarbejdet i Norden hviler på en lang tradition og et solidt grundlag. Dette samarbejde omfatter mange emner, også handel og økonomiske anliggender. Pasunion, fælles arbejdsmarked og koordinerede regler på diverse områder inden for sociale anliggender er bare nogle få eksempler på dette samarbejde.
Forholdet mellem Island og Danmark inden for handel har været eksemplarisk. Sidste år var Danmark på fjerdepladsen blandt de lande, hvorfra Island importerer varer med knap 10%, efter Tyskland, Norge og England, men dog foran USA. Vores eksport til Danmark var noget mindre end importen, en er steget betydeligt i de seneste år.
Jeg vil til slut takke for den lejlighed jeg har fået her i dag til med ganske få ord at redegøre for den islandske regerings økonomiske politik og vores deltagelse i det internationale økonomiske og handelsmæssige samarbejde. Og jeg er glad for at dette seminar om forretnings- og investeringsmuligheder mellem Danmark og Island er blevet arrangeret, og jeg håber, at det vil føre til at handelen mellem disse to venskabs- og brødrenationer øges yderligere.